Heartbeats » Samfund » ECO » 3D-ekspert har opfundet det selvgenererende dæk

Vinder stor opfinderpris: 3D-ekspert har opfundet det selvgenererende dæk

12. juni 2018 | Martin Finnedal

3D-ekspert har opfundet det selvgenererende dæk

Foto: David Edelstein/Unsplash

Nye dæk bruger meget benzin. Det bedre vejgreb giver nemlig større rullemodstand. Samtidig koster det dyrt på co2-kontoen at producere nye dæk.

3D-designeren Agnès Poulbot har derfor opfundet det selvgenerende dæk. Eller mere præcist et dæk med tre slidbaner.

”Jeg tænkte, at et halvt slidt dæk faktisk fungerer optimalt. Stadig godt vejgreb men med mindre rullemodstand,” fortæller den Michelin-ansatte Agnès Poulbot, der derfor kom på at lave en selvgenerende udgave af et halvt slidt dæk.

Når den øverste del af dækket er slidt ned, åbenbarer et nyt ”halvslidt” dæk sig og så fremdeles.

Produktet hedder Regenion og sparer en liter brændstof pr 100 kilometer og udleder 26 gram mindre co2 pr. kilometer.

Læs mere på konkurrencens hjemmeside.

Agnès Poulbot vandt i weekenden førsteprisen i kategorien “industri” ved European Inventor Award 2018. Med hende på scenen var nevøen til hendes desværre nu afdøde makker Jacques Barraud.

Hendes arbejde er dog ikke slut endnu. Dækkene er nemlig lidt tykkere end normalt og kan indtil videre kun bruges på lastbiler, hvor der er større afstand mellem slidbane og hjulkasse.

Den gode nyhed ved dette fokus er dog selvfølgelig, at lastbiler bruger langt mere brændstof og udleder meget mere co2 end personbiler.

VIDEO KAN EN NY SLAGS ATOMKRAFT REDDE VERDEN?