Der er en klar overvægt af mænd, der bliver ramt af ludomani. Og ofte opstår det i maskuline fællesskaber, hvor der er høj grad af risikovillighed i kampen om at slå de høje odds og score de høje gevinster. Sådan var det også for de to venner, Jóhann og Nicolai, hvor det gik galt for den ene.
Tekst: Emil Norsker
Foto: Rita Kuhlmann
Det var kutyme blandt drengene i Jóhann og Nicolais gymnasieklasse, at man gik ned i kantinen og købte Knoppers til alle, hvis man havde vundet i spil. I hvert frikvarter vendte de, hvilket fodboldkampe, der var muligheder for at vinde, og som havde gode odds. Det var noget, de havde sammen. Men det var ikke kun Knoppers, der blev uddelt. Når Nicolai Olsen havde vundet en stor gevinst, kunne han finde på at købe et bord og flasker på det lokale diskotek.
”I vores gymnasieklasse var alle drengene interesseret i sport. Da vi alle blev 18 og kunne spille hos spilfirmaerne, begyndte vi at tale meget om, hvilket kombinationsspil man kunne lave til aftenens kampe. Vi snakkede også om andre ting, men det her kunne vi alle sammen være med på.”
Det fortæller Jóhann Thór Haahr Hansen. Han mødte Nicolai Olsen på gymnasiet i Varde, og de blev venner. Et venskab, som sammen med de andre drenge i klassen ofte kredsede om spil. Især Nicolai vandt store gevinster – og de andres gunst og beundring. Indtil det gik galt.
Hele deres historie og de to unge mænds stærke venskab, der gennem årene har udholdt utrolige ting, fortæller de om i den nye podcast ’Venskab på spil’, som Heartbeats har lavet i samarbejde med Danske Spil.
Podcasten er en uafhængig opfølger til den prisbelønnede podcast ’Min søn har en djævel’, der vandt Prix Audio sidste år, hvor journalist og far Thomas Stokholm kæmper for at forstå sin søns kamp mod ludomani.
Man hører tit, at unge drenge er lidt mere risikovillige, og det var i hvert fald ofte det, det handlede om for os
Jóhann Thór Haahr Hansen
Øget risikovillighed
I ’Venskab på spil’ handler det om et fællesskab mellem mænd, hvor gambling var et naturligt midtpunkt.
”Man hører tit, at unge drenge er lidt mere risikovillige, og det var i hvert fald ofte det, det handlede om for os. Turde man smide 500 kr. på kampen i aften? Kunne man være så heldig, at en kombination, der gav pengene 200 gange igen, gik hjem? Og det skete jo engang imellem. Lykkedes det, var vi helt oppe at køre, og hvis man havde vundet, var der helt klart status.”
I årtier har spilfællesskaber mellem mænd været en ting. For de ældre generationer var det tipsklubberne, hvor det handlede om at ramme en fælles 13’er, mens de yngre i dag har langt flere kombinationsmuligheder at spille på såsom første målscorer eller antallet af hjørnespark. Og dermed langt flere fristelser.
Frygtet bivirkning
Ludomani eller spilafhængighed har altid været en kendt (og frygtet) bivirkning ved gambling, men hvor det tidligere opstod, når man stod med sin far i kiosken, kommer det i dag langt tidligere, og det begynder ved skærmen. Det forklarer Johan Tapio Vindum Eklund fra Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet.
”Jeg har behandlet ludoman i 10 år, og der er kommet flere unge til i dag. Det kan man også se i undersøgelser. En af de nyeste viser, at bare blandt de 12-17-årige var der seks procent, der har problemer med pengespil. Og det synes jeg er uhyggeligt, for de må slet ikke spille. Vi ved også, at tidlig debut øger risikoen for problemer senere hen. Man kan også se, at vi spiller for flere penge. Og dem, der får problemer, får større af dem.”
Kasinoer til børn
Nogle af de udløsere i dag er de meget populære computerspil, hvor man kan købe sig til fordele som fx bedre fodboldspillere eller udrustninger til skydespil. Disse funktioner i spillene sammenligner Johan Tapio Vindum Eklund med kasinoer.
”Hvis du scanner en ung drengs hjerne, der får Messi i et af den slags spil mod en voksen mand, der vinder 20.000 kroner, er det samme respons, der sker i hjernen. Jeg vil anbefale, at man ser det som gambling, og det er der ingen som helst grund til, at børn og unge får erfaring med det, før de bliver 18.”
De unge mænd, som han får i behandling, fortæller samstemmende, at deres hang til spil startede ved gamingskærmen og ved disse spil, som mange forældre anser for forholdsvis uskyldige.
Det er gevinsterne, man snakker om. Man snakker ikke om, at man taber, eller om at man har et problem
Johan Tapio Vindum (Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet)
Ni ud af ti er mænd
Og det er stadig mænd, der oftest bliver ramt af ludomani. Selvom kvinderne også kommer nu, som Thomas Stokholm tidligere har beskrevet, er det stadig op mod ni ud af ti, der er mænd, som de har i behandling på Aarhus Universitet.
”Vi hører rigtig tit om de her drengefællesskaber omkring gambling. Og det er ofte meget ensidigt. Det er gevinsterne, man snakker om. Man snakker ikke om, at man taber, eller om at man har et problem,” fortæller Johan Tapio Vindum og forklarer, hvordan det generelt er, at gambling ofte tiltrækker unge mænd.
