To unge studiekammerater står bag mikromølleriet Vild Hvede på det nordlige Fyn. Her er de sammen med en erfaren landmand i fuld gang med at realisere drømmen om at drive et landbrug, der ikke bare udnytter klodens ressourcer, men også bygger jorden op.
Tekst: Thomas Balslev
Video: Embla Egelund
Foto: Rita Kuhlmann
Nogle går til fodbold. Andre har måske en strikkeklub, hvor de kan dyrke deres hobby sammen med andre ligesindede. Det er dog de færreste, der finder sammen, fordi de har en interesse i jord.
Men det gjorde Emilie og Ingeborg Pauls, mens de læste på naturressource-studiet på Københavns Universitet.
Nu har de et mølleri på det nordlige Fyn, hvor de laver økologisk mel, der er produceret så skånsomt, som du kan forestille dig. De stiler nemlig efter at drive et såkaldt regenerativt landbrug.
“Det handler overordnet set om at bygge jorden op, mens vi dyrker den. En jord skal være levende, før den er frugtbar. Der skal være et diverst mikroliv dernede, som trives,” fortæller Ingeborg Pauls.
Sammen med Emilie Berning har hun studeret bæredygtig jorddyrkning intenst, de har læst tykke bøger om emnet, og siden 2021 har de malet deres eget mel på en lille træmølle fra Østrig under navnet Vild Hvede.
Ud af sjældne og moderne kornsorter, som er blevet forædlet til brug i økologiske jordbrug, producerer de purpurhvede, ølandshvede og mariagertobahvede. Og omtrent 30 tons af det om året.
Det betyder bare ikke, at de ved, hvad de laver. Eller måske snarere: De ved ikke, hvor det ender. Der er nemlig ikke rigtig nogen andre iværksættere, der har lavet et regenerativt mølleri før dem.
“Der findes ikke nogen drejebog for, hvordan man arbejder regenerativt. Det er noget, vi og andre arbejder på at udvikle metoderne for,” siger Ingeborg Pauls, der ligesom Emilie Berning har rykket de københavnske teltpæle op for at bo på en gård nær mølleriet sammen med deres kærester.
“Forhåbentlig kommer vi til at udvikle vores metoder og vores konstellation på en måde, så det kan inspirere andre til at gøre noget, der giver rigtig meget mening for fremtiden.”
En jord skal være levende, før den er frugtbar.
Ingeborg Pauls
Vild Hvedes konstellation som virksomhed er lidt utraditionel. Under et praktikforløb i 2020 kom Ingeborg Pauls i kontakt med Bjarne Schaldemose, en erfaren fynsk landmand, som havde 65 hektar landbrugsjord, skov og eng, som han i årevis havde haft biodynamiske og bæredygtige visioner for.
Sammen fandt de ud af at etablere det samarbejde, der i dag er blevet Vild Hvede. I virkeligheden er der tale om et producentfællesskab, hvor Bjarne Schaldemose står for at dyrke jorden og kornet, mens Ingeborg Pauls og Emilie Berning så står for at lave mel, som sælges direkte til forbrugere og restauranter. På den måde er de, som de selv formulerer det, lykkedes med at drage nytte af to forskellige generationers viden og erfaringer.
Det er i virkeligheden lidt af en tilfældighed, at Ingeborg Pauls og Emilie Berning er blevet møllere. Faktisk startede de med at ville lave ost, men det viste sig relativt hurtigt at være for besværligt. Men med kornet og melet kunne de se, at deres klimaneutrale og bæredygtige ambitioner kunne realiseres.
I en lille indhegning på gården går der dog stadig et par geder rundt og græsser. Dem har de alligevel ikke kunnet nænne at skille sig af med. De er jo også med til at gøre stemningen på St. Vædeled, som gården hedder, lidt mere idyllisk på “Morten Korch-måden”, som Emilie Berning siger.
Men selvom det kan virke gammeldags for andre, så er regenerative landbrug som Emilie Berning og Ingeborg Pauls’ for tiden på vej frem. Især blandt den yngre landbrugsgeneration, der hverken bruger sprøjtemidler eller tror på at pløje jorden i stykker sæson efter sæson, hvorefter man så må bygge den kunstigt op igen, som man typisk ser i den øvrige del af landbruget.
