Foto: Shutterstock

Roskilde Festival er klar med de første 16 navne

Når nu efteråret for alvor har ramt, er det rart at kunne se frem til en sommer med festivaler. Roskilde har i dag offentliggjort de første navne, man kan opleve på næste års festival. Og billetsalget er også sat i gang.

Det er blevet 31. oktober, og traditionen tro teaser Roskilde Festival med de første navne til sommerens program. 

Der er indtil videre offentliggjort tre hovednavne, blandt andet legendariske rockikon PJ Harvey den danske rapper Gilli som efter stor efterspørgsel endelig rammer festivalens største scene, og r’n’b stjernen Kali Uchis, som kun har givet en enkelt koncert i Danmark tilbage i 2018,

Da Kali Uchis sidst gav koncert i Danmark, var det på en af de mindre scener på Roskilde. Dengang var hun et mindre up-coming navn, men siden har hendes karriere taget voldsomt fart, hvor hun blandt andet har arbejdet sammen med Tyler, the Creator og Gorillaz. I starten af 2024 udgiver hun det spanske album ’Orquideas’, og timingen for en plads på Orange er dermed helt perfekt. 

Også PJ Harvey har i 2023 udgivet nyt album, som markerer hendes vej tilbage til musikken efter en lang pause. PJ Harvey har høstet utallige priser og den ene fantastiske anmeldelse efter den anden, for hendes fornyelse af rocken. Sidst hun spillede på Roskilde, var i 2016 og nu er hun klar til endnu en omgang, med hendes nyeste album som viser hendes evige fornyelse. 

Genremæssigt lader det til at Roskilde Festival igen i år kommer til at have et bredt repræsenteret musikprogram, der strækker sig fra alt mellem japansk kultorkester til afrobeat. Det er blandt andet upcoming afrobeat stjerne Omah Lay, der tidligere på måneden gæstede Amager Bio, reaggeton-producer Tainy, der aldrig før har spillet i Danmark, det japanske blackmetal orkester Violent Magic Orchestra og medlem af det indiebandet ’The xx’, Romy. 

Næste års festival finder sted fra 29. juni til 6. juli, og billetsalget er fra i dag officielt skudt i gang.  

De første navne er: 

Kalis Uchis (US) 
PJ Harvey (UK) 
Gilli (DK) 
Blondshell (US) 
Heilung (INT) 
Marina Sena (BR) 
Omah Lay (NG) 
Romy (UK) 
Tainy (PR) 
Trueno (AR) 
The Armed (US) 
Ivan$ito (DK) 
Kind Mod Kind (DK) 
Liv.e (US) 
Mandy, Indiana (UK) 
Violent Magic Orchestra (JP) 

Find mere om
Footer graphics