’Grænser’ er tilbage med ny sæson: ”De unge er dem, der bliver hørt sidst i samfundsdebatten”
I tredje sæson af ungdomsserien ’Grænser’ oplever vi den mørke side af alkohol hos de fem hovedkarakterer og i deres relationer. Jonas Risvig og hans hold zoomer ind på, hvad der sker, når man blandt andet får et blackout, bliver drugged, oplever vold og alvorlige rygter.