Satirisk podcaster: Folk, der laver falske historier af alle de forkerte årsager, klarer sig virkelig godt
Radio & podcast
menu-close

Satirisk podcaster: Folk, der laver falske historier af alle de forkerte årsager, klarer sig virkelig godt

11. juni 2017 |

Interview med manden bag ’Theory of Everything’ - en politisk podcast, der bevæger sig i grænselandet mellem virkelighed og fiktion.

Podcast-redaktør på Heartbeats.dk.

Foto: Pressefoto

Radioproducenten Benjamen Walkers ’Theory of Everything’ er en satirisk politisk podcast, der bevæger sig i grænselandet mellem virkelighed og fiktion. Walkers gonzostil udfordrer lytteren til at tænke over den verden vi lever i, især når det kommer til sociale medier, reklame og overvågning, som er tilbagevendende temaer.

LINK: Lyt til Benjamen Walkers ‘Theory of Everything’

På det seneste har Walker dog mærket påvirkningen fra opmærksomheden på fake news. Kan man godt tillade sig at lave politisk kommentar baseret på fiktion i en verden besat af hvad, der er virkeligt, og hvad der er opspind? Heartbeats mødte Benjamen Walker til en snak om virkelighed og radio.

Q.

Da jeg hørte din podcast ’The Theory of Everything’ for første gang, kunne jeg simpelthen ikke finde ud af, hvad det var, jeg lyttede til. Var det ægte? Var det fiktion? Hvad var det egentlig?

A.

En kombination af de to. Jeg er mere en historieskaber. Jeg bruger elementer fra den virkelige verden, men er ikke begrænset af virkeligheden. Hvis jeg gerne vil have historien til at gå i en anden retning, så gør jeg det. Man bliver ofte tvunget til at vælge imellem sandhed og fiktion – det synes jeg er uretfærdigt, så i stedet vælger jeg at lade være med at træffe det valg.

ARTIKEL: Vi er blevet som en verden af islandske romanforfattere

Q.

Ved du, hvornår du skal bruge fiktion i din historiefortælling?

A.

Det sker bare. Jeg tror ikke rigtigt, jeg har noget system. Vi befinder os i en forunderlig tid, hvor virkeligheden nogle gange er mærkeligere end fiktionen, hvor virkeligheden er mere falsk end fiktionen. Det er svært at konkurrere med. Radiomediet er et spændende sted at udforske i den forbindelse, fordi mange lyttere ikke kan skelne imellem, når jeg siger noget, der er fiktion, og når jeg siger noget, der er sandt. Det er sjovt, som radio og lyd fungerer på den måde. Hvis jeg sendte dig en nyhed i et internetlink, så ville du straks være mistænkelig, men hvis du hørte det på radioen, så ville du formentlig ikke betvivle dets ægthed.

Q.

Hvorfor tror du radioen har den rolle?

A.

Jeg tror, det har at gøre med, at det var det første massemedie – før TV, før internettet. Jeg tror ikke, det gælder for de yngste generationer, men for resten af os har radioen en særlig autoritet. Nok særligt i Europa hvor radioen er associeret med de store statslige medieinstitutioner. I USA er det nok i et mindre omfang, fordi vi ikke har den samme statssponserede radio, men alligevel har radioen en stor autoritet.

“Når vi snakker om, at sandheden er relativ, eller det her bull shit om, at vi lever i en postfaktuel verden, så synes det at komme de forkerte mennesker til gode.”

Q.

Begår du ikke kætteri, når du sådan bryder med forventningen til radiomediet?

A.

Jeg finder jo bare på historier, og det kan man nok også komme i ballade for. Når jeg møder folk, og de finder ud af, at det jeg siger i radioen er falsk, så ved de jo godt, at jeg ikke er ude på at snøre dem. Det er ikke ligesom de der prankvideoer, man ser på youtube – det er jo mennesker, der bare er ude på at snyde andre mennesker. Det ville nok være lidt begrænsende for mig, men folk elsker jo prankvideoer, så det kan være, jeg skulle prøve det – prankradio. Det lyder fandeme kedeligt. Der skal være en mening med brugen af fiktion, ellers er det bare støj, og hvis folk tror på det, de hører, ser jeg det ikke som et problem – altså når det er mig, der finder på.

Q.

Med al den snak der har været om fake news den seneste tid, føler du så det påvirker dit arbejde?

A.

