Er pladsen trang: Kom godt videre med affaldssorteringen 

Læs om hvordan flere og flere sorterer deres affald. Få tips til, hvordan andre har gjort det nemt og overskueligt – selv i små studielejligheder.  Og læs hvordan sortering kan blive en vanesag.

Hvis du allerede tænker over, hvordan du sorterer dit affald, så giv dig selv et klap på skulderen, for så er du godt på vej sammen med mange andre.  De fleste danskere er nemlig positive over for genanvendelse og har godt styr på affaldssorteringen.

Men for mange unge kan det være en udfordring, særligt hvis de bor i mindre lejligheder. 

Der er dog hjælp at hente, og i denne artikel kommer gode råd til, hvordan du kan komme godt i gang med sorteringen.

Vi vil gerne sortere, men pladsen kan være en udfordring

Københavns Kommune er dykket ned i vores sorteringsvaner for at blive klogere på, hvad der får de nye sorteringsvaner til indfinde sig. 66 pct. siger i dag, at de sorterer affaldet, også når det kræver en ekstra indsats, viser en 2024-analyse (Københavns Kommune, Vidensmåling, April 2024).

”Vi vil gerne sortere mere, og vi bliver hele tiden bedre til det. Det er uendeligt få, der decideret siger, at de ikke orker det. Tværtimod ser vi en gruppe, der udgør ca. 37 pct. af befolkningen, som vi har døbt ’supersorters’ , fordi de sorterer så meget som muligt. En anden ganske stor gruppe på 40-60 pct. er meget positive for at sortere – selvom det ikke altid sker systematisk,” siger Dorthe Fredsgaard Svendsen, der er specialkonsulent inden for området Affald & Ressourcer i Københavns Kommune, og fortsætter:

”Indimellem kan der godt smutte en mælkekarton ud med restaffaldet. Det handler ikke om holdning, men om at sortering sjældent har førsteprioritet. Mange gange er det jo noget helt andet, der fylder. Har man gæster til middag, eller børn, der kræver ekstra opmærksomhed, kan det blive en af de dage, hvor affaldet ryger i restaffald i stedet for at blive sorteret i den rigtige affaldsspand. Derfor handler det først og fremmest om at skabe gode muligheder for at sortere samt viden om, hvordan man gør det,” mener Dorthe Fredsgaard Svendsen. 

”Vi er allerede rigtigt skrappe til at sortere batterier, glas og papir. Nogle af de nye affaldsfraktioner fx mad- og drikkekartoner skal indarbejdes. For mange virker det ulogisk, at de skal indsamles sammen med plast. Det gør vi, fordi den plast, vi indsamler, i forvejen bliver sorteret i forskellige plasttyper på vores anlæg, der også sorterer mad- og drikkekartoner fra plasten. Hvis mad- og drikkekartoner kommer i det almindelige pap, vil de ødelægge kvaliteten i det sorterede pap, da kartonerne ofte er våde. Derfor er det bedre at samle drikkekartonerne ind sammen med plasten, der ikke tager skade af fugt,” siger Dorthe Fredsgaard Svendsen.

Sortering af affald er især blevet indarbejdet i forældregenerationen.  I den nævnte analyse for Københavns Kommune svarer 13 pct. i aldersgruppen 18-34 år, at de ikke sorterer eller kun sorterer meget lidt af deres affald, imens samme tal for kommunens indbyggere over 55 år ligger på 3 pct.

”Det er ikke, fordi unge ikke er positive over for at sortere, men de har bare også rigtigt meget at tænke på. Og så flytter de unge meget – og enhver flytning betyder opbrud i vaner, og at man skal indrette sig på noget nyt. Det kan rent praktisk betyde tvivl om, hvor beholderne står i gården eller en forventning til, at det er roomien, der ordner det,” siger Dorthe Fredsgaard Svendsen. 

Hun peger på, at det kan gøre det mere overskueligt at sortere, hvis man orienterer sig om ejendommens affaldssystem allerede, når man flytter ind. 

”Når du flytter, så smut en tur i gården – tjek hvor beholderne står, og hvordan det kan passes ind i din hverdagsrytme. I det hele taget tag sorteringen skridt for skridt. Gør det så godt du kan”, lyder opfordringen fra Dorthe Fredsgaard Svendsen. 

Gør sortering til det normale – lad dig inspirere af bybilledet

For sociolog og erhvervsPhD Lina Katan, brancheforeningen Cirkulær, er rådet til sortering ganske klart. Hun fremhæver, at sortering skal være det normale og nødvendige at gøre til gavn for miljøet.

”En af de store udfordringer er at sortering for mange stadig opfattes som en ekstra indsats udover det normale, i hvert fald når vi taler de nyere fraktioner. Og når noget opfattes som en ekstra indsats, så føles det ofte OK at springe over, hvis man oplever, at noget andet kalder mere ubetinget på ens opmærksomhed og handling,” siger Lina Katan, der har forsket i hverdagsliv, bæredygtigt forbrug og affaldssortering. 

”At sortere i flere fraktioner bliver aldrig nemmere end at smide det hele i den samme spand. Som samfund skal vi arbejde for, at sortering bare er måden, man kommer af med sit affald, sådan som det for de fleste mennesker allerede er det med papir og glas. At det er et faktum – et ansvar, man tager på sig. Så længe vi oplever, at sortering er noget ekstra, en god gerning for miljø eller klima, så vil det i hverdagen blive ved med at være noget, vi kan forhandle op imod andre hensyn i hverdagen. Det er det, vi skal ændre på og det er det, der ligger i ’normalisering’,” siger Lina Katan.

Derudover fremhæver hun, at de nye normer for sortering støttes af, at vi møder stadig flere affaldsbeholdere i bybilledet, på arbejdspladser, togstationer, lufthavne og skoler.  

”Når vi overalt ser flere systemer til sortering af affald, bliver vi hele tiden mindet om, at sortering er det normale at gøre.  Nye normer er svære at etablere – men de er også svære at bryde, når de først er etableret”, siger Lina Katan.