Kvinder både kan og må gøre modstand, når de udsættes for vold og grænseoverskridelser. Det er budskabet i bogen ’Feministisk Selvforsvar’, hvor forfatterne Katinka Klinge Albrectsen og Asta-Maja Njor Boisen instruerer deres læsere i både hestespark og hammerslag. Men det hele handler ikke om slag og spark – forfatterne vil også have anerkendt den vold, som ikke giver blå mærker på kroppen.
Tekst: Louise Yasmin Rimkjær
Foto: Rita Kuhlmann
Grafik: Mia McCaul
De fleste kvinder har tænkt frygtelige tanker til ende, når de er gået alene hjem i mørket. Om hvordan fodtrinnene bag dem kunne blive til kvælertag. Om at knuge nøglerne mellem fingrene, så de kunne bruges i spiddende slag.
For Asta-Maja Njor Boisen har frygtsomme, angstfulde tanker som disse været til stede, så længe hun kan huske. Men en dag gik det op for hende, at det ikke er noget, alle går rundt med. De er oftere på besøg hos kvinder. Erkendelsen af, at mænd og kvinder bevæger sig forskelligt i verden, var en medvirkende årsag til, at hun i en ung alder bekendte sig som feminist – og at hun har uddannet sig som instruktør i feministisk selvforsvar.
Den feministiske del af selvforsvaret består ikke så meget i øvelserne, men mere i udgangspunktet for dem og tankerne bag: At vi lever i et patriarkalsk samfund, hvor ni ud af ti voldsudøvere er mænd, der påfører andre skade. Og det må man gerne forsvare sig imod.
”Det er ikke ens ansvar at forklare nogen, hvorfor de ikke skal tage en på røven, og der er det bare betryggende at kunne råbe eller skubbe personen væk. Det er vigtigt at vide, at man fysisk kan gøre noget, for vi har begge prøvet at ende i nogle situationer, hvor man har skullet gøre noget fysisk,” siger Asta-Maja Njor Boisen.
Med ’vi’ mener hun sig selv og Katinka Klinge Albrectsen. De har netop udgivet bogen ’Feministisk Selvforsvar’. Bogen skal hjælpe især kvinder, men også for eksempel queer-personer, med at sætte grænser og derved afhjælpe og forebygge grænseoverskridende situationer.
Katinka Klinge Albrectsen har fotograferet feministisk selvforsvar med Asta-Maja Njor Boisen siden 2018 og har stået for bogens billedside. Også for hende har den kønsulighed, der har påvirket hendes ungdomsliv negativt, været motoren i at lave bogen:
”Jeg havde følelsen af, at nu har vi snakket længe nok om sexisme, overgreb og voldtægter. Der er brug for, at vi taler om, hvordan man handler imod det. Og så var det jo, at jeg gennem Asta-Maja havde hørt om feministisk selvforsvar, og jeg syntes, det var vildt befriende både fotografisk og journalistisk at beskæftige sig med en anden side af debatten og sætte nogle andre billeder på, hvad det vil sige at være udsat for overgreb, vold og sexisme,” fortæller hun.
Et praktisk værktøj
Det feministiske selvforsvar har rødder tilbage i Rødstrømpebevægelsen, hvor kvinder øvede sig sammen. Da den første ’Kvinde, kend din krop’ udkom i 1975, var der foruden kapitler om seksualitet og sygdomme også et kapitel om selvforsvar med.
’Feministisk Selvforsvar’ anno 2022 er ikke blot en bog med konkrete øvelser til, hvordan man fysisk kan forsvare sig selv. De sort-hvide billedserier med instruktioner, hvis skrabede æstetik er inspireret af selvhjælpsbøger fra 70’erne, akkompagneres blandt andet af en lille ordbog over begreber som misogyni, patriarkat og nødværge, men også længere afsnit om feminisme nu og engang.
”Vi har en analyse med i bogen, men det er ikke den store teoretiske feminisme, der er i fokus, det er mere det praktiske – det her værktøj, du kan have, når du går hjem alene, hvis du har en kæreste, der er ubehagelig over for dig eller sådan nogle ting. Så det, den kan, er, at den er konkret. Det er det rare: At man kan gøre noget meget konkret med de her store tanker, man kan have om feminisme,” siger Asta-Maja Njor Boisen.
