Jonny Hefty er stadig bange for at blive voksen: “Det er vel lidt klichéagtigt, men livet bliver jo stærkere, når man lige har lugtet lidt til døden”
Han er en af dansk raps helt gamle drenge. På den ene side er han en universitetsuddannet ordekvilibrist, på den anden side er han en langhåret fusion af en rapper og en heavyrocker. Og så er han en levende Aalborg-legende. Heartbeats tog til Nordens Paris for at lave et portræt af Jonny Hefty, der rent faktisk hedder Jakob Ørom, og som er far, snart har 25 års jubilæum sammen med rapperen Jøden, og som efter en sej kamp også kan kalde sig ‘Jonny Kræftfri’.