“Den måde, landbruget er på i dag, er meget simpel, fordi det er blevet så effektiviseret. Det er også kanonsmart, at forskellige produktioner foregår forskellige steder, så man kan fokusere intensivt på én ting og producere en masse af det. Men det har bare nogle konsekvenser for den omkringliggende natur og for kloden i det hele taget,” siger Emilie Berning.
Det vigtige er, at vi skubber på en udvikling, der giver bedre vilkår for, at landmænd også kan tage sig af jorden
Ingeborg Pauls
Konsekvenserne ved ikke at tænke i alternative dyrkningsmetoder, som for eksempel den regenerative, kan i sidste ende være, at de øverste lag i landbrugsjorden bliver golde og svære at dyrke.
“I landbruget mister man topjord hvert år. Og på et eller andet tidspunkt, så har man ikke mere topjord. Det kan man ikke gøre så meget ved. Det er ligegyldigt, om vi pøser ting og sager ud på jorden, for det bliver en form for ørkendannelse. Godt nok langt ude i fremtiden, men det er realistisk nok, at det sker,” siger hun.
Vild Hvede dyrker derfor heller ikke alle de hektarer, de har til rådighed på Bjarne Schaldemoses gård. Kun cirka halvdelen er i spil – og ikke altsammen på én gang. Efter en sæson skal jorden i forhold til de regenerative principper komme sig igen, og det er blandt andet derfor, at Ingeborg Pauls og Emilie Berning benytter sig af det, der kaldes ‘holistisk afgræsning’. Det går i al sin enkelhed ud på at have en flok køer gående på skiftende arealer for at æde og, ja, skide. Resultatet skulle gerne være det modsatte af en ørken, nemlig en frugtbar jord med god lagring af kulstof og stor biodiversitet.
Om det lykkes for dem, ved de ikke helt endnu. Men det er heller ikke det afgørende.
“Det vigtige er, at vi skubber på en udvikling, der giver bedre vilkår for, at landmænd også kan tage sig af jorden,” siger Ingeborg Pauls.
Emilie Berning tilføjer:
“Det er fuldstændigt essentielt, at vi er med til at udvikle metoder, som løser klimaudfordringer og problemer med faldende jordfrugtbarhed. Det er helt afgørende. Istedet for at udvikle bæredygtige metoder, som vedligeholder vores udnyttelse af jorden, skal vi udvikle metoder, som regenerer jordens ressourcer – og gerne i vores levetid. Dét er vores kernemission, og hvis den ikke lykkes, tror jeg, vi får rimelig stor fed nedtur.”
Forbrugeradfærden skal ændres
Responsen på Vild Hvedes økologiske og regenerative projekt har indtil nu været enormt positiv. Selvom produktionen stadig er begrænset, har de allerede haft kontakt med flere kokke, der er interesserede i deres mel, og interessen var stor, da de i sommer holdt langbordsmiddag i St. Vædeleds gamle lade for at vise, hvad der konkret kan komme ud af deres projekt.
Ifølge de to iværksættere kan man dog ikke betragte Vild Hvedes succes isoleret. Det, som Ingeborg Pauls og Emilie Berning foretager sig på Fyn, udgør blot en lille del af en større udvikling, der gerne skulle få landbruget, men også forbrugerne i en grønnere retning.
“Hvis landbruget skal kunne bidrage positivt til biodiversitetskrisen og klimakrisen, så kræver det, at forbrugeradfærden ændrer sig til at fokusere mere på kvalitet og mere på, hvordan vores fødevarer bliver dyrket,” siger Emilie Berning.
Hvis landbruget skal kunne bidrage positivt til biodiversitetskrisen og klimakrisen, så kræver det, at forbrugeradfærden ændrer sig til at fokusere mere på kvalitet og mere på, hvordan vores fødevarer bliver dyrket
Emilie Berning
Derfor vil Vild Hvede nok også fortsætte med at være et mikromølleri noget tid endnu. Det er ikke deres ambition, at det er virksomheden, der skal ekspandere i makro-skala, men snarere idéen om det bæredygtige landbrug i det hele taget, der skal spire.
“Jeg håber, at vi lever i en tid, hvor folk begynder at værdsætte håndværk og kvalitet mere. Og at fascinationen af det effektive måske stilner lidt af. Og at man igen får øjnene op for, hvor vigtigt det er, at der er farver i landskabet.”
Det betyder dog ikke, at de to iværksætter slet ikke håber på at udvide.
“Vi får måske et bageri her til efteråret. Hvis alt går vel,” siger Emilie Berning.
Artiklen er sponsoreret af Erhvervsstyrelsen
