Tilbage til naturen
Radio & podcast
menu-close

Udkantdanmark: Tilbage til naturen

18. maj 2015 |

Vi taler om den rådne banan, udkantsdanmark og affolkning. Danmark tipper østover og lander med et hovedspring i Øresund.

Det er snart en skrinlagt sandhed, at vi danskere elsker at bo i byen. Vi rykker tættere og tættere sammen, og boligmanglen bliver mere og mere presserende. Vi taler om den rådne banan, udkantsdanmark og affolkning. Danmark tipper østover og lander med et hovedspring i Øresund.

Vi vil være en del af det urbane miljø, og generelt bare være til stede hvor tingene sker. Vi skal altid have alle muligheder åbne, og anytime kunne handle ind, gå ud at spise, gå på bar eller til koncert. Aktiviteterne skal køre nonstop, og så skal vi ellers kunne checke ind og ud som det passer os. Det er nemlig frihed!

Og så alligevel kan vi ikke helt løsrive os fra de åbne vidder og de tætte skove – fra roen. Det er blevet super vigtigt at implementere naturens luner ind i storbyens travle jag, og grønne åndehuller, planter og urban gardening er blevet fikspunkter for vores grønne storbyidentitet. Vi propper vores bymiljø op med plastikplanter og sirligt tilklippede græsplæner. Vi lejer et sommerhus i Sverige med det formål at koble af, men ender alligevel med at starte en ”back-to-nature-overskuds-blog”, og skynde os hjem til bredbåndsforbindelsen halvvejs inde i ”ferien”.

Tilbage til ‘den rigtige’ natur

Men! Hvis man som undertegnede (overtegnede?) netop har rødder nederst i den rådne banan, så virker alle de grønne intentioner altså fesne. Man kan ikke få både i pose og sæk, og ligegyldigt hvor mange urban farming-tagterrasser vi tilrettelægger, vil byen stadig være byen. Og netop være fed, fordi den er byen! Danmark har masser af flotte strande, skove og skønne naturområder og ingen af disse steder vil tilnærmelsesvis kunne implementeres i en by som København.

Så konklusionen må være: hvis du vil tilbage til naturen, så må du tage en dyb indånding, hive teltpløkkerne op og flytte til Lolland. Lige sætte aktivitets-fetichisme på hold. Og så ellers holde igen med at plastre Nordhavn Station til med plastikplanter og fulgelyde-mp3’er. Det ville også skabe lidt mere balance i regnskabet.

Mikkel Vadsager