Emmas Everest: “Jeg drømmer stort”

Emma Østergaard er bjergbestiger og indehaver af titlen som den yngste danske kvinde nogensinde på toppen af Mount Everest. Men det er ikke kun højdemeter, der gør hende bemærkelsesværdig. Det er også hendes evne til at fortælle, formidle og få publikum med hele vejen op.

^{Tekst: Annonce for Mofibo
Foto: Kristina Pedersen}

Under årets Heartland Festival var hun en del af Mofibo Garden Sessions, hvor festivalens besøgende kunne slå sig ned i bløde puder i græsset og lytte til Emma fortælle om det, der også udgør kernen i hendes bog Viljestyrke: Kampen om Everest. En historie om at ville mere. Og gøre det.

Græsplænen foran scenen var fuld, da Emma indtog samtalens centrum i samtale med redaktør Marie Nørgaard. Og da hun begyndte at fortælle om sin vej mod verdens højeste punkt, og hvad det kræver af både krop og sind, lagde festivalens baggrundsstøj sig nærmest. Publikum lyttede. Med åbne øjne og ranke rygge.

Hun var blot 26 år, da hun besteg Mount Everest og skrev sig ind i danmarkshistorien. I bogen, og i samtalen på Heartland, fortæller Emma både om det konkrete og det mentale: om planlægningen, de fysiske forberedelser, og om den altopslugende vilje, der driver hende. Men det er især, når hun beskriver dødszonen, i over 8000 meters højde, at der bliver helt stille mellem træerne:

“Heroppe nedbrydes vores kroppe; den spiser af sig selv. Blodet bliver tykkere, vores organer og hjerne svulmer op, vi mangler ilt og udmattelsen er ekstrem. Jeg er ikke akklimatiseret til at opholde mig i så ekstrem højde uden brug af ilt. Min vejrtrækning er alt for overfladisk, og det nytter ikke noget at hive efter vejret heroppe. Luften er for tynd og indeholder ikke nok ilt. Mennesker går forbi mig, men jeg forholder mig ikke til dem. Jeg har ikke overskud.”

Der er noget nærmest poetisk over, hvordan Emma balancerer det voldsomme og ekstreme med en rolig, næsten stoisk formidling. Hun taler hverken dramatisk eller opskruet. Hun fortæller, og det gør indtryk.

Samtalen slutter efter halvanden time, men ingen skynder sig væk. Der bliver siddet lidt endnu. Som om man lige skal fordøje det hele. Og man forstår det godt. For Emma Østergaard er ikke færdig. Langt fra. Hun har planlagt syv ekspeditioner på tre år. Og det var tydeligt, at publikum i Mofibo-havengerne ville med hele vejen.