I mine børnefri uger går jeg rundt og sukker bare for, at det hele ikke skal føles så stille
Jeg begynder at spekulere på, om man kan blive så god til at være alene, at man bliver lidt sær.
Som kvinde har man intet andet valg: Man må forrette sin nødtørft på fortovet som en hund
Hvordan kan det være så svært at opstille nok offentlige toiletter?
Nej, jeg er ikke blevet icet: Jeg hader bare øl – og det vil jeg gerne brokke mig over
Hvorfor er det så fedt at drikke noget, hvor man “lige skal vænne sig til smagen”?
At date sig selv, mens man er i et forhold, er ikke utroskab. Vel?
Da jeg var single, gjorde jeg meget ud af at gå på dates med mig selv for ikke at blive tynget af solotilværelsen. Nu har jeg fået en kæreste, og jeg synes, at alt det jeg har lært efter næsten et årti som single er ved at træde i baggrunden.
Jeg er selvvalgt solomor og føler ikke min søn mangler noget, men så stillede en anden mor mig et godt spørgsmål
Jeg føler virkelig ikke, at min søn mangler noget, men for nyligt blev jeg alligevel stillet et spørgsmål, der fik mig til at tænke, skriver Louise Taarnhøj i en kommentar.
Jeg sad på bagsædet med tre fremmede mennesker, da jeg blev mindet om noget, der synes at være en mangelvare i dag
Det er aldrig rigtig til at vide, hvordan vi handler overfor fremmede i uforudsete og kaotiske situationer. Men en nylig oplevelse fyldte mig med en følelse, der synes at være i mangelvare i disse uger: håb.
Jeg skulle ud med gode, gamle venner, men da vi rundede midnat, havde noget ændret sig
Det er ikke in at komme herre sent hjem fra byen, når man er i 30’erne og har små børn derhjemme. Jeg fristes til at synes, at det er mine venner, der er blevet kedelige, men måske er det mig, der ikke er fulgt med min egen generations (pænt fornuftige) udvikling.
LinkedIn er en voksenfest, vi er tvunget til, men på et punkt vinder det over de andre
Hvorfor føles det så akavet at være på LinkedIn, når man er ung?
Rapport fra en kvartlivskrise: Min kalender er altid proppet, fordi jeg frygter, at den en dag er tom for altid
Jeg har smagt på travlhed og ufokuserede samtaler og valgt, at det ikke er noget for mig mere.
Jeg scroller nyhederne med en stigende fornemmelse af panik og uro, jeg ikke kan ryste af mig
Jeg scroller nyhederne med en stigende fornemmelse af panik. Ikke den larmende slags, hvor hjertet banker, og hænderne ryster, men den anden, den stille, den som lægger sig i kroppen som et ubehag, man ikke kan ryste af sig.
