Han forlod et velbetalt job i finansbranchen og sin egen blomstrende virksomhed, da det gik allerbedst for – bevidst – at gøre noget usexet, angstfremkaldende og økonomisk ikke-rentabelt.
Tekst: Annelise Hartmann Eskesen
Foto: Kristina Pedersen
Julius Heslet fik job i Saxo Bank, allerede mens han tog sin bachelor i HA Almen fra CBS, og han kunne nemt have haft en hel karriere i investeringsbanken, med hvad dertil hører af avancement, lønforhøjelse, ansvar og status.
Men da han var 28 år, sagde han efter syv år sin stilling som produktchef for handelsplatformen SaxoTrader 2 op for at gøre noget langt mere usikkert.
I 2008 startede Julius Heslet nemlig til crossfit og blev bidt af den hårde træning, men var begrænset i sine udfoldelser på grund af problemer med sine knæ. Ingen læger, han havde konsulteret, kunne umiddelbart hjælpe ham, men hans crossfit-træner havde et nemt, og skulle det vise sig, virksomt forslag: At regulere kosten, eller nærmere; tilføje fiskeolie til kosten. De aflange tabletter sænkede inflammationsniveauet i Julius Heslets krop, og efter et par måneder havde han ikke længere ondt.
Da han gik i dybden med, hvad produktet indeholdt, fandt han ud af, at der var spor af miljøgifte såsom plastikafbrændingsrester og tungmetaller i hans tabletter, hvilket han ikke syntes var godt nok. Han blev, som han selv formulerer det ”ultrafikseret” på produktet, dets sammensætning og dets effekter og mente, at han selv måtte kunne lave et bedre og mere rent produkt på en mere gennemsigtig måde.
Derfor sagde han sit gode job op i Saxo Bank. Og begav sig ud på et fiskeolieeventyr.
”Folk sagde, at jeg var vanvittig at forlade min karriere i finansbranchen for at arbejde med noget så usexet,” siger Julius Heslet.
Årene i Saxo Bank under Lars Seier Christensen og Kim Fournais’ ledelse var lærerige og afgørende for, at Julius Heslet endte med at klare sig godt som iværksætter, mener han selv. Det var en arbejdsplads, hvor, hvis der var noget, man ville, så kunne man det. Stedet var præget af en meget liberal tankegang.
”Saxo Bank var en organisation, der var vokset hurtigt og ikke styret af gamle, tunge processer. Jeg skulle typisk favne bredere end mit eget speciale, der var meget højt til loftet, og jeg var min egen lykkes smed. Og det er præcis den tankegang, man skal have som selvstændig,” siger Julius Heslet.
Sammen med sin crossfittræner, Oliver Amdrup-Chamby, startede han Puori, der i dag, 13 år senere, er et globalt brand med over 30 ansatte og en årlig omsætning på 70 millioner kroner.
De første par år udbetalte de to direktører cirka 10.000 kroner i løn til sig selv om måneden. Det tager lang tid at nå en vis omsætning, når man sælger fysiske produkter, fordi man først skal bruge tid og penge på at udvikle produkter og dernæst opbygge et varelager, siger Julius Heslet.
Stram økonomi gav åbenbaring
At sidde lidt stramt i det økonomisk har givet den nu 39-årige forretningsmand en mindre åbenbaring, hvad angår penge, forbrug og lykke.
”Jeg har haft tendens til at tænke, at penge sætter fri, men jeg er kommet frem til, at det snarere er fraværet af penge, der sætter mig fri. Med penge følger forpligtelser, for, når man har tjent en masse penge, er der en forventning om, at de skal ud at arbejde. Jeg er selv et levende eksempel på det. Det er meget tydeligt for mig, at mit forbrug er meget lineært forbundet med min indtægt, og min lykke er ikke lineært forbundet med min indtægt, snarere tværtimod. Jeg tror, at man sætter mindre pris på tingene, jo lettere de kommer til en. Jeg har fandeme købt mange ting, jeg troede kunne åbne op for en eller anden drøm eller noget lykke, men jeg kan bare konstatere, at ens liv ikke bliver bedre af at drikke rødvin til 500 kroner flasken frem for 50 kroner eller at have en 85 tommer fladskærm.”
