Annoncørbetalt indhold fra LetsGo

Her er 9 ting, du skal vide, inden du får en delebil  

Mange af os, der bor i København, har sikkert overvejet at få en delebil. Men hvilken tjeneste skal man vælge? Og kan det betale sig? Min familie og jeg testede LetsGo i to måneder, og fordelene og ulemperne ved at sælge vores nuværende bil er pludselig blevet meget konkrete. Her er listen over alt det, du skal vide, inden du får en delebil.


Tekst: Thomas Balslev
Foto: Rita Kuhlmann

Jeg har en Skoda. Den er jeg faktisk meget glad for. Jeg elsker at have min egen bil. Men jeg er også virkelig træt af det. Et værkstedsbesøg passer ligesom bare aldrig rigtig ind i min families ugeplan. Vi er to voksne og to små børn, og hverdagene følger en rimelig fast skabelon uden tid til alt for mange svinkeærinder. Bare det at tænke på, at en lampdasonde er i stykker omme i min udstødning, er irriterende.

Jeg synes også, det er ret dyrt at have bil. Med parkeringslicenser, afgifter, benzin, forsikringer og løbende udgifter til vedligehold løber det op. Vi har regnet efter, og det koster os cirka 30.000 kroner om året at have en bil, hvis den ikke er alvorligt i stykker på noget tidspunkt. Den kostede i øvrigt 50.000 kroner, da vi købte den. 

Hver gang vi skal besøge nogen i weekenderne og i sommerhus i Jylland, er bilen nødvendig. Men vi bruger den så godt som aldrig i hverdagene. Og det føles en anelse åndssvagt.

Derfor har vi længe overvejet at sælge den og få en delebil. Ud fra et idealistisk synspunkt kan vi godt lide tanken om, at vi ikke skal eje alting, men dele dem. Spørgsmålet er, om det kan betale sig i praksis – både økonomisk og tidsmæssigt. 

Når man skal træffe den slags beslutninger, er det rart med en overskuelig liste over, hvad der taler for og imod. Så her er ni ting, jeg har lært af at have delebil i to måneder.

1. Det ER billigere

Det var fra start den helt store overvejelse, om det nu rent faktisk kan betale sig økonomisk for os at skifte fra egen bil til delebil. At teste i knap to måneder vil selvfølgelig aldrig være helt repræsentativt for et års brug, fordi vi ikke har brugt den på en lang ferie i Jylland for eksempel, men det har alligevel været slående for os, hvor lidt vi egentlig havde brug for bil. Derfor har det også været billigere for os at benytte LetsGo end vores gamle Skoda Fabia.

Umiddelbart har vi sparet omkring 600 kroner om måneden ved at køre delebil. Det giver altså 7.200 om året.

Den store ubekendte i regnestykket er længere ferier, for den slags koster på LetsGo. Omvendt er den store ubekendte ved vores Skoda, at vi aldrig ved, hvornår den crasher big time. Økonomisk er det et svært regnestykke at lave, fordi man jo aldrig kan se ud i fremtiden, men hvis vi fra start havde kørt LetsGo og ikke købt vores egen bil, kan jeg konstatere, at vi på nuværende tidspunkt havde sparet tusindvis af kroner.

2. Det er lidt mere bøvlet

Når man har delebil, skal man reservere og hente bilen på bestemte adresser i nærområdet, og det er indiskutabelt mere bøvlet end at vælte ned i sin egen bil, der holder lige ved hoveddøren. Det er selvfølgelig en særlig omstændighed lige for os, at vi kan det lige der, hvor vi bor – mange københavnske bilejere er i forvejen vant til at skulle ”hente” deres bil.

For os har det dog været en ekstra hurdle at skulle tage autostole til børnene ind og ud hver gang – navnlig fordi vi har været vant til at have dem stående i bilen.

Man kommer heller ikke udenom, at det er en ulempe, at man skal aflevere bilen på en fast plads, fremfor at parkere den der, hvor man bor. Igen: For mange er det sikkert allerede et vilkår at parkere et stykke fra ens hoveddør.

Når det er sagt, krævede det for mig ikke oceaner af tid at droppe familien af, hvorefter jeg så trillede hen til bilens plads. Og hvis man ikke har svinet bilen til, behøver man ikke tænke på rengøring – den skal bare afleveres i samme stand, som da man tog den.  

   

3. Det er nemt

Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, hvor nemt det faktisk er. Som koncept fungerer det virkelig godt. Og LetsGo’s system er meget ligetil at forstå. Efter første tur tænker man ikke videre over, hvordan man gør: Man gør det bare. 

Desuden er der tilstrækkeligt med biler rundt omkring til, at man kan regne med, at der faktisk er en bil, når man skal bruge en. Også selvom man er sent ude. 

En tidlig morgen fik jeg for eksempel brug for en bil med det samme, og jeg kunne uden problemer booke en SUV 500 meter fra mit hjem, som var til rådighed resten af dagen.

