Kulturnatten har fået vokseværk: Nu får børnene deres egen kulturnat

Københavns gader plejer at summe af liv, når Kulturnatten byder på et utal af arrangementer og åbne huse i hovedstaden. Sidste år tiltrak aftenen mere end 94.000 gæster. Det resulterede i lange køer og trætte unger, så nu får de mindste deres helt egen kulturnat.