For Annah Ritah Nagadya er løb ikke et mål, men et middel til frihed. Den 27-årige eliteløber kommer ofte op på 127 kilometer om ugen, og har ambitioner om at slå rekorden i DM i halvmaraton for kvinder. Annah Ritah Nagadyas kortlægger sin morgenløbetur gennem København og taler om livskriser, identitet og disciplin.
Det er tidligt mandag morgen, og uden for vinduerne er det stadig mørkt. Klokken viser 5:15, da alarmen ringer, og Annah Ritah Nagadya træder ud af sengen. Efter en lille morgenmad er det direkte ned i løbeskoene. Denne uge skal der løbes 127 kilometer, og de første otte skal tilbagelægges inden klokken 6:30.
Siden femårsalderen har sporten været afgørende for Annah Ritah Nagadyas liv, og det er ikke unormalt, at hele døgnet bliver tilrettelagt herefter. For Annah Ritah Nagadya har et langsigtet mål – at slå Danmarksrekorden i kvindernes halvmaraton.
“Når du vågner så tidligt, udfordrer du din hjerne og din krop. Det motiverer og forstærker ens disciplin og ens mentalitet. Hvis jeg kan bevise for mig selv, at jeg kan gøre det her om morgenen, kan jeg også bevise overfor mig selv, at jeg kan gøre alt andet,” fortæller Annah Ritah Nagadya.
Den 27-årige eliteløber træder ud af opgangen iklædt løbetøj. Det er så småt blevet daggry, og Københavns gader ligger stille hen. Annah Ritah Nagadyas ånde ligger let i luften, da roen falder i hovedet.
Annah Ritah Nagadya (de/dem) er queer og nonbinær. Og for dem er løb nemlig langt mere end blot en sport – det er et middel til frihed og et værktøj til at finde sig selv. Det er et tidspunkt, hvor Annah Ritah Nagadya kan være sig selv, og hvor hverdagen ikke forstyrrer, stresser eller bekymrer.
Fakta: Nonbinær
- Begrebet nonbinær: Non (ikke) og fra fransk binaire (to ad gangen) stammer fra det engelske udtryk non-binary.
- Nonbinær er en kønsidentitet, som betegner personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde, som er de to binære køn i det binære kønssystem, og dermed heller ikke det køn, de blev tildelt ved fødslen.
Kilde: LGBT Danmark – https://lgbt.dk
Uden løb ville jeg føle mig underskudsagtig og forvirret. Jeg kan ikke rigtig forestille mig det, for jeg har dyrket sport hele livet.
Ruten går fra Dronning Louises Bro, imens en let morgentrafik begynder at glide langs Søerne. Først ned forbi Sortedam Dossering, op til Østerbro og derefter ned til Planetarium. Her er det muligt at være fri for hverdagens udfordringer, som end ikke fitnesscenteret, der frekventeres ofte.
Selv i træningscentret oplever Annah Ritah Nagadya, at folk kigger og kommenterer, både i omklædningsrummet og i træningslokalet. Dette skete senest, da en fremmed kvinde spurgte, om Annah Ritah Nagadya var gået forkert, da de stod og klædte om:
“Så skældte jeg hende ud, fordi hun blev nødt til at komme helt tæt på for at finde ud af, om jeg var det ene eller det andet – og det er frustrerede. Jeg bliver først og fremmest irriteret og vred. Derefter bliver jeg ked af det.”
Den slags er Annah Ritah Nagadya heldigvis fri for med løb.
“Løb giver mig en frihed, som får mig til at føle, at jeg har plads oppe i hovedet til alt muligt, både positivt og negativt – før og efter løbet. Det giver en frihed fra mine bekymringer.”
En høj pris
Annah Ritah Nagadya fortæller om at være født som kvinde, men ikke identificere sig sådan. For dem handler det hverken om at skulle tage afstand fra de maskuline eller feminine sider – det handler er at finde sig selv.