4. Større køreglæde

Jeg havde ikke forestillet mig, at det overhovedet ville fylde noget for mig, men jeg må bare sige, at køreglæden ved at køre i en ny bil hver gang har været til at tage og føle på. Det er virkelig en god følelse at sætte sig ind i en bil, som ikke er slidt, og kvalitetsmæssigt giver deleordningen os adgang til en liga af biler, som vi ellers ikke ville kunne have råd til. 

Det føles også mere trygt. Og det betyder noget, når man har to små børn på bagsædet, at man ikke sidder med en følelse af, at bilen kan brænde sammen når som helst. Ikke at det er tilfældet med vores egen bil, men trygheden og sikkerheden i en ny bil spiller en rolle for den samlede oplevelse. 

5. Man kender ikke bilen

Det kan virke som en detalje, men det har om ikke andet været en mindre udfordring at skulle lære en ny bil at kende, hver gang man skal ud at køre. Det vil formentlig ikke være et problem med tiden, fordi man så lærer de enkelte køretøjer at kende, men selvom man reserverer en stationcar, kan man ikke være sikker på, at det er den samme model som sidst.

Det betyder, at man sommetider sidder og ikke aner, hvordan man får varm luft ned til fødderne, eller hvordan pokker man får fartpiloten til at virke. At bakse med den slags, mens man kører, er ikke bare irriterende, men også potentielt farligt. Rådet er selvfølgelig, at man får styr på bilens software og systemer, inden man tager afsted. 

6. Kassevognsfordelen

Det er virkelig praktisk, at man kan vælge præcis, hvilken type bil man skal bruge fra gang til gang. Nogle dage er en VW Up nok, og andre dage skal man bruge en stationcar. Eller en kassevogn – og det kan man så bare vælge.

Behovet for at have plads til noget stort opstår jo engang imellem for de fleste af os. 

Da jeg stod en søndag og skulle hente en ladcykel i Birkerød, var det super praktisk, at der holdt en kassevogn lidt længere nede af gaden, som var fri og havde plads til hele molevitten. Det kostede i øvrigt 362 kroner, og til den pris kan det vist ikke gøres hverken billigere eller mere belejligt.

7. Bilen spiller

I forlængelse af køreglæden ved at køre i nye biler, må man også konstatere, at det er en stor fornøjelse at sætte sig ud i en bil vel vidende, at den er tip top i orden. Alt fungerer som det skal. Hvilket guderne skal vide, at det aldrig gør i ens egen bil, hvor der så godt som altid er et eller andet, der lyser i instrumentbrættet.

Og selv hvis der så skulle opstå et problem, ja, så er det ikke dit problem at få det fikset. Er det akut, ringer man på en telefonlinje for hjælp, og ellers så skal man ikke bekymre sig om det, når man er færdig med at bruge bilen.

Det er ubetinget en af de største fordele ved en delebilsordning som denne. Det såkaldte mental load, som er en reel faktor i ethvert familieliv, kan man give helt slip på. Det er rart. 

8. Du har altid en parkeringsplads

Ja. Det kan ikke rigtig formuleres mere præcist. Enhver Københavner ved, hvor frustrerende det kan være at spejde efter ledige parkeringspladser søndag aften, når alle andre allerede er kommet hjem efter to-tre helligdage. Det kan være umuligt. Og på sigt er det også formentlig dårligt for blodtrykket. Med LetsGo er det slut med at forbande kommunens strategi med at udstede flere parkeringslicenser, end der faktisk er pladser – for delebilerne har faste pladser, som ikke kan benyttes af andre.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvor vildt det ville være, hvis alle havde delebiler i byen. Forestil dig, hvor meget plads der ville være på de smukke københavnske gader, som er blevet plastret til med private biler, der kun bliver brugt i weekenden. Generelt er det jo i øvrigt benzinbiler, der fylder, hvor LetsGo til sammenligning både har hybrid- og el-biler til rådighed.

At skifte byens sorte trafik ud med mere klimavenlige biler er på alle måder federe for os, der bor og trækker vejret i byen nu, men også for vores børn, som skal vokse op i byen. Hvis vi kan gøre fremtiden grønnere for dem, er det efter min mening sund fornuft faktisk at gøre det.

 

9. God til småture

En sidste ting er, at delebilskonceptet fungerer overraskende godt til småture – i hvert fald ved LetsGo. Normalt ville jeg aldrig leje en bil for et par timer, men her virker det bedre end forventet, fordi systemet er gearet til spontanitet, uden at det behøver slå bunden ud af sparegrisen.

Det er også netop i den henseende, at det solidariske deleprincip virker tillokkende, for ikke at sige mere logisk og rigtigt. For folk, der befinder sig i en livssituation som min, er det på mange måder mere oplagt at dele end at eje selv. 

 


Prøv LetsGo delebiler gratis

LetsGo er vejen til et mere simpelt liv i byen med delebiler med fast p-plads. Med rabatkoden Heartbeats får du gratis indmeldelse og to måneders Standard-medlemskab.

Så kan du teste, hvordan LetsGo fungerer for dig.

Læs mere her: letsgo.dk/heartbeats

Footer graphics