Verdens værste børneferie
Radio & podcast
menu-close

Ditte Okman: Verdens værste børneferie

8. juni 2018 |

Ditte Okman har én gang prøvet et ophold på et all inclusive-hotel. Det var ét ophold for meget.

Har læst semitisk filologi på Københavns Universitet og studeret hebraisk i Israel. Overbygning i journalistik på RUC. I dag vært på Radio24syv-programmet ’Det vi taler om’ og klummeskribent på Ekstra Bladet.

Er der noget værre end Hitler? Sikkert ikke. Nogen vil måske sige Trump – men hvis jeg skal liste noget af det værste, jeg ved, så er det, når børnehaven og vuggestuen allerede i marts spørger, hvornår man har tænkt sig at holde sommerferie.

Det er der for pokker ingen normale mennesker, der ved. Og for de fleste børnefamilier er sommerferien noget, de frygter. Mere end Trump.

For omkring 10 år siden mødte jeg min mand, der havde en lille dreng. På et tidspunkt bestilte vi en børnevenlig rejse til Tyrkiet, all Inclusive. Jeg har aldrig været konceptets største fan, men hvad fanden gør man, når man er utrænet børnefamilie.

Da vi ankom, havde hotellet selvfølgelig ikke det værelse, som vi havde betalt for og først efter en scene udover det sædvanlige og et opkald til rejseselskabet, lykkedes det pludselig hotellet alligevel at installere os efter det aftalte.

Budding, yoghurt og flødesovs

I restauranterne stod de typiske buffetvogne på række fyldt med mad, der måske havde været indbydende til at starte med – lige indtil søløverne blev lukket ind i madsalen og skovlede alt for store portioner op på tallerkener og tabte op imod en tredjedel på vej ned til bordet.

Kølemontrer smurt ind i budding og yoghurt, de varme vogne slasket til med spaghetti bolognese og flødesovs. Folk skvattede rundt i udtrådte pommes fritter og lagkage. Forældre der sad med tomme øjne og madede deres børn, der så ud til at være seks-syv år og vel egentlig nok burde være store nok til at kunne løfte kniv og gaffel selv.

LÆS OGSÅ: Kan vi lære noget ag amerikanerne? Ja, ordentlig service!

De allermest ivrige gæster lagde sig omkring de vist nok syv pools allerede kl. 08.00 om morgenen – og de allermest usympatiske havde smidt 12 håndklæder over et større område og var skredet igen. Sikkert op til buffeten for at made deres alt for store unger med alt for store portioner. Mange af dem kom aldrig tilbage. Men så var de alligevel sikret en plads ved poolen – hvis de nu skulle få lyst.

Ikke én dag lykkedes det os at finde en liggestol, ikke engang en plet græs til vores håndklæder. Det var sygt.

Så sygt at jeg faktisk brød sammen. Andensidste dag på “ferien” nægtede jeg at forlade hotelværelset og lå tvær i soveværelset og gættede krydsord, mens jeg talte ned til afgang.

Jeg taler tit om mit tyrkiske mareridt. Jeg har hørt, at det er godt at tale sine traumer mindre.

Kan man ikke få både luksus og leg?

Nu har jeg selv fået børn. En dreng på fem år og en lille pige på to. Jeg gætter på, at jeg ikke havde været på grådens rand, hvis de havde været med. Måske ville jeg tydeligere kunne se glæden ved overpissede pools og dårlig is i helfabrikata pap-vafler. Men jeg tør simpelthen ikke løbe risikoen igen.

Så hvad gør man som børnefamilie, når børnehave og vuggestue forlanger ferieskemaer fra forældrene, inden frosten har sluppet taget, så de kan planlægge deres egen? På Facebook slog jeg en bøn op:

Hvor holder man ferie som børnefamilie, hvis det skal være sjovt for ungerne, men ikke megaklamt for de voksne? Findes der ikke noget nemt, som ikke er ulækkert? Kan man ikke få både luksus og leg?

Nu skal det her jo ikke være en fed reklameblog, men svaret var gudskelov: JO!!! Man kan faktisk godt få luksus med børn. Man kan godt holde ferie med de mindste uden anmassende mennesker i bamsekostume og overvægtige tyskere i speedos.

Ferie med få

Man kan sågar finde et lille rejsebureau, der tilrettelægger ferier med 12-serverings Michelin-oplevelser med ungerne, besøg hos lokale italienske chokoladeproducenter, vinsmagning og kokke der kreerer lokale specialiteter på landstedet. Ferie med få, skønne børnefamilier, hvor der er plads til privatliv – og plads til socialt liv. Hvor der er ro og nærvær. Med sig selv og med ungerne.

Jeg er blevet lykkelig med børn – af rigtig mange årsager. Men en af dem er, at jeg allerede i december kan meddele goggerne i institutionen, hvornår vi tager på ferie. De næste mange år.

Jeg kan måske lokkes til at dele hemmeligheden med andre børnefamilier. Derudover ønsker jeg alle en så lidt kaotisk sommerferie som muligt!

Foto: Privatfoto

Læs mere af Ditte Okman: Det frastødte mig helt vildt. Indtil jeg selv fik børn

Ditte Okman

Har læst semitisk filologi på Københavns Universitet og studeret hebraisk i Israel. Overbygning i journalistik på RUC. I dag vært på Radio24syv-programmet ’Det vi taler om’ og klummeskribent på Ekstra Bladet.