SPONSORERET AF POLITIKENS FORLAG

Denne roman er til dig, der nogensinde har tvivlet på kærligheden – eller dig selv

Kirstine K. Høgsbros nye roman rammer det sted, de fleste af os forsøger ikke at gå hen.

Maggie har to børn, en kæreste og et liv, der på papiret ser rigtigt ud, men der er noget galt, hun ved ikke præcist hvad det er, men hun kan mærke det som en klam fornemmelse i maven. En trang til mere frihed, men hvordan?

Det er netop i den forholdseksistentielle krise, at I tilfælde af kærlighed begynder. Og det er også dér, at Kirstine K. Høgsbro rammer noget, som for de fleste er svært at sætte ord på, men skræmmende let at genkende: fornemmelsen af, at man lever et liv, der vel er ens eget, men alligevel ikke helt føles sådan.

Kirstine K. Høgsbro har selv været i den situation. “Jeg begyndte oprindeligt at skrive bogen, fordi jeg selv stod i en krise, der lignede Maggies. En livskrise der overordnet lød: Jeg er ikke i hak med mig selv og mit liv. Hvad fanden er der galt?!” siger Kirstine K. Høgsbro.

Maggie er forfatter, men kan ikke få et ord skrevet ned. Hun er i et parforhold, men kan ikke helt mærke, om hun vil det. Og så møder hun Emil, og det vækker noget i hende, som hun ikke han slippe. Spørgsmålet er blot, hvad det egenlig er, der vågner, og hvad det kræver af hende at holde fast.

Ifølge Kirstine K. Høgsbro er parforholdet den relation, hvor de mest ekstreme sider af os selv kommer i spil, fordi man mødes både fysisk, psykisk og åndeligt, og fordi vores partnere ender med at være de mennesker, der er allermest bestemmende for, hvordan vores liv udvikler sig. Ikke kun i forhold til specifikke livsomstændigheder, men også for hvem vi selv kan blive. “Kærlighed handler ikke kun om, hvorvidt man kan elske den anden; den handler også om, hvorvidt man kan elske den, man selv bliver,” siger Kirstine K. Høgsbro. Og det er præcis dén indsigt, der taler lige ind til det sted, der ligger dybt inde i kroppen i mange, som er i et parforhold.

Romanen dykker også ned i, hvad forestillingen og drømmen om frihed er. For Maggie er det, ligesom for mange andre, ikke noget, der findes et ensidet svar på. Og tanken om frihed rummer også frygt. Når Maggie forestiller sig frihed som at stå alene med det hele, er hun bange for at gå i stykker. Men forestiller hun sig at fortsætte som hidtil, frygter hun at forstene. I tilfælde af kærlighed bruger frygten til at stille de spørgsmål, de fleste af os knap tør stille: Hvornår er det andre, der står i vejen for ens liv, og hvornår er det faktisk en selv? Hvornår skal man følge sin mavefornemmelse, og hvornår er det et flugtinstinkt i forklædning?

Høgsbro leverer ikke svar, men måske er det meningen; “Jeg håber nærmere at læserne får nogle gode spørgsmål, og føler sig spejlet på en meningsfuld måde. Allerhelst i en grad, så de lægger bogen fra sig og tænker: hvor kribler livet i mig? Og hvordan skaber jeg et liv, så den kriblen kan udfolde sig?”, siger Kirstine K. Høgsbro, og tilføjer det, der nok er romanens morale: “Man skylder livet at gå med livet – spørgsmålet er bare, hvilken vej det er”.

I tilfælde af kærlighed er en roman, der gør ondt på den rigtige måde, og den slags bog, man læser, og ikke helt kan slippe bagefter.

I tilfælde af kærlighed af Kirstine K. Høgsbro er netop udkommet på Politikens Forlag.

Kirstine K. Høgsbro

Dramatiker, forfatter og cand.psych. Debuterede med kærlighedssatiren Hvor er du egentlig grim, når du er liderlig (2013) og modtog året efter en Talent-Reumert for monologen Lugter det lidt af lykke. Har også skrevet Barselsstuen 2.0 (Kgl. Teater) og Efter Tiden (Teater Grob). Romandebuten Med hensyn til at blive ny (2021) blev udvalgt til Books from Denmark af Kunstfonden. Anden roman, Paul (2024), var nomineret til Bukdahls Bet. I tilfælde af kærlighed er hendes tredje roman.

Footer graphics