Iben Maria Zeuthen er radiovært og journalist. Hun er kendt for sine portrætjournalistiske evner og en udfordrende, nysgerrig og konfronterende journalistisk tilgang. Til hvert eneste interview går hun efter at lave portrætter, der overrasker. For som hun selv siger, så vil hun ikke blot være en form for selskabspapegøje, der skal stå for den gode stemning og få den gæst, hun har i stolen, til at føle sig godt tilpas. I stedet er det hende magtpålæggende at vise sider af den person, som hun interviewer, der ikke er belyst før.
Kærlighed, feminisme, den næstekærlige samtale og tendensen til, at det er kvinder, der skal stå for den gode stemning, er de overordnede temaer for denne episode af ‘Ustyrlige Kvinder’.