Du kender ham helt sikkert. Det er ikke sikkert, at han lige hedder Vitus, som hovedkarakteren i tv-serien ‘Noget om Emma’, der lige nu kan ses på DR3, men så hedder han måske Andreas, Mathias eller Kasper.
Han er en ung mand et sted i 20’erne, som ikke rigtig ved, hvad han vil. Han arbejder som bartender, fester igennem i sin fritid og har for mange tømmermænd til ikke at lægge en femårsplan.
Nogen ville nok kalde ham en slacker. Og sige, at han burde mande sig lidt op.
Sådan ser den 29-årige skuespiller Mads Reuther, der spiller Vitus, ikke helt på det. Selvom der findes mange unge Vitus’er derude, skal man passe på med at skue unge mænd på deres uvaskede hår og deres dovne attitude.
“Jeg synes overhovedet ikke, at unge mænd er dovne i dag. Vitus er et produkt af sin opvækst, og det er bl.a. det, serien handler om. Jeg er helt med på, at han ikke fremstår som den mest sympatiske fyr til at starte med, men det er et resultat af, at hans mor begik selvmord, da han var 11 år gammel, og ved det tab har fået nogle psykiske udfordringer” siger Mads Reuther, da vi møder ham på en café på Nørrebro, hvor han bor for at drikke en cappuccino og tale om serien ‘Noget om Emma’ og det at være en ung mand i dag.
Mads Reuthers egne 20’ere har imidlertid ikke været præget af særlig meget slinger i valsen. Tværtimod har han tidligt vidst, hvad han ville og har satset på det.
“Jeg har selv haft en drøm om at blive skuespiller og har været sindssygt målrettet, men det har også været et af mine store komplekser. Der er sgu mange ting, jeg ikke har nået i mine tyvere, fordi jeg var så målrettet. Men omvendt kom jeg ind på skuespilskolen, som jeg gerne ville, og nu lever jeg af at spille skuespil,” siger han med en iver, der lyser ud af ham.
Mads Reuther
Født i 1991 i Hørsholm
Uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2018
Har bl.a. spillet med i filmen ‘De forbandede år’ og serierne ‘Perfekte steder’ og ‘Herrens veje’
Kan til januar opleves i teaterforestillingen ‘Ordet’ på Folketeatrets Store Scene
Selvom Mads Reuther ikke selv minder om karakteren Vitus, genkender han udmærket den tvivlsomme ungdomstype, han er et billede på, fra sin generation, og han har fundet stor glæde ved at gå ind i rollen.
“Det har været fantastisk at spille Vitus. For jeg har venner, der er som ham, som er de sødeste sjoveste mennesker, men som har en stor mørk side og virkelig kæmper med ikke rigtig at vide, hvad de vil – at have nogle idealer, som de ikke kan realisere. Og det har jeg stor sympati for.”
Derfor mener han også, at omverdenen kan blive bedre til at acceptere det, når unge mænd sidder lidt fast i livet.
“Jeg synes, der mangler en forståelse for, hvorfor drenge som Vitus er, som de er, og hvor de kommer fra. Man skal ikke bare se det første afsnit af mennesker, før man dømmer dem. Og jeg vil håbe, at man som samfund generelt begynder at udvise mere omsorg overfor de her typer, for de er ikke de skyldige.”
Lukkede mandefællesskaber
I ‘Noget om Emma’, som er baseret på Sigurd Hartkorn Plaetners roman ‘Noget om Vitus’ (2015), spiller venskabet mellem hovedkarakteren og hans fætter William en vigtig rolle. William er modsat Vitus jordbunden og fornuftig, og derfor fungerer han som en slags anker og en livsrådgiver for Vitus, der pludselig står i en skæbnesvanger situation på kærestefronten.
Og de tætte drengevenskaber har stor betydning, når man er en ung mand i 20’erne, mener skuespilleren, der selv bruger sine drengevenner som en slags surrogat-familie.
“Jeg har en håndfuld rigtig gode venner, som jeg elsker meget højt, og som jeg kan betro mine mørkeste og grimmeste tanker med. Det er noget af det vigtigste for mig, og de er alle sammen bløde venskaber, hvor vi kan rumme hinanden,” siger han.
Men det er på tide, at man gør op med den destruktive og giftig locker room talk, som hersker i mange lukkede mandefællesskaber, hvor man snakker om at kneppe kællinger og håner homoseksualitet, mener han.
“Hvad er der kommet godt ud af det? Jeg synes, at intimt samvær mellem mænd er mere vigtigt. Det behøver ikke at være primitivt, når mænd skal være sammen – dét synes jeg er en enormt forældet idé om mandligt samvær. Jeg ved ikke, om vores fædres generation var lige så gode til det, men jeg tror, min generation er blevet gode til det, fordi vi generelt er blødere.”
Hvad mener du med det?
“Der er en oldtidsidé om, at man som mand ikke må være sårbar, og at man ikke må græde, hvis man skal være en rigtig mand. Det synes jeg, er den største forbrydelse. Vi mænd skal være stolte af at være sårbare og være fejlbarlige, og det er enormt maskulint at stå ved sin sårbarhed og sine fejl – det er noget, jeg ser vildt meget op til.”
Betragter du dig selv som en sårbar mand?
“Ja, helt vildt. Det gør jeg. Jeg prøver at erkende mine dårlige sider, som jeg har masser af, men det er en del af min udvikling som menneske at turde konfrontere dem.”
“Jeg har aldrig været den store, stærke mand fysisk. Jeg har brugt mit intellekt og min humor, og så prøver jeg at stræbe efter at være en god lytter i mine relationer. Og det synes jeg kan være enormt maskulint at være til rådighed,” siger Mads Reuther.
Pral er anstrengende
Nu er alle syv afsnit af ‘Noget om Emma’ snart tilgængelige på dr.dk, og en af de ting, Mads Reuther håber på, at serien lykkes med, er, at unge mænd kommer til at tænke over, hvor dårligt det er at gå og putte med sine følelser. Og at det ikke gør en mindre maskulin at være åben.
“Kvinder har været bedre til det gennem tiden, men mænd er langsomt ved at forstå, at det er okay at tale sammen om bløde værdier. Jeg synes, det klæder os.”
“De mænd, jeg ser mest op til, er dem, der tør at være åbne med deres fejl. Det er så livsbekræftende. Og jeg synes selv, at sociale sammenhænge, hvor mænd praler for at fremstå maskuline, er sindssygt anstrengende.”
Hvis man fjernede begreberne maskulinitet og femininitet og i stedet talte om kvaliteterne bag, tror Mads Reuther også, at det kunne løse mange problemer.
“At være handlekraftig for eksempel tilhører ikke alene maskuliniteten længere. At være følsom kan også være maskulint. Empatien og omsorg for børn har også traditionelt været noget, man tilskrev kvinder, men du kan være en sindssygt stærk mand ved at være en god omsorgsperson. Det vil jeg gerne slå et slag for.”
Men tror du ikke, at det er vigtigt for mange mænd at føle sig som mænd?
“Jo, det tror jeg, men jeg har ikke selv særlig meget af min identitet bundet omkring, at jeg er en mand. Jeg vil gerne opponere imod de kvaliteter, som vi mener er maskuline. Jeg kan sagtens selv føle mig som en mand ved at være sårbar. Indrømmelsen er ret stærk.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
