I Danmark er alkohol en central del af ungdomskulturen, og danske unge topper statistikkerne, når det kommer til både alment druk og fuldskabsorienteret druk. Sidstnævnte indebærer, at unge drikker mere end fem genstande på en aften.

At sige fra over for alkohol kan være en stor udfordring for den unge, da det er så tæt forbundet med fællesskaber og kutyme blandt vennerne. Alkohol bliver simpelthen et symbol på tilhørsforhold og et socialt samlingspunkt.

Sådan lyder det fra Melanie Brøndal Krommes, der er ekspert i unge og alkohol samt SSP-konsulent i Gentofte Kommune.

”Vi ved fra forskning, at når du ikke drikker alkohol, bliver du ikke en del af festkulturen og har derved større tendens til ikke at blive en del af de positive fællesskaber, der findes.”

For moren Sophie Nue, der er gæst i dagens afsnit, er koblingen mellem alkohol og fællesskab også noget, hun oplever hos sin søn. 

”Han synes ikke, han kan gå til en fest uden at drikke, fordi de andre drikker. Der er det virkelig fællesskabet, der tæller,” fortæller hun. 

Men hvad så med de unge, der ikke ønsker at drikke? For dem kan det være en udfordring at finde deres plads i fællesskabet, især når alkohol spiller så central en rolle. Følelsen af at stå udenfor kan være stor, og det er derfor vigtigt, at forældre skaber et rum med plads til dialog om alkohol og personlige grænser. 

Forældrene er supervåbnet

Det udbredte forbrug og tilstedeværelse af alkohol skaber et usynligt pres på de unge, som kan være svært at undslippe. Alkohol er så dybt forankret i hele samfundet, at der er én afgørende faktor, som ofte overses – nemlig hvordan forældrene bidrager til at opretholde dette pres. 

”Vi har ikke en kultur, hvor nej tak accepteres,” siger Melanie Brøndal Krommes, ”heller ikke hos os. De unge kan ikke kigge på os, som er voksne, og lære det af os, som de kan med de fleste ting i livet.” 

”Det ville være klædeligt, hvis vi som forældre i højere grad kiggede på os selv,” lyder det fra gæst Berit Kristoffersen.

Berit Kristoffersen deler en anekdote fra sin datters gymnasie, der understreger pointen. Roskilde Kommune havde lavet en alkoholpolitik om, at man ikke måtte være alt for fuld til festerne. Så blev man ringet hjem.

”Det betyder, at jeg (rektor red.) har en helt klar forventning om, at når der er gymnasiefest her på skolen, så er I i stand til at komme og hente jeres barn,” siger Berit Kristoffersen.

Det kræver en bevidstgørelse og en aktiv indsats blandt forældrene for at ændre de normer og forventninger, der præger både deres eget og deres børns forhold til alkohol, lyder det enstemmigt fra gæsterne.