Ludomanirådgiver Christian de Gier kommer her med sine bedste råd til pårørende, der har brug for hjælp til at hjælpe en ven eller et familiemedlem, der spiller for meget.
Tekst: Thomas Balslev
Grafik: Mia McCaul
Ludomani en stor belastning for alle. Det rammer ikke kun den, der spiller, men også dem omkring den, der spiller. Og ofte er det værre for de pårørende på grund af forudgående tillidsbrud, løgne og brudte økonomiske aftaler.
Har man på fornemmelsen, at en ven eller et familiemedlem har et ludomani-misbrug, er der heldigvis gode måder at håndtere det på.
Det ved Christian de Gier, der i sit arbejde som ludomanirådgiver på Behandlingscenter Tjele, er vant til at tale med dem, der spiller for meget. Han ved, at det kan lade sig gøre at komme ud på den anden side – men også at ludomani er noget, man skal lære at leve med.
At få støtte fra pårørende kan imidlertid være meget afgørende for misbrugerens vej videre, og man må blandt andet indstille sig på, at det kommer til at tage tid – selv hvis viljen er der, påpeger Christian de Gier.
Vi har taget en snak med ham for at blive klogere på, hvordan man håndterer ludomani. Her er hans 9 gode råd til dig, som er pårørende:
1. Vær åben
Det er vigtigt møde personen, der har et misbrug, med åbne arme, forståelse og så lidt fordømmelse som muligt. I første omgang handler det om, at få personen til at åbne op omkring sit problem, og det kan være rigtig svært. Stil så åbne spørgsmål som muligt, og lad dem selv komme til orde. Ofte er det en god idé at tale om deres adfærd, for som pårørende har man tit kunnet mærke, at noget har været galt – hvis de har meget kede af det, eller opfarende, eller helt vildt glade. Spørg åbent om, hvad der sker.
2. Stå til rådighed
Det er ikke sikkert, at den, der spiller, kan finde ud af at tale om sit problem med det samme. Derfor er det en god idé bare at stille sig til rådighed og sige: Jeg er her, og jeg er her også i morgen til at snakke om det, hvis det er svært lige nu.
Mange ludomaner lever i en benægtelse, hvor de tror, de er klogere end folk omkring dem, og den illusion kan tage tid at nedbryde. For rigtig mange med afhængighed er det et vigtigt break, når det går op for dem, at de ikke kan vinde over deres pårørende og vinde deres penge tilbage igen.
3. Konkret støtte
Den følelsesmæssige støtte er vigtig, men det er den praktiske støtte også. Måske kan man sætte sig ned med personen og prøve at få et overblik over økonomien. Det betyder ikke, at man skal hjælpe med penge. Hvis man gerne vil hjælpe økonomisk, så tag dem med ud at handle i stedet.
Man kan også hjælpe med at finde et behandlingssted og tilbyde at tage med til den første samtale eller køre personen derop. Hvis det er din ven, som har problemer, så tilbyd i første omgang at tage med, hvis han eller hun skal have talt med sin familie.
4. Pres ikke for meget på
Ludomaner skal være klar til at få hjælp, hvis det skal lykkes, så det nytter ikke noget at presse på. For personer i behandling er det især det første år, der er vigtigt, så man skal acceptere, at det kommer til at tage tid, og tag det i deres tempo.
5. Bevar relationen
Det kan være meget svært, men hvis man kan, så prøv ikke at lade alt i jeres relation handle om ludomanien. Bevar jeres normale relation, og lav de ting, I plejer så vidt muligt, så ludomanien ikke overtager alt.
6. Involver dig med omtanke
Som pårørende skal man passe på, at man ikke tager ludomanens problemer for meget til sig og gør dem til sine egne. Pas på med at tilbyde at ringe til kreditorerne og tilbyde at indfri lån og den slags, for så gør man personen en bjørnetjeneste, samtidig med at man risikerer sit eget velbefindende. Det er vigtigt at passe på sig selv, så man ikke bliver investeret på en ugensigtmæssig måde. Man kan hurtigt blive udnyttet, selvom man kom med alle sine gode intentioner og har gjort et stort arbejde. Så husk på dig selv i processen.
7. Find en anden at snakke med
Det er også vigtigt, at man som pårørende har nogle andre at snakke med om sine frustrationer end lodomanen. Find en, som du kan snakke med selv, fordi det er også pissehårdt at være pårørende, og man kan have brug for at læsse. Men den afhængige kan ikke tage hele læsset alene, for han eller hun er allerede fyldt op med skyld og skam.
8. Pas på med beskyldninger
Der kan være mange sure opstød i sådan en relation, som man skal passe på med, for de er ikke gode for nogen. Man kan med fordel lave faste aftaler til tale om problemerne, hvor man er enige om, at man kan tale åbent. Men det vigtigste er, at man som pårørende selv er klar til at trække en streg i sandet og se fremad. Mange ludomaner er plaget af dårlig samvittighed og er hele tiden bange for at få beskyldninger og angreb om ting fra fortiden, og det kan være med til, at de trækker sig. Så som pårørende skal man være klar til bryde med fortiden.
9. Tilbyd materiale
Et sidste tip er, at man eventuelt kan søge noget materiale til den, man tænker har et problemt. Det kunne være en podcast eller en bog eller en film om emnet. Det virker mere ufarligt at modtage. Der er jo ikke nogen, der kan se, om man lytter til en podcast for eksempel, men det kan være en stor hjælp at få et lille puf i den rigtige retning.
