Vacciner virker, og klimaforandringerne er ægte
Radio & podcast
menu-close

YouTube vil faktatjekke: Vacciner virker, og klimaforandringerne er ægte

14. marts 2019 |

Videogiganten tager kampen op mod fake news efter kritik af især sundhedsdebatter i den utroværdige genre.

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk

Foto: Unsplash

Aldrig før har det været lettere at massesprede misinformation til millioner og atter millioner af mennesker. De falske informationer på nettet kan skabe splid og mistillid og i værste tilfælde være dødelige. Derfor vil YouTube til at faktatjekke de videoer, der bliver lagt op på deres platform.

Lige nu tales der meget om ”anti-vaxxers” på YouTube og Facebook – det vil sige folk, der hævder, at mæslingervaccination til børn er skadelig. I Europa er antallet af børn med mæslinger på det højeste niveau i 20 år, og i 2018 døde 72 børn og udsatte voksne af virussen. Samtidig viser en ny rapport bragt i avisen The Guardian, at næsten halvdelen af nybagte forældrepar i England bliver udsat for ’fake news’ om mæslinger.

Ifølge mediet Buzzfeed tester YouTube lige nu den nye faktatjek-service på deres indiske portal, hvor brugere på søgninger efter manipuleret eller faktuelt forkert indhold bliver mødt med en skiltning, der fortæller, at der er tale om en ‘hoax’ – altså om noget usandt eller tvivlsomt. Samtidig vil YouTube præsentere brugere for videoer, der repræsenterer fakta.

En falsk video kan også være noget så alvorligt som at vise en optagelse af et bombeangreb, som f.eks. påstås at være begået af indiske styrker i Pakistan, men hvor videoklippet faktisk stammer fra krigen i Syrien. Her ville interessen være at skabe uro i forholdet mellem Indien og Pakistan eller at opildne til vold.

Se eksemplet på YouTubes nye faktatjek nedenfor.

Kilde: YouTube/Buzzfeed

Herhjemme er danskerne også blevet skeptiske overfor falsk information på nettet. Ifølge DR’s årlige medierapport er hele 67 procent af os bekymrede for ’fake news’, og bekymringen er ikke ubegrundet.

Men om det er den rigtige type reaktion eller en glidebane, må tiden vise. Er det på tide, at de store internetgiganter tager ansvar for det indhold, der ligger på deres platforme? Eller er det farligt, at de her internetgiganter gør sig til dommer over, hvilket indhold der er sandt, og hvilket der ikke er – uanset intentionen? Debatten er principiel og vigtig at tage, og vi bør ikke stille os ukritiske overfor sådanne tiltag; især ikke, når trafikken er så centraliseret, som den er på store platforme som YouTube, der er ejet af Google.

Det er dog nok usandsynligt, at YouTubes faktatjek vil omvende dem, som allerede har købt ind på en usandhed. Derimod kan man håbe, at det virker præventivt overfor de, som kun er fristet.

YouTube benytter sig af indiske faktatjekkere til deres aktuelle test, mens andre faktatjekkere fortæller Buzzfeed, at YouTube automatisk trækker fra indholdet på deres hjemmeside, så ikke alt indholdet skal tjekkes manuelt.

Søren Vestergaard Thiesen

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk