Testosteron gør os ikke aggressive – tværtimod gør det livet lidt sjovere
Radio & podcast
menu-close

Nyt fund: Testosteron gør os ikke aggressive – tværtimod gør det livet lidt sjovere

16. april 2019 |

Kønshormonet testosteron er bedre end sit rygte. Det er ikke kun til for at gøre mænd store og stærke, men aktiveres for begge køns vedkommende i situationer, som vi glæder os til.

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk

Testosteron much? Foto: Keith Johnston/Unsplash

Ganske utraditionelt for et forskerhold sad en række studerende med professor Elizabeth Shirtcliff i et lille fly i 4 kilometers højde og fedtede med laboratoriekoblerne. Målet var at få 44 faldskærmsudspringere af begge køn i alderen 18-50 til at spytte i de små beholdere, så forskerholdet kunne tage det med hjem og måle testosteron-værdierne før og efter udspringet.

For mens testosteron har ry for at gøre hankønsvæsener aggressive, er der også en anden side af sagen. Rygtet kommer måske af, at man kastrerer handyr, hvis man har behov for at gøre dem rolige, men aggressivitet er hverken testosterons egentlige og slet ikke eneste funktion i os mennesker.

”Vi ved, at testosteronhormonet reagerer på stimulerende og belønnende oplevelser, og derfor valgte vi faldskærmsudspring, der er både nervepirrende og sjovt. Tidligere forskning om faldskærmsudspring har vist, at kroppen udløser stresshormoner, men de har også antaget, at testosteron-niveauet falder,” fortæller Elizabeth Shirtcliff fra Iowa State University, der som udgangspunkt ville se, om de i hormonmålingen kunne adskille stressfølelsen fra glædesfølelsen.

Andre studier har vist en sammenhæng mellem lave testosteronværdier og tilsvarende lav motivation, søvnkvalitet og dårligt helbred. Mændene har ikke mentalt eller fysisk overskud, og de kan have depressionstendenser, og derfor har hormonet i forskningsøjemed længe været mistænkt for at bidrage til andet end den del af mandligheden, vi ikke bryder os om.

Testoteron virker på vores mentale velvære

Langt væk fra flyveren i det amerikanske Midwest, fanger vi speciallæge Torben Leo Nielsen på telefonen. Han ved en masse om hormonsygdomme, og på Odense Universitetshospital behandler han dagligt mænd med testosteron-mangel.

Han fortæller, at mændene får et ”kick” af de indsprøjtninger, han doserer til dem. De bliver høje på livet og kan pludselig klare det hele, og patienternes reaktion på behandlingen kan gøre os lidt klogere på, hvilken mental og fysisk betydning hormonet faktisk har.

”De vågner om morgenen og har en følelse af, at det er en god dag, at de kan cykle baglæns op ad bakke i femte gear. De kan det hele. De har et fysisk og mentalt overskud, og de kan bedre kigge folk i øjnene. De kan overskue deres opgaver og løse dem hurtigere, og de får energi, vitalitet og initiativ. Typisk får de en indsprøjtning, der får testosteronniveauet højt op de første uger – måske for højt – og så lægger den sig igen. De sidste 2-3 uger inden næste indsprøjtning føler de, at det er rent jammer det hele, og at de ingenting kan. Men man er nødt til at have de uger med, hvis behandlingen ikke skal løbe løbsk, og som behandler skal man passe på,” fortæller han.

LÆS OGSÅ: Den globale sædkvalitet er faldet med 50 procent de seneste 80 år. Nu er der ny hovedmistænkt i sagen

”Så når de har været oppe og smage guldet og haft lyst til sex – ikke bare én gang om dagen, men ti gange om dagen – og så pludselig oplever, at det falder igen, så synes de, at behandlingen er forkert. Derfor prøver jeg også at overtale alle til ikke at få den her injektionsbehandling, men i stedet tage imod en daglig behandling med gel, som man skal smøre på kroppen. Så slipper man for, at testosteronen hopper op og ned i niveau. Men det er svært at overtale unge mænd til at smøre sig hver dag. De vil hellere have suset med sprøjten,” siger Torben Leo Nielsen.

Testosteron er godt, men ikke livsvigtigt

Han er ikke overrasket, da jeg fortæller ham om den amerikanske undersøgelse. Selv kalder han testosteron et nice-to-have hormon og ikke et need-to-have.

”Vi ved, at de folk, der bliver kastreret, lever lige så længe som andre. I gamle dage i Wien kastrerede man drengekoret, når de havde lært at synge. Sang de, som man gerne ville have dem til at synge, så var det jo øv at skulle træne nogle nye. Så drengene blev altså kastrerede og blev ’kastratsangere’ og blev ved med at synge fint og højt,” fortæller Torben Leo Nielsen om den kontroversielle teknik for at holde koret ungt og yndigt.

”Så testosteron er ikke livsforlængende, men det gør tingene lidt sjovere. Vi har andre hormoner, der er livsvigtige – men det er ikke testosteron. Mange af mine patienter har en dårlig livsstil, der fører til mindre testosteron. De burde måske tage ud og gå med B.S. Christiansen i Pyrenæerne i stedet for,” siger han.

I det amerikanske eksperiment steg testosteronen hos deltagerne i tiden op til udspringet og faldt igen umiddelbart bagefter. De faldskærmsudspringere, som havde givet mest udtryk for, at de søgte spændingen ved hoppet, havde den største stigning i testosteron. Det kobler studiet sammen med, at testosteron faktisk hjælper os med at nå de mål, vi sætter os for. Eller med Torben Leo Nielsens ord: at gå en tur med B.S. i Pyrenæerne.

Motiverer os til at opnå vores mål

Tilbage i USA konkluderer professor Elizabeth Shirtcliff, at testosteron simpelthen motiverer os til at opnå de mål, vi sætter os.

”Men det er vigtigt at understrege, at vores undersøgelse er udført på folk, der har det sjovt med faldskærmsudspring. Resultatet kan ikke overføres til folk, der får nervøse anfald ved at hoppe ud af en flyvemaskine,” fortæller hun.

Hos faldskærmsudspringerne steg niveauet af kroppens stresshormon kortisol også i takt med, at de kom tættere på udspringet. Og fordi testosteron-niveauet så samtidig steg mest hos dem, der også glædede sig mest, tyder det også på, at testosteron ikke knytter sig til stress, men til noget socialt og kulturelt fremfor biologisk.

LÆS OGSÅ: Mænds Internationale Kampdag: Mænd er vor tids tabere

Så hvis mænd opfører sig aggressivt, er det primært fordi, de bare er aggressive, og ikke på grund af testosteron – selv om det nok vil hjælpe dem, der i forvejen har set sig sure på en situation.

”Jeg tror, der er mange ting, der kan forklare det. Hvis man nu i forvejen er født med en kort lunte, kan det være svært at skille det fra hinanden. Og hvis man er bodybuilder og tager alt for store doser, vil jeg da sige, at det ikke er sådan én, man skal diskutere med i trafikken,” siger Torben Leo Nielsen.

Hjernen omdanner det mandlige hormon

Hvis man modsat bodybuilderen med en dopingdosis testosteron frygter, at man er i målgruppen for at have for lidt testosteron, har Torben Leo Nielsen nogle få, men gode råd, man kan følge:

”For det første er det en myte, at testosteronniveauet falder med alderen. Faktisk har en almindelig sund og rask 70-årig mand ligeså meget testosteron som en 20-årig. Derimod er det særligt overspisning og dovenhed, der gør, at niveauet falder – ikke dåbsattesten. Så hold dig nogenlunde rask, undgå sukkersyge, motioner en smule og sørg for at maven ikke bliver for stor. Så har man et normalt testosteronniveau, medmindre man virkelig fejler et eller andet,” forsikrer han.

Han fortæller, at selv om han ikke er bredt orienteret om testosterons indvirkning på kvinder, ved han, at man med det mandlige kønshormon har haft succes med at øge sexlysten hos 40-50-årige kvinder, der har fået fjernet æggestokkene og binyrerne. Men meget overraskende har de kvindelige gener måske alligevel en vigtig rolle at spille for testosteron hos både mænd og kvinder.

”Vi har studier, der typer på, at alt det, der ikke er rent fysisk, men som har med velvære, seksualitet og lyst at gøre, faktisk hænger sammen med, at det mandlige hormon laves om til det kvindelige hormon inde i hjernen,” siger han.

Søren Vestergaard Thiesen

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk