Modeller og internationale influencers med – ifølge dem selv – mange, mange følgere på Instagram kæmpede til det sidste for at få en af de eftertragtede pladser til danske (di)visions show under modeugens første dag, tirsdag. Men for mange af dem var det uden held.
Showet var så hypet, at flere ikke-inviterede mødte op i deres mest fashion outfits i håb om at kunne tale sig til en plads på den eftertragtede gæsteliste, men blev afvist. I stedet måtte de tage opstilling på en oplyst gang bag et tæppe til (di)vision-himlen og derfra forestille sig modeller med alien-inspirerede outfits spankulere ned ad catwalken på Planetarium til lyden af Kanye Wests ’Come to Life’.
Men hvordan gik det til, at et dansk søskendepar i 20’erne på rekordtid har skabt et internationalt anerkendt brand, som selv topmodellen Kendall Jenner efterspørger tøj fra? Spørger man 25-årige Simon Wick, medstifter af (di)vision, skyldes det i høj grad brandets meget lidt danske tilgang til mode:
”Vi laver larmende designs, som skiller sig helt vildt meget ud, og vi vil gerne vise vores succes og fortælle den gode historie. Så det er meget anti-jantelovsagtigt og meget udansk. På den måde prøver vi at skubbe grænsen for, hvad dansk mode er og kan.”
Fra faldskærme til t-shirts
Sammen med storesøsteren, Nanna, stiftede han (di)vision i slutningen af 2018. I dag er også søsterens kæreste en del af virksomheden.
Nanna Wick er uddannet i bæredygtig mode, men troede egentlig, at hun var færdig med modebranchen, nærmest før hun rigtig var kommet i gang. Lige indtil Simon kom med en idé, hun ikke kunne sige nej til.
I stedet for at producere deres eget tøj – og dermed bidrage til modebranchens enorme klimaaftryk med overproduktion af tøj, der ender med at blive kasseret – laver de udelukkende styles ud fra ’deadstock’ metervare, hvilket betyder kasseret tøj købt på overskudslagre. Gamle faldskærme bliver til t-shirts, gardiner til bukser og undertrøjer til muleposer.
Deres første piece, en bomberjakke lavet af militærjakker, som var klippet over og syet sammen på midten, blev udsolgt rekordtid.
”Tilgangen var fra start, at ingen af vores styles skulle ligne hinanden, og at alle produkter skulle være overskud fra andre produktioner for at gøre det så bæredygtigt som muligt. Det er vores legeplads, og kun fantasien sætter grænser,” fortæller Simon Wick.
“Vi har jo oplevet at have Kendall Jenner iført vores bukser og blive lagt ned af requests bagefter, og så kan vi jo bare ikke lave dem igen”
Simon Wick
Lagt ned af requests
I starten syede de alt tøjet selv, men for at kunne følge med efterspørgslen bliver stort set alt i dag produceret i Italien og Portugal.
”Hvis jeg finder noget stof, der kun er 100 meter tilbage af, kan vi måske lave 50 jakker ud af det, og når de jakker så er solgt, kan jeg jo ikke lave flere. Jeg kunne måske godt finde noget andet sort nylon, men det bliver aldrig den samme sorte nylon, og det er jo det, der gør det sjovt, svært og lidt specielt,” fortæller han.
I begyndelsen kæmpede søskendeparret med at overtale forhandlere til at købe tøj, de ikke på forhånd vidste, hvordan ville ende med at se ud. For butikkerne er forudsigelighed alfa omega, og de vil helst købe ind på 100 stykker af det præcis samme slags tøj, så de ved, hvad de har at sælge.
Omvendt er en meget lille produktion med til at skabe uvurderlig hype om brandet.
”Det er dér, vi skiller os ud, for normalt kan man jo bare press play og sætte 1.000 stykker i produktion, men det kan vi ikke. Vi har jo oplevet at have Kendall Jenner iført vores bukser og blive lagt ned af requests bagefter, og så kan vi jo bare ikke lave dem igen,” siger Simon Wick og griner.
