Sådan fik jeg en time ekstra til mig selv om ugen og sparede tusindvis af kroner på rengøring

^{Annonce for Roborock
Fotos: Kristina Pedersen}

Som mor til en to-årig er listen med ting man skal gøre nærmest uendelig, og særligt rengøringen føles som en pligt, man aldrig kan komme til bunds i. Men nu har jeg fundet en måde at holde huset rent på i hverdagen, som giver mig ekstra tid, og som ikke mindst betyder, at jeg ikke behøver betale for at have rengøring.

Jeg har et ret lavt rod- og støvtolerance-niveau.

Ikke på den måde, hvor jeg elsker at bruge flere timer på at gøre rent og rydde op. Tværtimod. Jeg har præcis lige så lidt lyst som alle andre til at bruge min weekend på at skrubbe badeværelser og jage nullermænd under sofaen. Men jeg har heller ikke ro i kroppen, hvis mit hjem føles beskidt eller roder. Det får simpelthen min indre zen til at at gå hurtigere op i sømmen, end et par billige nylon-strømper.

Men når man bor sammen med en to-årig og en mand, hvis rengøringsfilter mildest talt ikke er kalibreret helt som ens eget, kan der hurtigt opstå en vis spænding mellem de to ting.

For små børn producerer en imponerende mængde rod. Og krummer. Sand og jord fra sandkasse og have. Små papirstykker. Halvspiste snacks. Og hvad der ellers lige kan opstå i løbet af en dag. Det hele ender på gulvet.

Derfor har jeg indført et princip herhjemme, som faktisk har ændret ret meget: Jeg gør ikke rent. Jeg holder rent.

Det er ikke noget, der tangerer til en Nobel-pris, og forskellen er måske subtil, men i praksis er den ret afgørende. For i stedet for at lade rengøringen samle sig til ét stort weekendprojekt, forsøger jeg at nulstille huset en lille smule hver dag. Køkkenet ryddes, badeværelset får et hurtigt swipe med en klud, og gulvene bliver støvsuget, så krummerne aldrig når at samle sig til et mindre bjerg.

Min erfaring er nemlig, at rengøring først bliver virkelig uoverskueligt, når det får lov til at hobe sig op. Når man først kan se støvet i sollyset og mærke, at det knaser under tæerne, når man går over gulvet, føles det pludselig som en opgave, der kræver både energi og et overskud, man ikke altid kan mønstre.

Problemet er bare, at daglig støvsugning ikke nødvendigvis er den mest realistiske hobby, når man også har et arbejde, et barn der skal hentes og bringes og underholdes, og en hverdag, der i forvejen føles ret fuld.

Det var derfor, jeg begyndte at kigge på robotstøvsugere.

Jeg havde længe været skeptisk. Dels fordi mange af dem tidligere har haft ry for at køre lidt planløst rundt i hjemmet, dels fordi de ærligt talt ikke altid er de smukkeste ting at have stående midt i en stue. Men så flyttede der en Roborock – i daglig tale Robert – ind hos os. (Ja, han er en mand, for jeg føler kun det er passende, at der i det mindste er én mand på matriklen, der tager del i husholdningsarbejdet).

Og jeg må indrømme, at han ret hurtigt begyndte at give mening i mit lille rengøringssystem.

Det smarte ved Roborock er ikke bare, at han kan støvsuge. Det er, at han gør det hver dag uden at jeg overhovedet behøver at tænke over det – eller bede ham om det (gamechanger, iykyk). Han scanner hjemmet, finder rundt mellem stoleben og legetøj og kører stille rundt og samler dagens altid behørige mængde havregryn og krummer op, mens jeg laver noget helt andet. Måske leger med min datter eller har et øjeblik til mig selv i stedet for at splintre rundt som en besat Monica fra Friends.

Ofte sætter jeg ham i gang om morgenen, efter familien er ude ad døren. Mens jeg laver dagens reset, bliver gulvene støvsuget og vasket.

Og det er faktisk her, Robert passer perfekt ind i min filosofi om at holde rent frem for at gøre rent. For det er ikke en deep clean, han leverer, hver dag. Bevares, det kan han sagtens, men i hverdagene tager han dagens støv, sand og krummer, før det når at samle sig. Han kører også let over høje tærskler og tæpper, så han helt selvkørende, uden jeg behøver at tænke over det, når jeg er ude. Og når jeg arbejder hjemme, kan han også bare ordne sine ting, fordi han tilmed er overraskende støjsvag.

Det betyder, at hjemmet næsten altid føles nogenlunde ryddeligt og rent, uden at jeg selv har brugt tiden på også at gå rundt med støvsugeren.

Den lille detalje viser sig at gøre en ret stor forskel. For når man ikke hele tiden går og tænker, at man burde støvsuge, frigør det faktisk overraskende meget mental plads. Og tid!

Jeg har flere gange overvejet rengøringshjælp. Men når gulvene allerede er taget løbende, og resten af huset bliver nulstillet lidt ad gangen, er der faktisk ikke så meget tilbage at gøre.

Til gengæld føles hjemmet næsten altid rart at være i. Ikke perfekt, men rent nok til, at mit rengøringsbarometer ikke er i overhængende fare for at implodere, og til at jeg indimellem kan sætte mig i sofaen, uden at få tiks over rod eller skidt eller klandre min mand for aldrig at bidrage til husholdningsarbejdet. Det er der slet ikke behov for, for husets anden mand, Robert, har allerede gjort det.

Og i en hverdag med et lille barn, arbejde og en kalender, der allerede er fyldt godt op, er det måske i virkeligheden den største luksus af dem alle: en rengøringsrutine, der mere eller mindre passer sig selv.

Og når ja, så har jeg sparet en god time om ugen og tusindvis af kroner i al evighed på rengøringshjælp. Det er et kæmpe win.