”De unge er mere risikovillige. Præstationen er i fokus. Der er er prestige i at kunne gennemskue resultatet. Det er en evne, der er beundringsværdig. Status og penge er også meget vigtige. Sport og gambling er et ufarligt fællesskab i forhold til at have mere dybe samtaler. Det er en rar og nem måde at være sammen på, og man kan altid snakke om, om man så kampen i går.”
Successtrategi en del af problemet
I Jóhann og Nicolais gymnasieklasse var de mange drenge, der spillede ofte, men det var kun én af dem, der udviklede decideret ludomani. Og der kan være mange årsager til, at det går galt for nogen, men de har ofte et handlemønster til fælles. Et mønster, der tidligere har givet dem succes, men som nu blot får dem til at grave sig dybere ned i problemet. ”De er ofte meget selvstændige, og de har haft stor succes hele deres liv med at klare deres problemer selv. De har ofte været gode studerende, sportsmænd, og nogle af dem har måske været professionelle. De har været vant til, at hvis de bare presser sig selv lidt mere, så får de succes. Når de så får et problem med gambling, er der mange, der bruger samme løsning. ’Jeg skal bare lige stramme mig an, tage mig sammen, så får jeg styr på det’. Men det virker ikke med gambling. Hvis du bare spiller mere og mere, gør du kun problemet større og større. Det er ofte typisk der, hvor de bryder helt sammen, når de er kørt helt ned, at andre får det at vide. Det er meget sent i processen,” forklarer Johan Tapio Vindum Eklund.
Flere af dem har også en tendens til i lang tid at fornægte, at det er et problem. På den måde ligner ludomani andre afhængigheder såsom alkohol og stoffer.
”Mange af dem har en begrænset måde at løse deres problemer på. Det er en type, der har dårlige erfaringer med at vende sig mod noget ubehageligt og løse problemerne. De har nemmere ved at vende væk og distrahere sig selv som fx ved gambling. Jeg sammenligner det tit med, at hvis olielampen lyser, vil de fleste mennesker tage bilen på værksted. Men den her type vil sætte gaffatape over den pære og så bare køre hurtigere. De har oplevet i deres sport eller på deres arbejde, at de har haft succes med den strategi. Men den virker ikke her.”
Vi har et særligt ansvar over for de unge, at de ikke kommer ud i problemer, der kan påvirke resten af deres liv.
Elisabeth Crone Linding, chef for afdelingen for ansvarligt spil
Hos Danske Spil er man opmærksom på, hvis man ser unge mennesker have tegn på problematisk spiladfærd. Noget, de også er forpligtet til i forhold til lovgivningen. Tærsklen for, hvornår de griber ind, er også meget lavere, når det er et ungt menneske, end når det er ældre generationer. Det fortæller Elisabeth Crone Linding, der er chef for afdelingen for ansvarligt spil.
”Som 20-årig spiller skal du tabe halvt så meget som en halvtredsårig, før vi bliver opmærksomme på dig. Det handler også om, at du oftest ikke har et så stort rådighedsbeløb, når du er 20 år. Også fordi at jo før, du kan stoppe potentielle spilproblemer, jo bedre. Vi har et særligt ansvar over for de unge, at de ikke kommer ud i problemer, der kan påvirke resten af deres liv.”
Der er en række adfærdsmønstre hos spillere, som får de røde flag hos Danske Spil til at blafre. Det er blandt andet, hvis man indbetaler gentagende gange, mens man taber (det kaldes også reloading), eller hvis man spiller meget om natten. Sker det, vil en fra Elisabeths team ringe. Det er et hold på i alt 15 deltidsansatte. Holdet består af psykologistuderende, der er i sidste del af deres uddannelse, og som får grundig oplæring i spilproblematikker og samtaleteknik.
”Jeg plejer at sige, at det er det modsatte af de vinderopkald, som vores kundecenter foretager, når en kunde har vundet en milliongevinst i Lotto. Det er et bekymringsopkald,” fortæller Elisabeth Crone Linding.
Ud fra deres erfaringer er det ofte unge, der er mest modtagelig over for forslag om ændringer af deres spillevaner.
”Du er nok mere modtagelig som ung, og dine vaner er ikke så indgroede. Du er mere åben over for at snakke om de her ting, og det er ofte blandt denne gruppe, at vi har de bedste samtaler.”
Danske Spil er som andre med dansk licens til at udbyde spil forpligtet til at holde øje med spillere med problematisk adfærd. Men faktisk kunne Elisabeth Crone Linding godt ønske sig en endnu strammere lovgivning.
”Selvom der er kommet flere lovkrav, er det stadig med elastik i metermål. Det er stadig op til udbyderne at vurdere, hvornår noget er en risiko, og hvornår man skal reagere og hvordan. Der måtte gerne komme mere specifik lovgivning. Det ville tage lidt af byrden fra udbyderen. Vi har løbende diskussioner internt, om vi gør nok, og der er grænser for, hvor meget vi kan og må vide om vores kunder. Derfor vil vi gerne have klare retningslinjer. Og regler, der gælder alle.”
Jóhann og Nicolais venskab har holdt, selvom spilafhængigheden har trukket store veksler. Når Jóhann kigger tilbage i dag, kan han godt have dårlig samvittighed over, at vennegruppen ikke gjorde mere. Men de var slet ikke bevidste om, at det kunne være et problem.
”Jeg tror ikke, at vi så, at Nicolai havde et problem i gymnasiet, og Nicolai så det i endnu mindre grad. Men hvis man er i tvivl, skal man ikke være bange for at tage samtalen. Det ville jeg ønske, vi havde gjort tidligere.”
Du kan høre hele deres historie i podcast-serien ’Venskab på spil’.