Blandingen af noget svævende, abstrakt og teoretisk, både indholdsmæssigt og fotografisk, med konkreter som hestespark og mavemanøvrer er noget, der ifølge forfatterne gør bogen unik.
Vold er et vidt begreb
For mange vil det nye og mest radikale være det brede voldsbegreb, som er helt centralt i bogen. Er det vold at blive klappet i numsen af en kollega? Er det vold, når ens partner i vrede ødelægger din telefon? Eller hvad med at få at vide, at din oplevelse af en begivenhed var helt forkert? Ifølge bogen er alt dette en form for vold, fordi det er ting, der volder personlig skade på den ene eller anden måde.
”Rigtig ofte, hvis man bliver slået, ligger der alt muligt forud for det slag. Så derfor, når vi laver selvforsvar, laver vi ikke kun øvelsen, der kan få dig ud af det slag, men vi snakker også om, hvorfor man overhovedet ender i den situation i første omgang, og hvad der ligger efter. Man har jo snakket mere om psykisk vold i samfundet. Vi har også fået en lovgivning om det. Men meget af det andet taler man slet ikke om som vold. Og det har været meget vigtigt for mig og Katinka at sige, at det er det. Derfor må du også godt forsvare dig imod det. Så det er også det feministiske i det: At forstå, at det er et kæmpe net af alt muligt, der hænger sammen,” fortæller Asta-Maja Njor Boisen.
Den brede forståelse af, hvad vold er, har allerede vakt forargelse hos nogle læsere, fortæller Asta-Maja Njor Boisen, for definitionen kan kaste et nyt lys over relationer eller oplevelser, som de bare havde tænkt var lidt ærgerlige.
”Jeg har haft vildt mange samtaler med min mor om det, fordi hun er et godt eksempel på vores forældres generation, der bare har skubbet det fra sig og taget skyklapper på. Det er jo ikke for at tvinge nogen til at tænke på det på en bestemt måde, men det er bare sindssygt rart at få at vide, at noget af det, du har oplevet, som var ubehageligt, ikke har været din egen skyld,” siger Asta-Maja Njor Boisen.
Du både kan og må
Katinka Klinge Albrectsen og Asta-Maja Njor Boisen har kendt hinanden siden gymnasiet, hvor de mødtes gennem Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Med andre ord har de begge interesseret sig for samfund og politik fra en ung alder. At ’Feministisk Selvforsvar’ også er et ideologisk projekt, lægger de ikke skjul på:
”Vi vil gerne have den helt brede analyse med: Hvis man nu fik mere i løn i såkaldte kvindefag, kunne det også være, at det var nemmere at forlade en potentielt voldelig partner, fordi man havde flere penge at rykke rundt med. Så bogen er i høj grad ideologisk,” fortæller Asta-Maja Njor Boisen.
Et spørgsmål, de har mødt flere gange – også i dette interview – er, om ikke en selvforsvarsbog skaber mere vold og frygt. Om vi ikke burde være videre end det i 2022.
”Der vil vi jo bare svare, at det er altid bedre at vide, hvad man kan udsættes for, end ikke at vide det. Sådan har vi i hvert fald selv følt. Vi har jo selv været i situationer, hvor vi har oplevet vold, sexisme og grænseoverskridende adfærd, før vi vidste, at det overhovedet fandtes. Så jeg er meget af den overbevisning, at vi må fortælle hinanden og oplyse hinanden om det samfund, vi lever i, og realiteterne i det,” siger Katinka Klinge Albrectsen.
”Jeg har for eksempel råbt tilbage ad en mand, der råbte efter mig på gaden, og på Roskilde Festival skubbet en fyr væk, som tog mig på røven. Efter at jeg har lært feministisk selvforsvar, er det ikke, fordi jeg er blevet mester i det, men jeg synes, jeg er blevet bedre til at sige nej og sætte tydelige grænser,” fortæller hun og uddyber:
”Det er rart som piger og kvinder at udvide sit handlerum. Man skal ikke nødvendigvis gå og lave hammerslaget hele tiden, men bare at vide, at det kan og må jeg faktisk godt, hvis jeg skulle stå i den situation, er vildt rart.”