Med årene blev Puori etableret på markedet for kosttilskud, og det var ikke, fordi direktørerne ligefrem var utilfredse med at få udbetalt en anstændig løn, men virksomheden nåede på et tidspunkt en størrelse, hvor det handlede mere om drift end opstart, og det er ikke den del af arbejdet – eller af en virksomheds livsbane – der får Julius Heslet til at flyve ud af sengen om morgenen og ind på kontoret. Efter fem-seks år meldte sig en tryghed i jobbet, som Julius Heslet ikke har behov for.
”Jeg er meget glad for risiko. Og opstartsfaser. Der, hvor man får hjerteflimmer og angstanfald, hvor man kan mærke, at man lever. Hvor beslutningerne har stor betydning, hvor man virkelig er ude i frontlinjen af krigen, og hvor man er drevet af en kæmpe motivation for at gøre noget anderledes, fordi der er noget, man tror på. Det er det, der holder mig i live,” siger han og fortsætter.
”Hvis kurven begynder at flade for meget ud, mister jeg motivationen og evnen og viljen til at gøre noget ekstraordinært. Det, der gør, at jeg får udrettet noget og bliver stolt af mig selv. På et tidspunkt, hvor det gik rigtigt godt med Puori, var de ting, der interesserer mig mest i livet ikke længere til stede. I stedet var det afrapportering, drift, mu-samtaler og lange møder. Jo større en virksomhed bliver, jo længere kommer du fra at kunne træffe beslutninger med hjertet.”
Derfor forlod han sit hjertebarn Puori efter ti år, da det gik allerbedst – men beholdt sin ejerandel og bestyrelsespost.
Næste eventyr startede i Netto.
Da Julius Heslets datter Vilja, der i dag er fire år, var syv måneder gammel, ville hun ikke længere amme, men modermælk skulle hun stadig have, så hendes far gik i Netto for at købe et erstatningsprodukt. Han er typen, der læser det med småt, inden han lægger en vare i kurven, og selv det bedste af Nettos produkter indeholdt ingredienser, som han aldrig selv kunne drømme om at indtage, blandt andet raffineret palmeolie, soyaprodukter og majsstivelse – og han kunne ikke ved at læse etiketten vide sig sikker på, om produktet var fri for tungmetal. Han købte det modvilligt, for noget skulle hans datter skulle jo have.
Som med fiskeolien tænkte han:
”Er det her virkelig det bedste, vi kan tilbyde – i dette tilfælde – vores børn? At man, når man skal nære sit barn i en meget kritisk periode, giver dem noget suboptimalt, er skræmmende.”
Det blev hans drivkraft.
”Jeg blev – igen – ultrafikseret på den her problematik, som jeg ikke syntes blev taget seriøst i markedet,” siger han.
”Det må være min mentale lidelse, som muligvis kunne få en diagnose en dag: at gå så meget ind i et produkt. Jeg er nok det eneste unge menneske i Nordeuropa, der har været så passioneret omkring fiskeolie og nu modermælkserstatning. Det er ikke et særligt sexet marked, det er utroligt komplekst, der er meget lovgivning at leve op til, og det griber helt klart om sig, når først jeg går i gang. Men jeg kan ikke lade være, når der er et problem, jeg gerne vil løse.”
Angst, dårlig løn – og mening
Igen befandt han sig i den indledende fase af noget vigtigt, der gav angst, dårlig løn – og mening.
From Another Mother er en nu to år gammel virksomhed, der gerne vil tage små børns ernæringsbehov alvorligt. De laver babymos og modermælkserstatning og reklamerer med at være det næstbedste alternativ, hvor friske råvarer og en mors mælk er det bedste. Videnskabeligt taler man om de første tusinde dage af et liv, fortæller Julius Heslet. En periode hvor der sker en større udvikling i hjernen og nervesystemet end på noget andet tidspunkt i resten af livet.
”Det er vigtigt, at børn i den periode får, hvad de har brug for, og ikke får ting, der er hæmmende,” siger han, ”og det vil vi gerne tilbyde.”