Kender branchen indefra
Nanna Wick arbejder i dag bag kulissen som designer, mens Simon Wick er brandets ansigt ud ad til, ligesom han kommer til at bruge en stor del af sin tid i (di)visions kommende butik i Indre By.
Simon Wick har arbejdet som model verden over og stået i tøjbutikker i København i flere år og kender branchen indefra. En branche, som i alt for mange år var indspist, og hvor den samme lille gruppe af moderedaktører- og skribenter satte dagsordenen.
”Når jeg siger, at branchen har været indspist, så er det, fordi det har været meget de samme meningsdannere, der har sat dagsordenen altid. Costume, Elle og Eurowoman har jo fyldt alt, og de har egentlig bare pushet det samme produkt alle sammen og været stuck up i den der Scandi (skandinavisk, red.) kvindemode, som jeg ikke synes er så spændende. Der vil vi gerne det anderledes og pushe, hvad dansk mode kan,” siger Simon Wick.
Der er dog sket et stort skift i branchen de seneste to år, efter at Cecilie Thorsmark trådte til som ny administrerende direktør for Copenhagen Fashion Week i 2018, påpeger han:
”Tidligere har det været sådan, at for at komme med i kalenderen under modeugen skulle du stemmes ind af en komité, som har bestået af cirka 40 branchefolk, og så har 10 af dem været moderedaktører på danske magasiner. Og det jo lidt af det samme, de laver alle sammen, så det vil sige 10 af den samme person, der stemmer ind, hvem der skal repræsenteres, og samtidig har du et magasin, så hvem stemmer du ind? Annoncører og dine venner, eller det nye talent?”
Hvordan mærker I forandringerne?
”Nu har de omstruktureret det helt og gjort det mere internationalt og mindre biased. Kæmpe skud ud til Cecilie Thorsmark for det. I dag er det nogle andre kriterier, man bliver bedømt på. Jeg oplever også, at flere unge brands får mere taletid, og det er rigtig fedt. På den måde var det meget indspist før, og det siger jeg ikke bare, fordi vi selv er kommet på kalenderen.”
Det er kun et par måneder siden, at jeg læste et interview med jer i et af de her magasiner, du nævner. Så er I ikke også blevet afhængige af dem nu?
”Jeg synes faktisk, der er sket rigtig meget på få år. Men det er også lidt svært, for nu er jeg selv blevet accepteret i branchen, kan man sige, og det er jeg glad for, for den agenda, vi pusher, er ikke altid den samme, som man kan læse alle andre steder. Og vi kan jo heller ikke bare være sådan “fuck jer”. Men jeg forstår godt, at du undrer dig,” siger Simon Wick og griner.
Elsker at stå på gulvet
Om kort tid slår (di)vision dørene op til deres første butik i Indre By. Og selvom man allerede kan købe (di)visions tøj i udvalgte butikker i København, vil du aldrig kunne købe det samme stykke tøj to steder.
“Vi prøver at lave et univers, hvor ingen har det samme produkt og give forhandlerne unikke varer. Når du shopper i dag, har du allerede set det hele på internettet inden, men når du går ind i en vintagebutik, bliver du altid overrasket. Og den følelse af “wow, den er sej, den har jeg ikke set før”, vil vi gerne bringe med ind i butikken,” siger Simon Wick.
På sigt drømmer søskendeparret om at åbne butikker ude i verden og indtage USA, hvor der er højere til loftet og mere plads til larmende design. Men for nu er det butikken i København, der får al opmærksomheden.
“Vi er et meget community-drevet brand, og vores følgere er virkelig die hard fans. Vi vil gerne have mulighed for at møde dem i øjenhøjde og tilbyde noget, vi ikke kan tilbyde andre steder. Og så elsker jeg at være på gulvet, så jeg kommer til at stå der meget, og det bliver så fedt.”
Heartbeats har forsøgt at få en kommentar fra Cecilie Thorsmark, men det har ikke været muligt.
Tekst: Ditte Lynge
Foto: Rita Kuhlmann
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
