Småbørn i Horsens lærte op mod 45 procent flere ord end andre børn
Radio & podcast
menu-close

Kæmpe eksperiment: Småbørn i Horsens lærte op mod 45 procent flere ord end andre børn

23. april 2019 |

Et pædagogisk eksperiment med 5.000 børn i nul til treårs-alderen i Horsens viser, at man med en målrettet indsats kan hjælpe børn fra alle samfundsklasser med at blive markant bedre til sprog.

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk

Foto: Daiga Ellaby/ Unsplash

Vi ved det godt. Hvis du læser højt for dine børn, bliver de både klogere og bedre til selv at læse. Derfor satte danske skoler, biblioteker, forlag og butikker i 2011 gang i den storstilede kampagne ’Ordet fanger’, der skulle øge børn og unges læselyst, så de kunne kravle op ad listen i PISA-undersøgelsen, der er den internationale vurdering af skoleelever.

Kampagnen hjalp måske en lille smule, og de danske skolebørn var da også blevet marginalt bedre til at læse i 2015-udgaven af undersøgelsen. Men blandt de allermindste halter det med læsningen. Og da de små er særlig vigtige at få med på læsningen, kunne man derfor i januar 2018 læse i Aarhus Stiftstidende, at Horsens Kommune havde sat massivt ind for at forbedre småbørns ordforråd.

Cirka 12 procent af børnene i treårs-alderen havde brug for en særlig indsats, og de tal var mere, end hvad man havde lyst til at acceptere. Dengang sagde projektleder og lingvist Nynne Thorup Horn, at næsten alle dagplejere og vuggestuer i kommunen skulle deltage i projektet, hvor de bl.a. arbejdede systematisk med ugeskemaer og ord, som børnene skulle lære uge for uge.

”Det er først for nylig, at resultaterne er blevet offentliggjort,” siger Nynne Thorup. ”Og de viser, at børnene har lært mellem 9 og 45 procent mere end de andre børn. Vi har målt på talforståelse og abstrakt ordforråd som f.eks. større eller mindre, få eller mange, rektangel eller krum. Ord, der kræver lidt mere forklaring, end at vi bare kan vise en ting,” siger hun til Heartbeats.

”Det er ikke overraskende, at de lærte de ord – for det var jo det, der var meningen. Men vi kunne se en signifikant læringseffekt på deres generelle ordforråd og sprogforståelse, og her testede vi dem i stedet på ord, der ikke indgik i vores forskningsprojekt. Det ligner altså, at vores forskningsprojekt har en slags spill-over effekt, der gør, at børnene simpelthen knækker koden til at kunne lære flere ord,” fortæller hun.

Forældrenes højtlæsning er utrolig vigtigt

Nynne Thorup Horn fortæller, at man fra forskningen kender til en stor forskel på børnenes ordforråd og sprogkundskaber alt afhængig af, hvilken socialklasse forældrene kommer fra. Det er det, man i USA kalder ’the word gap’.

”Vi ser også de forskelle i danske familier, og det er også noget, man kender fra andre steder i forskningen. Der er en kæmpe social slagside af børnenes sproglige udvikling, som er virkelig uretfærdig, men som altså eksisterer. Vi kan også se på vores kommunale data, at vi har flere børn med sprogvanskeligheder i udsatte boligområder,” fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Debat: Vi kan ikke være bekendt at sende børn for tidligt i skole

Et nyt amerikansk studie konkluderer da også, at forældrenes højtlæsning kan være med til at lukke den store forskel i ordforrådet mellem børn fra højtuddannede familier og børn fra lavtuddannede familier. Nynne Thorup Horn er enig i, at det er vigtigt, at forældrene læser højt for børnene, men hun anerkender, at det kan være svært for nogle forældre.

Hun forklarer, at det også er stimulerende for børns sproglige udvikling, hvis forældrene giver sig tid til at snakke med deres småbørn, i stedet for at give med en iPad eller lignende.

”Ofte handler det jo om, at forældrene ikke selv har fået læst højt som små eller været med i hyggelige samtaler med deres forældre. Det dur ikke bare at fortælle dem, at de skal læse højt fra en bog. Vi bliver nødt til aktivt at inddrage dem. Mange tænker, at der også kan være en masse sprog i iPad’en, når barnet ser YouTube-videoer osv., men den kan ikke understøtte barnets niveau. Den kværner bare derudaf. Menneskelig kontakt er der, hvor barnet er,” siger hun.

Snak MED dit barn, ikke TIL til det

Forældrene er også blevet inddraget i projektet i Horsens Kommune, netop for at undgå de udviklingsforskelle, der normalt opstår mellem indkomstklasser. Forældrenes rolle har været, at de helt grundlæggende skal snakke med deres børn og ikke til deres børn, forklarer Nynne Thorup Horn.

Taktikken har tilsyneladende virket, for der er ingen børn i projektet, der ikke har udviklet sig markant i forhold til børnene i kontrolgruppen, der ikke var med i projektet.

”Alle børnene lærer noget i det her, og vores forskningsprojekt er et af de første, hvor hverken barnets køn, baggrund eller socioøkonomi spiller ind. Der er ikke en tendens til, at de børn, der i forvejen har meget, også får mest. Og det er det mest spændende fund i projektet,” mener hun.

LÆS OGSÅ: Fastfood-nyt: Derfor bliver du snydt, hver gang du køber en familiepizza

I Danmark går cirka 98 procent af de 3-5-årige og 90 procent af 1-2-årige i dagtilbud, og derfor mener Nynne Thorup Horn, at institutionerne har en særlig forpligtelse overfor de børn, der ikke får så meget hjemmefra – også når det kommer til læring.

”Dermed ikke sagt, at det skal være ’skole’. For det skal det ikke. Men vi kan sagtens lege med børnene og give dem en hel masse læring imens. Børn kan nærmest ikke lege uden at lære, og jeg møder kun pædagogisk personale, der er meget bevidst om, at de ikke bare er barnepiger, men at de er rollemodeller på alle mulige måder,” siger hun.

Spurgt til, hvorvidt det vil koste andre kommuner mange penge og ressourcer at skabe lignende rammer for deres små børn, svarer Nynne Thorup Horn, at der ikke er tale om en ændring i arbejdstid eller en væsentlig omstrukturering af dagligdagen for hverken børn, forældre eller pædagoger.

”Vores projekt ’Lær Sprog’ er designet, så det ikke kræver ekstra ressourcer i hverdagen, og det kræver hverken mere personale eller mere tid. Der er selvfølgelig noget med materialerne, men det er en meget lille økonomisk investering,” forklarer hun.

Søren Vestergaard Thiesen

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk