Projektet ‘No Borders Music’ tog sine spæde skridt i 2018, hvor Elijah Gentle fra Australien var i Beograd i Serbien og arbejde som frivillig i flygtningelejren ‘Obrenavic Camp’. Han hjalp til med at tilberede mad, uddele hygiejneartikler og gå til hånde i lejren, hvor omkring 800 flygtninge boede. Han mødte også Michael Huffman fra USA, og sammen fandt de et fællespunkt i musikken, som de tilmed delte med et par andre i flygtningelejren.
I lejren begyndte de at spille sammen – på bl.a. guitar, harmonika, saz og meget mere – og Elijah og Michael fik øjnene op for flygtningenes åbenlyse talent og glæde ved musikken på trods af deres temmelig udfordrende tilværelse på flugt fra krig, klimakatastrofer og politisk forfølgelse. I musikken fik disse hårdt prøvede mennesker lov til at være mennesker igen.
SE OGSÅ:
Den glæde og det talent, som de oplevede midt i nøden, gav Elijah og Michael en idé. De ville give stemmerne tilbage til disse mennesker på flugt ved at rejse rundt på Balkan, i Grækenland og Libanon og indspille sange til et helt album, der kunne fortælle lyriske historier om frihed, kærlighed, familie, og håb.
I flygtningelejren ‘Shatila Camp’ i udkanten af Beirut sidder Rayan, der er 3. generationsflygtning. Hun er kun 18 år, men ser allerede sig selv som en superstjerne. Foto: Morten Eisby
Elijah og Michael sparede penge op og købte en gammel og grim ‘Yugo’ – en gammel jugoslavisk bil fra før murens fald. De fik sponsoreret et par instrumenter og noget tvivlsomt optageudstyr, hvorefter de tog rundt til de mange forskellige flygtningelejre og opholdssteder, både inden og uden for EU’s eksklusive fællesskab. Musikken skabte kontakterne og vice versa, og efter tre måneder på farten gennem Europa og nærområderne havde de skabt et væld af sange, der skulle blive til musikalbummet ‘The Balkan Route’.
Længslen efter et hjem
I dokumentaren ‘No Borders Music’, som kan ses her på Heartbeats, følger jeg optagelsen og arbejdet med kunstnerne fordelt på to kontinenter. De kommer fra vidt forskellige steder i verden – Marokko, Iran, Palæstina, Syrien og Irak – men alle har de en længsel og et savn efter et hjem og en sikker fremtid. Savnet til familien, kærligheden og uvisheden er bare nogle af de emner, de har mulighed for at udtrykke i musikken, for ofte vil mennesker bare gerne bare have nogle ører, der lytter til dem. Med ‘No Borders Music’ har de fået denne stemme til at udtrykke alt det, der er i dem.
For denne historie handler ikke om flygtninge, grænsepoliti og kvoter. Den handler om musik og mennesker, der søger en sikker fremtid.
Vi kan blive ved med at tage smykker og beklædningsdele fra dem, og vi kan skille dem fra deres familier. Vi kan holde dem tilbage fra vores grænser, men vi kan ikke tage kulturen og musikken fra dem. Musikken lever i dem, som den gør hos os alle. Glæden, euforien, følelsen af samvær findes her, og det er noget, vi alle kan blive enige om. Alle har noget godt at sige, og alle mennesker har altid mindst én ting til fælles. Så lad os fokusere på det, i stedet for hvad vi ikke har til fælles.
Musikken kan noget. Musikken har intet pas eller statsborgerskab. Musikken giver os håb og energi. Det er nemt at gøre os alle til polariserede fjender, men musikken binder os sammen og husker os på, at vi alle grundlæggende vil det samme her i livet.
‘No Borders Music’ er et projekt på tværs af landegrænser. Albummet ‘The Balkan Route’ udkom 1. december på CD, Vinyl og alle digitale platforme. Det er en blanding af sange og dialog med de involverede og kan købes på Nbmusic.org, hvor man også kan læse mere om projektet og se videoklips.
24. januar afholdes et ‘No Borders Music’-event på Mellemrummet på Nørrebro i København. Her vises dokumentarfilmen i sin fulde længde, og der er mulighed for at høre hele musikalbummet og købe en vinyl-kopi. Eller du kan høre det her.