Ja, det gør jeg helt klart. Det hele virker ret farligt i øjeblikket. Når vi snakker om, at sandheden er relativ, eller det her bull shit om, at vi lever i en postfaktuel verden, så synes det at komme de forkerte mennesker til gode. Vi havde et håb om deltagende demokrati, men når vi ser resultatet af det, er det virkelig uskønt – men at være bange for det er også uskønt. Kineserne kan meget let sige til deres befolkning, ”er i sikre på at i vil have demokrati? Se på Brexit, se på Trump. Vores system er bedre”. Det er ret interessant, at meget af 60’er generationen, som interesserer sig for deltagende demokrati, er så helt ude af den over diskussionen om det postfaktuelle samfund, at de argumenterer for, at vi bliver nødt til at gå tilbage til kun at have eksperter. At vi bliver nødt til at vende tilbage til at have en autoritet. Jeg ved, at det i hvert fald ikke er løsningen. Jeg har heller ikke svaret, men jeg mærker, at vi lever i en tid, hvor folk der laver falske historier, af alle de forkerte årsager, klarer sig virkelig godt!

“Jeg føler, at det er for let at lave politisk satire, over hvor fucked up vores samfund er lige nu”

Q.

Men du finder på historier af alle de rigtige årsager?

A.

Jeg ville ikke kalde dem de rigtige årsager, de er bare ikke politiske årsager. Sådan er det jo ikke, hvis man eksempelvis kigger på det franske valg, hvor der mod slutningen blev spredt løgne på de sociale medier, som var designet til, at så tvivl og forvirring, lige inden vælgeren skulle hen og stemme. Det er jo russiske tilstande, og som historieskaber vil jeg virkelig ikke trækkes ind i den sammenhæng. Jeg har det lidt, som jeg har det med reklamer. Jeg synes ikke reklamer er onde, men hvis modtageren ikke kan kende forskel på, om noget er en reklame eller ej, så har det en konsekvens.

Q.

Men du laver jo også selv falske reklamer i dine shows, som mange tror er ægte – jeg selv inkluderet, hvordan fungerer det?

A.

Før i tiden kunne man jo bare reklamere for et eller andet fiktivt produkt, og bruge det til at lave satire, eller politisk kommentar. Hvis jeg lavede ting til mit show i dag, som var åbenlyst falske, tror jeg, at det ville falde fuldstændig til jorden. Det er næsten som om, at jeg bliver nødt til at bruge virkeligheden for at gøre det, jeg laver, mere potent. I mit show laver jeg falske reklamer, som tapper ind i podcastformatets såkaldte ”native advertising” (hvor speakeren selv læser reklamespottet), og de læner sig så tæt op, af den måde, de her reklamer bliver lavet på, at lytteren ikke nødvendigvis opfatter, at det er det pure opspind. Men igen så er det jo aldrig for at snyde lytteren – det er altid for at bidrage til historien.

INTERVIEW: Lone Frank: Jeg er ikke flov over, at min familie er fyldt med sindssyge og misbrugere

Q.

Er vi nået et punkt, hvor virkeligheden er til forhandling?

A.

Bare se på hvor vi er. Philip K. Dick har skrevet en af mine yndlingsdefinitioner på virkeligheden: At virkeligheden er det, som ikke forsvinder, selv om du holder op med at tro på den. Folk kan tro på hvad de vil, men der vil stadigvæk være sandhed og virkelighed. Desværre lader det til, at rigtig mange mennesker har bestemt sig for at tro på de ting, de gerne vil tro på. Klimaforandringer er et godt eksempel på, at rigtig mange mennesker – på trods af hvad videnskaben siger – insisterer på at tro, at klimaforandringer er et fupnummer. Vi har endda en præsident lige nu, som åbent legitimerer deres tro ved at trække sig fra den internationale klimaaftale.

Q.

Hvordan går du fremad med dit show herfra?

A.

Jeg tror, jeg vil prøve at lave mindre kritisk indhold, og i stedet fokusere på mennesker, som forsøger at skabe andre veje og fællesskaber – folk som forsøger at få ting til at ske, som forsøger at ændre noget. Jeg føler, at det er for let at lave politisk satire, over hvor fucked up vores samfund er lige nu – og tingene bliver jo bare værre og værre. Jeg lavede en serie for et par år siden om sociale medier og deres afhængighedsskabelse, ’The Dislike Club’, og siden da synes jeg, at tingene er blevet værre – og bliver ved med at blive værre. Jeg kan dog ikke blive ved med bare at lave opdaterede versioner af det samme. Jeg tror, det kunne være spændende at angribe nogle af de samme emner, som for eksempel sociale medier, men fra en mere konstruktiv vinkel. Jeg vil gerne tale med mennesker, som rent faktisk siger fra.

Ovenstående interview blev foretaget på årets Heartland Festival, hvor Benjemen Walker deltog i samtale med Tim Henman fra Third Ear. Samtlige Future Talks kan ses på Scenario Magazines facebookside

 

Andreas Saxild

Podcast-redaktør på Heartbeats.dk.