Er du helt væk

Ræset om perfekthed og præstationer: “Det er okay, at en tyskeksamen bare skal overstås”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Er du helt væk? Illustration: Mia McCaul

Ræset om perfekthed og præstationer: “Det er okay, at en tyskeksamen bare skal overstås”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Hvordan hjælper man sine børn i en tid, hvor mistrivslen eskalerer? Det forsøger vært Maria Koch Aabel og hendes tre gæster at finde svaret på i dagens episode af ‘Er du helt væk’.

Familie & hverdag En del af serien:

Er du helt væk!?

Det kan være svært at være forældre til et ungt menneske i rivende udvikling - nemlig teenageren. Denne podcast er til alle jer forældre, der skal navigere forældreskabet godt igennem de turbulente år.

I hvert afsnit inviteres eksperter og forældre i studiet til en snak om alt det svære, sjove og udfordrene ved at have en teenager i huset - og de unge selv kommenterer undervejs.

Lyt med når vært Maria Koch Aabel stiller skarpt på nogle af de dilemmaer, som følger med, når teenageårene rammer familielivet.

Vært: Maria Koch Aabel
Produktion og klip: Cecilie Wortziger
Projektledere: Christina Damstedt og Sara Snoghøj Dregild

Podcasten er produceret af Heartbeats for Gentofte Kommune.

Danske unge mistrives som aldrig før. Eksperter peger på, at præstationspres, perfekthedskultur og brug af sociale medier i høj grad spiller en rolle.

Leder af Headspace i Gentofte Rasmus Stage oplever i sin hverdag, at det at være en del af fællesskabet er noget af det vigtigste for de unge mennsker. Men når fællesskabet i høj grad findes online, kan det skabe et yderligere pres.

Det genkender Maja Pode Blarke og Steffen Borgstrøm, der har begge børn i teenagealderen. Steffen Borgstrøm fortæller, at sociale medier som Snapchat har været med til at skabe en forventning om, at hans børn skal være online konstant.

“Jeg er også selv meget på de sociale medier, og jeg tror, at jeg til min døtres irritation tagger dem i opslag, jeg ser. Jeg prøver at finde alternativer til det polerede. Jeg følger sådan nogle piger, som viser både med og uden filter,” fortæller Maja Pode Blarke.

Selvom de unge godt ved, at sociale medier ikke altid maler et retvisende billede af virkeligheden, kan forestillingen være svær at give slip på. Og det kan være svært at acceptere, at man gerne må blive ked af det. 

“Det, vi oplever kan være farligt, er, når man får et urealistisk billede af, hvad der foregår hos andre og sammenligner det med sig selv,” forklarer leder af Headspace, Rasmus Stage.

Fagligt og socialt pres hænger sammen

Når de unge oplever et fagligt pres, handler det ikke kun om få gode karakterer og komme ind på de ‘rigtige’ uddannelser. Det spiller også en rolle, når de skal danne sociale relationer.

Hos både Maja Pode Blarke og Steffen Borgstrøm har det fyldt, hvordan man bedst muligt tager snakken om karakterpres med sine børn. Hvordan finder man balancen i at motivere sine børn til at gøre sig umage uden at presse dem for meget?

“Vi har forsøgt at slå karakteren lidt ihjel og har prøvet en anden strategi, hvor det var vigtigt for os, at de gjorde deres bedste. Over tid er det gået op for mig, at det måske er et endnu større pres,” fortæller Steffen Borgstrøm.

“De unge kommer desværre til at sætte lighedstegn mellem en faglig karakter, de har fået, og hvilken værdi de har som menneske.” Derfor råder leder af Headspace, Rasmus Stage, forældre til, at “hjælpe deres børn med at sige, at det er okay at, en tyskeksamen bare skal overstås – man kan ikke være god til det hele.”

Lyt til hele episoden om perfekthedskultur for at blive klogere på, hvad der er almindelig teenageadfærd, og hvornår alarmklokkerne skal ringe hos forældrene.

Footer graphics