ANNONCE FOR CENTER PARCS NORDBORG RESORT
I september tog 30-årige Nanna Liljekvist hele familien med til Center Parcs Nordborg Resort. Selv om hun tidligere havde besøgt Center Parcs-resorts i Europa, var det anderledes denne gang. På den bedst tænkelige måde.
30-årige Nanna Liljekvist er vant til ferie med børn.
Hun er mor til tre drenge, bor i Hvidovre med sin mand og arbejder til daglig som influencer. Denne gang gik turen til Nordborg Resort, det nye ferie- og resortområde på Als. Det er en del af den internationale ferieparkkæde Center Parcs og det første af sin slags på dansk jord.
Som barn har hun besøgt flere Center Parcs-resorts i Tyskland sammen med sine forældre, og hun husker dem som nogle rigtig gode ferier.
“Jeg havde egentlig ret høje forventninger til det, fordi vi altid har haft gode oplevelser”, siger hun.
Mens den danske variant har samme grundform, blev familien positivt overrasket over den vægt, der var lagt i designet.
“Designet var meget skandinavisk. Det havde en rolig og natur-inspireret æstetik over sig, fortæller hun.
Familien boede i en af resortets VIP-feriehuse, hvor de havde udsigt til vandet. Huset havde tre værelser, et stort køkken-alrum, opvaskemaskine og sauna.
”Det var lidt som at være i et smukt sommerhus i Nordsjælland. Træfarver, lækkert køkken med køkken-ø, et smukt badeværelse med et badekar, man kan sumpe rundt i”, siger hun.
I det hele taget blev hun overrasket over, hvor meget der var gjort ud af indretningen. Det føltes eksklusivt, siger hun.
”Man kan bare se, at der har været sans for detaljer i deres indretningsstil. Det er virkelig, lækkert”.
En anderledes stemning
En af de ting, der især overraskede Nanna, var stemningen på resortet.
For selv om der både er badeland, aktiviteter og masser at lave for børnene, oplevede hun ikke stedet som det store bombardement af lyd og indtryk, hun måske havde forventet.
“Jeg kan godt være lidt lydfølsom, og man kunne godt frygte, at især vandlandet var lidt larmende. Men det var overhovedet ikke et problem. Akustikken var enormt god, og der var virkelig meget plads. Man følte sig ikke som som sild i en tønde,” fortæller hun.
Nannas femårige søn var så begejstret for at være der, at det ikke hujede ham, da familien skulle rejse hjem igen.
“Min femårige var altså møgsur, da vi skulle afsted og ville bare være der en dag mere, fordi han bare ville opleve det hele en gang til,” fortæller hun.
Børnene brugte især badelandet, men så også på dyr, sejlede og kørte i safaribiler.
Nanna Liljekvist nød især naturen, som der var rigeligt af i lokalområdet. Familien boede helt ud til vandet, og de vågnede op til en smuk udsigt hver morgen.
“Jeg er sådan en, der vildt godt kan lide natur og smukke omgivelser, så jeg synes, det var magisk at vågne op og så bare have solopgangen lige ude i haven. De har virkelig bevaret meget natur. Det føles ikke som om, der bare er kommet en stor gravko og revet det hele ned, da de skulle bygge et resort,” siger hun.
Hendes mand blev hurtigt glad for resortets golfvogne, som familien lejede og kunne køre rundt i.
Og så var der også god mad, kvalitetstid og en sauna i huset.
“Jeg tror faktisk, det var sådan et sted, vi godt kunne synes var sjovt at være bare ham og jeg”, siger hun.

Badeland er ikke, hvad man tror
Nanna Liljekvist forstår godt, hvis mange forbinder badeland og ferieparker med høj aktivitet fra morgen til aften. Men sådan behøver det ikke være, siger hun.
“Der er masser af plads til, at man kan gå nogle vildt smukke ture og se noget flot landskab og hygge indenfor,” siger hun.
Familien nåede også en tur til science-parken Universe, som ligger i nærheden, og som Nanna ikke kendte i forvejen.
Her kan man blandt andet prøve virtual reality, opleve en udstilling om, hvordan Jorden blev til, og lave raketter.
Og selv om to dage kan lyde af meget, var der meget mere, som familien gerne ville have nået. De ville gerne have prøvet aktiviteten “Wannabe a farmer”, hvor børnene kan komme tæt helt tæt på dyrene og blandt andet hjælpe dyrepasseren med at fodre dyrene og lære mere om dem og naturen.
Næste gang ville Nanna derfor gerne have en dag mere. Uanset er hun dog glad for, at familien kom afsted.
”Mine høje forventninger blev virkelig indfriet. Vi havde bare sådan en dejlig tur”, siger hun.