”Det fysiske er jo en sidste udvej. Det er ikke fordi vi går rundt og skriger på Strøget hele tiden,” griner Asta-Maja Njor Boisen.
Selvforsvar til masserne
Over de seneste år er feminisme igen blevet moderne – og mainstream i visse kredse. Af andre bruges det stadig som skældsord.
Spørgsmålet er, om bogen når ud til de kvinder, der ikke går på KUA og bekender sig som feminister? Til kvinder på kontanthjælp?
”Det er et godt spørgsmål. Det er jo vores forhåbning,” siger Asta-Maja Njor Boisen.
”Vi kan jo ikke bestemme, hvem der skal købe bogen, men det gode er jo, at den udkommer på Gyldendal (Danmarks største forlag, red.), og at de har gjort et stort stykke arbejde for at gøre opmærksom på, at den er kommet, og vi sad i Go’morgen Danmark og snakkede om det,” siger Katinka Klinge Albrectsen.
Det lyder vildt åndssvagt, at vi ønsker, at flere skal gå og råbe ’nej!’, men det hænger jo sammen med et ønske om at passe bedre på hinanden og os selv.
Men bogen er måske ikke nødvendigvis kun tænkt som redningskrans til kvinder, der lever i en voldelig virkelighed i dag. Forfatterne har også store forhåbninger til, hvordan feministisk selvforsvar og tankerne bag det skal bruges for fremtiden:
”Mit store ønske er jo, at det skal være noget, man kan have i folkeskoler, måske i seksualundervisningen, så alle bliver præsenteret for det tidligt, også inden man har oplevelserne, så man, hvis man står i en situation med det, kan tænke, ’okay, nu sker der noget ubehageligt, som ikke er min egen skyld,’ og man har nogle værktøjer til at gøre noget ved det,” fortæller Asta-Maja Njor Boisen.
”Vi håber jo, at folk vil blive bedre til at sætte grænser og sige fra, mærke efter og lære nogle konkrete redskaber til, hvordan man kan gøre dét. Jeg går selv og øver mig i, hvordan jeg skal sige fra og råbe ’nej’. Det lyder vildt åndssvagt, at vi ønsker, at flere skal gå og råbe ’nej!’, men det hænger jo sammen med et ønske om at passe bedre på hinanden og os selv,” siger Katinka Klinge Albrectsen.
”Det er et kollektivt modsvar på sexisme. Vi kan kun gøre det, hvis man ved, at der er nogen, der hjælper en til det. Jeg kunne da godt have brugt, dengang jeg gik i gymnasiet, når man oplevede noget grænseoverskridende, at man havde været 100 procent sikker på, at hvis jeg siger fra, så er der nogen i min klasse, der har min ryg,” uddyber Asta-Maja Njor Boisen.
Hun fortæller, at der også er meget, som mænd kan lære af at læse bogen. Den kan være en samtalestarter til en far eller bror, der måske ikke kender til de tanker, kvinder går med til hverdag. Frygten. Bare at få øjnene op for alt det kan være med til at ændre noget. Og så er der jo også voldsudøverne, der kan lære noget:
”Vi er selv i gang med at gentænke de oplevelser, vi har haft de sidste ti år som unge kvinder, og mærke efter, hvad der var i orden, og hvad der ikke var. På samme måde tror jeg, at der er mange af de overgrebspersoner og mennesker, som har overskredet andres grænser, som også er i gang med gentænke noget af det, man plejede at gøre, sætte spørgsmålstegn ved det og lige tænke en ekstra gang, om det nu egentlig også var okay,” siger Katinka Klinge Albrectsen.
Selvom bogen er opstået ud fra frustration og magtesløshed, er Asta-Maja Njor Boisen og Katinka Klinge Albrectsen ikke i tvivl. Der er håb.
”Det er så fucking nice, at vi lever i en tid, hvor det faktisk føles anderledes end for ti år siden.”