Ved Planetariet på Vesterbro drejer Annah Ritah Nagadya til højre og løber ned langs Codan-bygningen for at fortsætte ned ad Gammel Kongevej, hvor byen langsomt begynder at vågne.
I 2014 flyttede Annah Ritah Nagadya til Paris. Et skifte der gav anledning til at udforske, hvem de egentlig var.
På et billede fra før flytningen er de klædt i en lyseblå tunika og en flerfarvet Erykah Badu-turban. I Paris, hvor Annah Ritah Nagadya første gang identificerede sig som queer, blev tøjet med egne ord langt mere ‘et dyke-look’ med hvid t-shirt og støvler.
“Jeg var meget gentlemands-agtig, men på sådan en klassisk fin måde – og så alligevel ikke. Samtidig var det grunge og punk-agtigt.”
Et par år senere røg alt håret. Annah Ritah Nagadya klippede sig skaldet og fik tatoveringer på begge arme.
“Jeg valgte at klippe håret af, fordi jeg ville vise, at der var en empowerment i at være 100 procent mig – og at jeg ikke følte mig tilpas ved at skulle sættes i bås.”
I dag hviler Annah Ritah Nagadya i sig selv, men sådan har det ikke altid været – og det er ikke kommet uden en pris.
Jeg valgte at klippe håret af, fordi jeg ville vise, at der var en empowerment i at være 100 procent mig
Da Annah Ritah Nagadya sprang ud overfor familie og venner, mistede de relationen til et nært familiemedlem, som var stærkt troende og havde svært ved at forstå det.
”Jeg har jo bare været mig. Og så har hun ligesom haft svært ved at indse, at der kan være så mange positive ting ved at være sig selv – og ved at være anderledes end alle andre” fortæller Annah Ritah Nagadya og fortsætter:
“Jeg er nået til en grænse, hvor jeg psykisk ikke kan tage det længere. Så jeg har trykket stop og er hoppet af toget. Det er virkelig ærgerligt.”
To skridt foran
Endorfinerne pumper i blodet, da Annah Ritah Nagadya fortsætter op til Frederiksberg Rådhus og videre ind i Frederiksberg Have, som her klokken seks lige har åbnet portene.
Denne morgen foregår løbet i et stille og roligt tempo, for benene skal nødig få skader. Sådan er det i off-season-perioden, men til DM i halvmaraton løb Annah Ritah Nagadya en del hurtigere – nemlig med en gennemsnitsfart på 16,6 km i timen.
“At løbe booster mit selvværd. Det motiverer mig til at stå ved mine mål og mine drømme. Det får mig til at føle, jeg er et eller to skridt foran alle andre, fordi jeg gør tingene lidt anderledes,” fortæller Annah Ritah Nagadya.
I 30 år har ingen slået den nuværende Danmarksrekord i kvindernes halvmaraton, der blev sat i 1991 af Dorthe Skovshoved Rasmussen. Hun løb distancen på en time, ni minutter og 48 sekunder, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på 18,05 kilometer i timen.
Sidst Annah Ritah Nagadya løb til konkurrence var det med en tid på en time og 16 minutter og 49 sekunder, så det kræver stadig et par års træning at slå rekorden. Men Annah Ritah Nagadya er disciplineret, fokuseret og målbevidst.
“Selvom jeg ikke er ligeså god eller hurtig endnu, så føler jeg stadig, at jeg psykisk kan være bedre, fordi jeg gør tingene lidt anderledes. Jeg står op lidt tidligere, for så har jeg mere tid og overskud til at hvile, spise og så træne igen”
Ruten går igennem haven og tilbage mod Nørrebro, hvor løbeturen startede. Annah Ritah Nagadya er forpustet, da lejlighed bliver låst op. Indenfor venter halvanden times styrketræning, inden dagen officielt starter. Så skal kroppen hvile indtil næste løbetur klokken 16.
Denne artikel er sponseret af adidas running