Men det er svært at komme ind på convenience-markedet, for From Another Mothers produkter er ikke lige så convenient som konkurrenternes. Hans egne to børn har også fået masser af smoothies, eller klemmeposer, med forskellig slags mos i, som findes synligt nær kassen i de fleste supermarkeder, koster i omegnen af ti kroner, smager sødt, holder i op til to år og kan spises uden at få fedtede fingre. Som Julius Heslet siger, mens man nærmest kan høre øjenbrynene løfte sig over telefonen: ”Børnene ser jo ikke engang maden!”
”Ingen forældre, jeg kender, kunne drømme om at spise lasagne på glas”
Men, som han siger, er forældre i de første år af deres børns liv ofte under et gevaldigt pres og er bare lykkelige for, at barnet vil spise noget. Sådan har han som far til nu to børn også selv haft det. Men alligevel vil han gerne appellere til mere omtanke fra forældrenes side.
”Ingen forældre, jeg kender, kunne drømme om at spise lasagne på glas, der kan holde i to år ved stuetemperatur. Moderne mennesker vil gerne have et måltid, der er friskt og naturligt, og de behov tilsidesætter mange, når de køber mad til deres børn,” mener han.
From Another Mothers produkter er friske og er lavet ud fra den sammenhæng af fedt, kulhydrater og protein, et lille barn har brug for i et måltid. Udfordringen med at få folk til at købe det er, at man skal hen i køledisken for at finde produktet, at det kræver ske, at barnet højst sandsynligt vil få det ud overalt, at det kun holder tre måneder på køl, og at det koster 25 kroner for en portion.
Indtil videre fås From Another Mothers produkter i visse helsekostbutikker, på udvalgte caféer og online. Produktet er endnu ikke meget udbredt, og økonomien er heller ikke ligefrem blomstrende … endnu.
”Det løber overhovedet ikke rundt. Langt fra,” siger Julius Heslet og griner højt.
”I den første lange periode skal der sættes en del penge til, før vi kan omsætte vores lager i et omfang, der gør, at det kan understøtte virksomheden økonomisk. Og det har jeg det fint med. Jeg er god til at håndtere det pres, og jeg kan godt lide at være i en situation, der gør, at jeg er motiveret til at stå op om morgenen. Og det er jeg virkelig lige nu.”
Nyder livet langt mere
Han tilsidesætter lige nu sit økonomiske ansvar på hjemmefronten, siger han, og kunne sagtens have haft en stabil indtægt et andet sted.
”Men jeg nyder mit liv langt mere, når jeg prøver at sigte efter at kunne bidrage med noget til verden frem for at leve et stabilt liv. Menneskets to grundlæggende behov er at skabe noget og at give og modtage kærlighed. De to ting er fuldstændigt uanfægtede af den økonomiske drøm, at tjene penge. Det må ikke være det, der er målet,” siger han.
Dog er der et stort økonomisk potentiale ved at blive en spiller på markedet om modermælkserstatning, et potentiale, der rækker langt ud over hylderne i danske Netto-forretninger. Det globale marked for modermælkserstatning er ifølge Julius Heslet på 45 milliarder dollars om året, og den årlige vækst ligger på cirka ti procent.
Selvom du ikke gør det for pengene, ville det så ikke være meget fedt at få bare en lille del i det marked?
”Jo, det ville da ikke være dårligt, og det driver os da også. Især lige nu, hvor vi har en masse gæld i virksomheden, fordi vi har brugt en helvedes masse penge på at starte op. Jeg har da også en ambition om, at jeg kan lave en succes for mine investorer, og så vil jeg gerne have penge nok til at starte noget nyt.”
Udover dine børn på to og fire, hvad får dig så op af sengen om morgenen?
”Det er drømmen om at få kørt det her i mål. At gøre noget bedre for små børn, at få virksomheden til at lykkes. Når det en dag bliver kedeligt for mig at gå på arbejde, er det tegn på, at det går godt for virksomheden, og så overlader jeg driften til nogle, der er bedre til den del end mig. Så skal jeg videre.”
Se videoen her nedenfor, hvor vi besøger ‘From Another Mother‘
Artikel og video er produceret med støtte fra Erhvervsstyrelsen
