menstruation

Skotland giver gratis menstruationsprodukter til studerende

Den skotske regering vedtager ny lov, der giver gratis bind og tamponer på alle skoler, gymnasier og universiteter.

Foto: Intimina/flickr

I løbet af hendes liv koster det en kvinde op mod 50.000 kroner at have menstruation.

Ifølge den skotske regering er dét tal er simpelthen for højt, og derfor har den de netop godkendt et lovforslag til 50 millioner kroner, der giver samtlige elever og studerende på alle skoler, gymnasier og universiteter gratis menstruationsprodukter.

Beslutningen kommer i kølvandet på en undersøgelse gennemført af græsrodsbevægelsen Women for Independence, der viser, at én ud af fem skotske kvinder oplevet ”period poverty”, hvor de har svært ved at betale for menstruationsprodukter.

Samtidig har op mod 45 procent af alle piger i Skotland på et tidspunkt i sit liv måtte ty til alternativer som toiletpapir, sokker og aviser under menstruationen, fordi de ikke havde råd til hygiejneprodukter.

Det er disse situationer, den skotske regering vil til livs.

Susannah Lane, direktør for universiteternes repræsentative organ Universities Scotland, fremhæver menstruation som et i forvejen tabubelagt emne, der kun forværres ved dårlig økonomi:

”Det er uacceptabelt at skulle opleve skam og nød på grund af sin menstruation, så vi hilser tiltaget velkommen. Menstruation er en del af livet, men det bør ikke skabe ulighed, være årsag til nedsat livskvalitet eller fjerne fokus fra den tid, man bruger på universitetet,” siger hun til CNBC.

“Hvis vi ændrer momsen på hygiejneprodukter, skader det ligestillingsdebatten”


I andre lande har man fjernet moms på menstruationsprodukter, navnlig i Storbritannien, Frankrig og Canada. Alle steder skete det efter pres fra kvindeorganisationer, der ikke fandt det rimeligt, at kvinder har en økonomisk ekstraudgift på grund af sin biologi.

I Danmark har vi også debatteret, om man bør fjerne moms på bind og tamponer. Senest i 2016, da enkelte partier på venstrefløjen samt kvindeforeninger ønskede en momsfritagelse, så kvinder ikke er tvunget til at betale 50.000 kr. mere end mænd for at være kvinde.

Men hos Socialdemokratiet er man ikke interesseret i den diskussion. Ifølge skatteordfører Jesper Petersen (S) vil en momsnedsættelse på basale hygiejneprodukter skade ligestillingsdebatten:

”Jeg tror, man skader ligestillingssagen i den brede befolkningsøjne, hvis man går den vej i debatten og arbejdet omkring ligestilling,” siger han og fremhæver, at vi i stedet har behov for at fokusere på ordentlige lønninger. Han finder også tid til at lange ud efter regeringen, der har afskaffet ligelønsstatistikken og indført kontanthjælpsloftet.

Tanken finder heller ikke opbakning i regeringen. Vi spurgte skatteordfører Louise Schack Elholm (V) om hun kan forestille sig noget lignende herhjemme:

”I Danmark har vi enhedsmoms, og det holder vi fast i, fordi det er administrativt nemt at gå til og forvrider mindst muligt. Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at det kan være en udgift at bruge mange hygiejnebind, men det er ikke noget, vi har set som et stort problem. Vi har det sådan i Danmark, at de svageste får understøttelse, så der burde jo være råd til det uanset hvad,” svarer hun.

Enhedsmomsen betyder, at der pålægges 25 procent moms på alle varer og tjenester i Danmark. I 2016 viste en undersøgelse foretaget af Norstat for De Samvirkende Købmænd (DSK) dog, at tre ud af fire danskere gerne så forskellige momssatser på visse varer.

Nanna Højlund, forkvinde i Dansk Kvinderåd, blandede sig også i debatten i 2016. Dengang udtalte hun, at momsen på menstruationsprodukter var ”at straffe kvinder”. I dag er hun mindre ligefrem i sin udtalelse, men mener, at diskussion er væsentligt.

”Udgiften til hygiejneprodukter til kvinder er en diskussion værd, selv om jeg ikke tror, den har mange fortalere. Men det er jo en udgift, man er særlig pålagt som kvinde, og det er en udgift, vi bør diskutere størrelsen af,” siger hun.

Hos Mødrehjælpen har de ikke tal på, om danske kvinder oplever lignende situationer som i Skotland. Dog oplyser de, at det ikke specifikt er et problem, som økonomisk svage kvinder henvender sig om til dem.

Find mere om
Footer graphics