Superduo fra Peru og danske B From E på Heartbeats Radio
Radio & podcast
menu-close

Red Bull Radio: Superduo fra Peru og danske B From E på Heartbeats Radio

11. oktober 2018 |

Multi-producer-talent fra Brøndbyøster og sydamerikanske stjerneskud live på Heartbeats Radio denne weekend.

Foto: Hendrik Kussin

B From E – Live @ Roskilde

B From E aka. Frej Levin har, trods sin unge alder, været en signifikant figur på den elektroniske musikscene i København gennem mange år.

Udover soloprojektet B From E har Frej Levin også været manden bag mange andre projekter. Ny Sensei og NatKat er to yderligere projekter som pt. er aktuelle med udgivelser. B From E er modsat Ny Sensei og NatKat ikke centreret om vokalen, men er derimod Frej Levins personlige analog house projekt. En genre han har et dybdegående kendskab til, qua hans mangeårige interesse i genren.

Lyt her til da Frej Live (B From E) gæstede Heartbeats Radio, og fortalte om historien bag aliaset og hans tidlige fascination af trance og techno.

B From E spillede på dette års Roskilde Festival. Sidenhen er der allerede udgivet nyt B Frem E-materiale, fra hyperproduktive producer. Måske vi ser Frej Levin på Roskilde næste år? Hvis ikke med hans house alias, så måske med et af hans øvrige projekter.

B From Es koncert fra Roskilde Festival sendes fredag kl 20.00

 

Dengue Dengue Dengue – Alumi mix

Peruvianske Dengue Dengue Dengue er braget frem i løbet af det seneste år, og derfor har Red Bull Radio selvfølgelig bedt dem om at levere et mix til deres Alumni-serie. Dette er det tredje Alumni-mix vi har fået lov til at sende i Heartbeats Radio.

Alumni-mixet er fyldt med varme tunes du helt sikkert ikke kendte, og fungerer som det perfekte soundtrack til din lørdag aften.

Dengue Dengue Dengue blev senere hen også udvalgt til Red Bull Music Academy, ligesom de øvrige bidragere i Alumni-serien. Deres musik beskrives som enten globas bass, cumbia digital eller tropical bass. Hvad end du kalder det, så blander denne duo spændende fusioner mellem traditional rhytms og moderne electronic.

Lyt her til et afsnit af ‘Varme Rytmer’, hvor Rasmus Schack satte fokus på Dengue Dengue Dengue.

Dengue Dengue Dengues lækre Alumni-mix sendes lørdag kl. 20.00

Hvis du ikke kan nå at tune ind i weekenden, kan du høre alle Alumi-mix fra de forskellige RBMA-detagere her

Redaktionen