Rykker Snowden, når han blæser i fløjten over Roskildes festivalånd og rystende røve?
Radio & podcast
menu-close

Rykker Snowden, når han blæser i fløjten over Roskildes festivalånd og rystende røve?

28. juni 2016 |

Vi sidder og står; os der enten synes at Snowden er hot, eller at han er hot at have på årets Roskilde-CV. Den sorte skærm lyser pludselig op, og der kommer ansigt på manden med den modige stemme. Han er live fra et eller andet sted med en mørk baggrund, og jeg står med tastatur og […]

Vi sidder og står; os der enten synes at Snowden er hot, eller at han er hot at have på årets Roskilde-CV.

Den sorte skærm lyser pludselig op, og der kommer ansigt på manden med den modige stemme. Han er live fra et eller andet sted med en mørk baggrund, og jeg står med tastatur og iPhone i den ene hånd, mens den anden febrilsk griber ud efter mandens citater.

Edward Snowden. Jeg søger en ny vinkel på manden og på mandens viden om metadata, som hele verden har hørt og hele verden hører igen netop nu i Rising-området på Roskilde Festival. Selvom undertegnede har pendlet fornuftigt til og fra festivalen og sovet i København, har træthed og indtryk for længst vinket farvel til politisk tyngde og kloge ord.

Heldigvis omfavner Snowden mig og mine følelser med sin bløde stemme og talegaver, som enhver eksaminant vil give begge sine arme og ben for. Manden ved min side er iført hvid t-shirt med ispinde-print og dykkerbriller med rødt glas. Han sutter på en flaske FiskeFjæs, og hans ven i guldkappe, guldmaske og solbriller uden på masken er også med. Snowden er hot.

Privatliv handler om at beskytte, frem for at gemme. Privatlivet er fundament for alt andet. “To say you don’t care about privacy because you have nothing to hide, is like saying you don’t care about free speech because you have nothing to say.” Snowdens ord er stærke, og det samme er bifaldet. Vi kommer af med overvågningen ved at italesætte den, siger han.

Publikums respekt for manden overvælder mig. Her er stille, når han taler. Måske er den berusede befolkning ved at kaste koldt vand i hovedet på sig selv?

“Sometimes the only moral decision is to break the law.” Den udmelding vækker stor applaus og får pigen bag mig til at udbryde: “Skal vi ryge en fed?!,” som klar reaktion.

Måske er det kolde vand knap så koldt. Publikum er tydeligvis begejstret for Snowden og for at være dem, der elsker ham. Og så er de vilde med at være de vilde og gå imod verdens reglement. Karnevalismen hersker: Kostumer, pis, rus, op og ned på alt almindeligt; sådan er Roskilde bare.

Og Roskilde synger vaskeægte fælles-fødselsdagssang for Snowden, der netop er fyldt 33. Han forklarer, at han ikke vil hjem før han kan få en fair retssag, hvor han må fortælle hvorfor han har brudt loven og lækket hemmelige oplysninger. Som det ser ud nu, ville Snowden kun blive dømt på spørgsmålet om, om han har brudt loven eller ej.

“Thank you, really,” siger Snowden ydmygt og fortsætter: “I cannot say how grateful I am. This is overwhelming, but this is not about me. It is about us. What matters is the kind of world that you are starting now.” Brugen af pathos er overvældende. Hele situationen griber mig fuldstændig og aer mine følelser for festival-fællesskab og næstekærlighed med hårene. Men nu, hvor jeg sidder ved en gammel PC i festivalens medieby og brygger denne reportage ud fra mine noter, får jeg en dårlig eftersmag i munden. Egentlig bare fordi Snowden har fat i den lange ende, og jeg ægrer mig over både pathos-indpakning og ‘fordi Snowden er cool, vil jeg høre ham’-modtagelse. Essens er vigtigt.

“There’s a difference between believing in something and standing for something. I wanna see you guys next year in person!” Gad vide hvad Snowden har tjent på sine ord?

 

 

Amy Horn