Der er masser af viden om mænd og spilafhængighed, men meget lidt om kvinder. Her fortæller Ida, hvordan hun gennem flere dårlige forhold udviklede et omfattende misbrug og en stor gæld. Indtil hendes børn en dag satte stolen for døren.
Hun vidste det godt. Hun havde lovet sig selv aldrig at gøre det. For så ville det gå galt. Men hun gjorde det alligevel. Hun begyndte at spille online kasino og spilleautomater på sin mobil. Og hun stoppede først, da hendes to børn truede med at slå hånden af hende, og hun heller ikke længere kunne finde ud af gældslabyrinten på over 200.000 kroner.
I dag er hun spillefri, og hun vil gerne dele sin historie, men helst anonymt. For selv om hun er spillefri på tredje år, har fået et job, en god kæreste og sine børn tilbage, så kræver det alligevel flere kræfter, end hun har til at stå frem med fuld identitet og billede. Vi kender hendes rigtige navn, men i denne artikel vil vi kalde hende Ida, og hun er en 39-årig kvinde fra Nordjylland. Hun har spillet om penge i mere end halvdelen af sit liv.
”Jeg kommer fra en familie, hvor der altid er blevet spillet. Fra jeg var barn, var det helt naturligt, at familien samledes og spillede kort om penge. Så det blev meget hurtigt også normalt for mig at spille om penge.”
Og allerede her blinker den første alarm, når man ser på, hvor meget arv og miljø betyder for, om du risikerer at ende som ludoman. Det forklarer psykolog, Thomas Marcussen, klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus.
”Man ved fra forskning, at en tidlig debut med pengespil øger risikoen for at udvikle ludomani markant. Hvis man befinder sig i et miljø, hvor der samtidigt er en mangel på grænsesættende voksne, så er det en meget uheldig cocktail for unge mennesker.”
Idas rejse mod destination ludomani er altså ikke tilfældig. Og rejsen tager fart, da hun møder manden, som senere bliver far til hendes to børn.
”Da jeg mødte ham, gik han allerede på Casino. Og der gik ikke mange måneder, før jeg gik med. Jeg syntes, det var hyggeligt, at vi gjorde noget sammen. Men det stoppede, da min mand begyndte at tabe penge, for så forsøgte jeg at vinde det tabte tilbage og begyndte selv at spille mere og mere. Og beløbene blev bare større og større.”
Ida bliver skilt fra børnenes far, men hun slipper ikke af med spillet. Hun bliver ved med at komme i kasinoet og begynder nu også at oddse.
”På det tidspunkt har jeg stadig et job, men jeg tjener slet ikke penge nok til at dække mit spil. Og samtidig er jeg meget bevidst om, at mine børn ikke skal mangle noget. De skal altid have det bedste. Så det skal jeg også vinde penge til,” fortæller Ida.
På det tidspunkt i sit liv er Ida, følge hende selv, endnu ikke ludoman. For hun kan stadig stoppe spillet helt, når hun har en kæreste. Men når forholdet går i stykker, så melder trangen sig igen.
”Jeg begyndte altid at spille igen, når jeg var ensom og ulykkelig. Så kunne jeg søge trygheden i spillet. Jeg begyndte at isolere mig og kunne spille nat efter nat, når børnene sov.”
Lige præcis det med gentagelsen og trygheden kan psykolog, Thomas Marcussen, genkende i sin behandling af ludomaner.
”Hvor mænd ofte er meget impulsive og kan svinge rigtigt meget i deres spilmønstre, så er kvinder langt mere kompulsive – præget af tvangshandlinger. De søger trøst i spillet.”
Da Ida er først i 30-erne, kan hun stadig holde facaden, også selvom hun er ensom og spiller. Men så sker der noget, der får det hele til at vælte. Hun møder en mand, og i starten er det godt for hende. Hun stopper spillet.
Men kæresten har et stofmisbrug, han skal konstant bruge penge. Ida begynder denne gang at spille igen. Ikke af ensomhed, men for at finansierer kærestens misbrug. Og til sidst ender hun selv i et stofmisbrug – ved siden af sin spillemisbrug. Det går meget hurtigt ned ad bakke. Hun mister sit job, da hun bruger al sin energi på at skaffe penge gennem spil. Hun ved godt, at alt er skidt, men hun gør ikke noget.
”Jeg er ligesom andre kvinder, der er misbrugere af spil, stoffer eller alkohol. Vi vil ikke tabe ansigt. Vi vil gøre alt for ikke at blive fornedret. Så vi gør ikke noget, vi fortsætter vores misbrug. Gennem min behandling har jeg mødt masser af mænd i samme situation som mig, og de er meget bedre til at se sandheden i øjne,” siger Ida og bakkes op af Thomas Marcussen i den betragtning.
”Fra mit arbejde her i klinikken kan jeg se mønstre gå igen. Mænd er rigtig dårlige til at sætte ord på deres følelser, og det ender med at blive en del af årsagen til deres misbrug. Kvinder er bedre til at sætte ord på deres følelser, men de er også bedre til at lukke sig inde. Og derfor rækker de ikke ud efter hjælp.”
Ida når heller ikke selv at række ud efter hjælp. Der sker først noget i 2019, da hendes egne teenagebørn stiller hende stolen for døren.
”De siger til, at de ikke vil være sammen med mig, hvis jeg fortsætter. Og så ramler min verden. Først da beder jeg om hjælp i et misbrugscenter. Da jeg sidder hos misbrugskonsulenten, får jeg at vide, at jeg kan få hjælp. Men at det skal være NU, og at det starter dagen efter med døgnbehandling i 14 dage. Jeg har ikke spillet siden, og jeg har mine børn igen,” fortæller en glad Ida.
Sådan kunne historien om en 39-årig ludoman slutte her. Lykkeligt. Men bag Idas fortælling gemmer sig måske en sandhed, som ingen kender. At der er langt flere kvindelige ludomaner, end vi ved, og at de ikke får den behandling, de har brug for.
Der ligger en undersøgelse tilbage fra 2016 foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Den viser, at:
- Der er er cirka 10.000 ludomaner i Danmark
- Der er yderligere cirka 115.000, som har et problematisk forhold til spil uden at være fuldblods ludomaner
- Ni ud af 10 ludomaner er mænd. De er ofte unge
Det er altså blot én ud af 10 ludomaner, som er kvinder. Siger en fem år gammel undersøgelse. Men siden da er der kommer mange flere online-spil, og flere spil, som kvinder godt kan lide, og som derfor markedsføres meget til kvinder. Og der er noget, som Thomas Marcussen, klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus, er opmærksom på. En del af hans opgave er at analysere data fra de forskellige spildudbydere. Og her kan han spore en tendens.
”Groft generaliseret så spiller kvinder ikke med så store indsatser som mænd. Til gengældt spiller de mere kontinuerligt. Ofte på kasino og spilleautomater. Og det kan have enorme konsekvenser på sigt. Men jeg møder ikke lige så mange kvinder i min klinik, som jeg ser i dataen.”
Ida kender ikke tallene. Men hun kender sin egen og mange andre kvinders virkelighed.
”Vi vil gerne tabe penge. Men vi vil ikke tabe ansigt. Jeg tror, der er langt flere kvindelige ludomaner, end vi aner. For ligesom jeg vil de ikke se sandheden i øjnene og bede om hjælp, før andre tvinger dem til det.
Er du selv i tvivl, om du spiller for meget?
Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet har udarbejdet en række spørgsmål, som kan afklare, hvis du er i tvivl. Du kan teste dig selv her.
