Annoncørbetalt indhold fra Patent- og Varemærkestyrelsen

Søuld har brugt fem år og millioner på ålegræs: “Investorer vil se afkast indenfor kort tid. Men klimaet har ingen quick fixes”

Ålegræs kan holde i 300 år – og så er det CO2-negativt. Tobias Øhrstrøm og hans virksomhed Søuld vil gøre ålegræs til byggebranchens foretrukne produkt og med styr på deres rettigheder fra starten, har de haft fred til at forfine deres produkt og vækste.

Det startede med to arkitekters kærlighed til det særlige naturmateriale og en drøm om at bygge æstetisk flotte produkter. Men da Tobias Øhrstrøm og hans partner Pi Fabrin for alvor fik øjnene op for den tørrede plantes potentiale, skiftede de kurs, fik en ambitiøs virksomhedsplan på benene og satsede sammen med tre andre alt på at redde klimaet en balle ålegræs ad gangen. 

“Vi blev ikke iværksættere for at tjene penge, men fordi vi havde en kærlighed til et materiale, som har været brugt i Danmark og resten af verden i flere hundrede år. Byggebranchen har brug for materialer, der kan lagre CO2, og det kan vores produkter. Når ålegræsset lever, optager det sindssygt meget CO2. Faktisk så meget, at når vi medtæller CO2 for transport, produktion og emballage, kan vi stadig give kunden et CO2-negativt produkt,” siger 37-årige Tobias Øhrstrøm til Heartbeats.

Foto: Anne Krogh-Andersen og Matilde Hobolt.

Høstes og tørres

Ålegræs er et overskudsmateriale fra naturen. Ligesom et træ har det blade, og i sæsonen skyller bladene af og ind på stranden, hvor de ligger i store dynger. Herfra høstes det, mens det er grønt og tørres, ligesom man gør med hø.

Mødtes ved et tilfælde

For seks år siden studerede Tobias Øhrstrøm arkitektur i Barcelona, mens Pi Fabrin læste i Aarhus. Uafhængigt af hinanden havde de kastet sig over ålegræs og taget fat i den samme mand, Henning Johansen, fra Læsø, som mestrer det flere hundrede år gamle håndværk at tænge tangtage.

Han satte de to i forbindelse med hinanden og med to ingeniører. I dag er de alle medstiftere af virksomheden Søuld, der blandt andet specialiserer sig i lydabsorberende akustikmåtter. De har allerede varemærkebeskyttet deres brand navn i Danmark, og forhåbentlig har de også snart et dansk patent på vej og et europæisk varemærke. Skal deres produkt kunne eksporteres ud over landets grænser og kunne tiltrække investorer, skal der være styr på rettighederne først.

Det er noget med at sikre sin forretning og sit brand – det er jo en stor verden og der findes masser ålegræs, så for ligesom at kunne skalere i ro og mag og ikke bekymre os så meget, så er det en god idé at beskytte os på den måde.

Tobias Øhrstrøm

Har du styr på din virksomheds rettigheder?

Test, hvilke rettigheder, der ville passe til din virksomhed eller få gode ideer her hos Patent- og Varemærkestyrelsen. 

I dag er Søuld en bæredygtig virksomhed, men det er ikke mange år siden, at Pi Fabrin og Tobias Øhrstrøm søgte midler hos Kunstfonden for at skabe kunst og ikke byggematerialer. 

“Vi ville afsøge det æstetiske potentiale og fik et treårigt arbejdslegat, som lagde grobunden for den produktudvikling, vi har lavet med vores akustikmåtter, som kan absorbere lyd og bidrage til et bedre indeklima,” fortæller Tobias Øhrstrøm. 

Tobias Øhrstrøm, CEO i Søuld. Foto: Anne Krogh-Andersen og Matilde Hobolt.

Alle pengene fra legatet gik til at teste og produktudvikle den teknik, der i dag er ved at blive patenteret. Der skulle laves brandtest, akustiktest og en livscyklusanalyse for at bekræfte, at der er tale om et CO2-negativt produkt.

For at få det hele til at løbe rundt var begge arkitekter nødt til at have et arbejde ved siden af. Tobias Øhrstrøm arbejdede på en tegnestue og tog en ugentlig fridag til at arbejde på Søuld, der ellers var et aften- og weekendprojekt. 

Har brugt millioner 

Med tiden lykkedes det partnerne at få endnu et legat – denne gang fra Innovationsfonden – som gjorde, at de begge kunne sige op og gå fuldtid med Søuld. 

“Vi har brugt flere millioner kroner på at udvikle og certificere. Når man er et helt nyt produkt på markedet, skal man have dokumentation på alt. Det har helt klart været en af de største bakker, vi har skullet over. Vi har fundet alle data selv, hvor de fleste andre virksomheder kan bygge videre på et grundlag, som allerede er der,” siger Tobias Øhrstrøm. 

Lad ikke det hårde arbejde gå til spilde

  • Én ud af tre danske virksomheder oplever at være blevet kopieret eller krænket. Alligevel får de fleste nystartede virksomheder ikke beskyttet deres gode ideer, før det er for sent. 
  • Ved at søge eksempelvis patent-, varemærke-, eller designbeskyttelse har din virksomhed større sandsynlighed for vækst, lettere ved at tiltrække investorer og bedre muligheder for at sætte stop for kopier og efterligninger. 
  • Derudover er din rettighed en vare, du kan handle med, og den kan bidrage til, at du fastholder din konkurrencemæssige position i markedet.

Læs mere hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Foto: Anne Krogh-Andersen og Matilde Hobolt.

Hvad har været jeres største udfordringer i forhold til at finde investorer?

“Det kræver en helt bestemt slags investor at se potentiale i det, vi laver. De fleste vil gerne se et afkast indenfor meget kort tid – og helst gerne en kurve, der går langt op i himlen. Men vi har skullet starte et helt nyt marked, og klimaet har ingen quick fixes.”

For bæredygtige start-ups som Søuld er det vigtigt at have ligesindede i branchen at sparre med. Også selvom man udadtil er konkurrenter. For det er svært at råbe politikerne op, hvis man står på barrikaderne alene. 

Nogle gange kan man synes, at det er et kapløb med andre virksomheder om at komme på markedet først, men vejen, til at vi kan få en stemme i byggebranchen, er samarbejde og dialog med andre virksomheder som os

Tobias Øhrstrøm

Hvor er I om ti år?

“Der er markedet forhåbentlig fuldstændig vendt, så man kun bruger klimaneutrale- og negative produkter til at bygge med, og de ressourcetunge materialer, der belaster klimaet, er lagt i graven. Det er der, vi skal hen, hvis vi skal lykkes med klimaomstillingen.”

Og hvad er chancen for, at vi rykker os dertil på ti år?

Det handler udelukkende om politik. Hvis det er det, man vil, kan vi sagtens nå det. Under coronaepidemien har vi set, at hvis man virkelig vil noget, kan man også rykke hurtigt.

Footer graphics