Statsministeren sagde det selv. Det handler om løn og ligestilling, og hvordan vi dog skal tiltrække og fastholde unge mennesker i sundhedsvæsnet, når nu deres arbejdsvilkår og løn er så elendige. Så direkte sagde Mette Frederiksen det naturligvis ikke, men hun sagde, at sygeplejerskernes løn- og ligestillingskamp ikke kan løses her og nu, men at ”vi er i gang”.
Det tvivler jeg på. De danske sygeplejersker har ikke fået andet end en bar røv at trutte i, trods deres lange, vedvarende, og ikke mindst fuldt ud berettigede, faglige kamp for at få bedre arbejdsforhold.
Faktisk var det selvsamme regering, der greb ind i sygeplejekonflikten for et par måneder siden og ved lovindgreb tvangsfornyede sygeplejerskernes overenskomster frem til 2024 med en minimal lønstigning på fem procent. Og så noget med en ny lønstrukturkomité, der skal undersøge lønforholdene i det offentlige til bunds og blablabla – også kaldet syltekrukke.
Det er en spændende måde at belønne folk, der har knoklet helt urimeligt meget i de halvandet år, vi har danset tæt med coronavirussen, hvor især folk i sundhedsvæsnet har måttet tage ekstra vagter og give den alt, hvad de havde. Alle andre steder på arbejdsmarkedet ville man give et anerkendende klap på skulderen, gerne tilsat en lønstigning eller en bonus. Sygeplejerskerne fik som bekendt et helt honninghjerte hver i julen 2020…
Som faggruppe er sygeplejerskerne nogle af de mest uundværlige og hårdtarbejdende mennesker i det her land, og landets sygehuse har været forvænte med, at de bare stiller op, tager aften- og weekendarbejde og lange ekstra vagter til en løn, der slet ikke følger med ansvaret, dybden og vidensniveauet i deres job.
Problemet er historisk og ligestillingspolitisk, for vi har i det her land værdisat omsorgsarbejde for lavt, siden kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Det er med andre ord en ældgammel strid med et lavtlønnet kvindefag som sygepleje. Sygeplejerskernes arbejde er historisk blevet betragtet som en ulønnet kærlighedshandling, ligesom børnepleje og ældrepleje, og det historiske lønefterslæb kan dateres tilbage til tjenestemandsformen fra 1969. Her blev der fastlagt et lønhierarki, hvor de traditionelle kvindefag blev placeret lavt, fordi kvindens indtægt blev betragtet som en slags tillæg. Et husmorarbejde eller et kald, mens manden var familiens egentlige forsørger, og derfor skulle have mere i løn.
Dermed blev alt det arbejde, som kvinder i århundreder havde udført ulønnet i hjemmet, sat lavt i løn, da staten skulle til at betale for kvinders indsats i velfærdsstaten. Og derfor tjener sosu’er, pædagoger, sygeplejersker og jordemødre stadig mindre end alle mulige mandedominerede fag med nogenlunde samme uddannelsesniveau.
Vi har i Coronatiden set, hvordan ufagliglærte er blevet ansat som podere til 35.000 kroner om måneden, mens faglærte sygeplejersker med al den kompleksitet, som deres arbejde indebærer, tjener cirka 25.000 kroner om måneden de første mange år af deres karriere.
Knækker sundhedsvæsnet?
Så her i begyndelsen af tredje bølge i vinteren 2021, er vores sundhedsvæsen ikke særligt robust, fordi sygeplejerskerne er trætte af deres arbejde. Der er manglende hænder. Samtidigt er der flere indlæggelser og vagtplaner, der ikke går op, fordi der ganske enkelt ikke er nogen til at tage vagterne. Og nu bliver de bedt om at tage en ekstra tørn igen. Der er i forvejen et stort efterslæb af udsatte operationer og konsultationer, både på grund af nedlukningen og sygeplejerskernes strejke, og når en sygeplejerske arbejder over er det ofte ikke bare en time eller to, men en hel ekstra vagt oven i den, hun lige har været på.
Den pukkel, kombineret med, at man har svært ved at få unge til at tage jobs som sygeplejersker, jordemødre og læger, er sprængfarlig. Forleden så jeg en hjertelæge fra Hvidovre Hospital skrive dette opråb på Twitter:
”Vi har haft +5 i overbelægning på hjerteafdelingen hele ugen. Vi har ikke personalet til at passe patienterne. Jeg har i mine snart ni år aldrig set kapaciteten mere presset end nu. Og virus-sæsonen er ikke engang begyndt. Sundhedsvæsnet knækker officielt lige om lidt”.
En anden lægefaglig tweetede en tegning af en hospitalsansat i kittel og med operationsmaske, der stod i vand i druknehøjde og løftede en hospitalsseng over sig i strakte arme med en patient iført iltapparat. Og fødegangene er decideret i gang med en nedsmeltning, lyder det fra jordemødrene.
Den slags opråb kommer der flere og flere af fra folk inde på hospitalerne, og vi står med et historisk presset hospitalsvæsen i en sundheds-hundredårskrise, så der skal ske noget akut for at løse den faglige og arbejdspolitiske konflikt på de pressede hospitaler.
Og det er simpelthen ikke godt nok, at Mette Frederiksen ”retter en appel om, at vi igen løfter i flok,” som hun sagde på pressemødet mandag aften. De mennesker HAR løftet i flok, længe, nu skal de have nogle bedre arbejdsforhold og anerkendes for deres kolossale og livsnødvendige kvindfolkeindsats.
Politikerne kunne passende give alle landets fuldtidsansatte hospitalssygeplejersker en julebonus på f.eks. 20.000 kroner og så skynde sig at få løst problemerne med deres almene løn-, vagtplans- og arbejdsvilkår, der skal kunne kombineres med et almindeligt familieliv med realkreditlån, barns første sygedag og en vis form for stabilitet i kalenderen.
Ligesom alle os andre arbejder landets sygeplejersker for penge, så lev med det, som man siger.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
