Heartbeats » Podcast » Vikingerne kommer!

Musikkens Rødder: Vikingerne kommer!

29. juni 2018 | Resonator

Vikingerne kommer!
Afspil podcast

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

Har du hørt de mørke, atmosfæriske toner, der åbner ballet i den ultra-populære tv-serie Vikings? Nummeret ”If I Had a Heart” er skrevet af svenske Fever Ray, der med spøgelsesvokal og lange klangflader dykker ned i den melankoli, der karakteriserer de skandinavisk sagn og eventyr.

LYT TIL PODCAST FLEET FOXES SKANDINAVISKE FORBINDELSE

Der er naturligvis også blevet drukket en del mængder mjød og danset lystigt til folkemusikernes harpespil, men det er de mørke fortællinger, der har fået en ganske særlig plads i historiebøgerne. Med ”If I Had a Heart” ryger vi ned i vikingernes mytologiske underverden, hvor guder og jætter huserer.

Den nye bølge af folkemusik

Efter årtiers dødvande har en ny bølge af skandinaviske folkemusikere bragt fortidens sangtraditioner frem i lyset på den danske musikscene. Neofolk kaldes genren, der står på skuldrene af vikingernes traditionelle klagesang.

Genren opstod i midt 1980´erne som en afgren af postpunk og post-industrial musik og er karakteriseret ved at være hovedsageligt akustisk. Sangene indeholder ofte kulturelle og litterære referencer til gamle sagn og myter.

Den melankolske folk-tradition har på det seneste fået en opblomstring i form af nye, skandinaviske navne som Eivør, Dottir og danske Julie Hejtland.

Det hotteste navn inden for genren er den danske musiker Amalie Bruun, bedre kendt under navnet Myrkur. Hun er måske bedst kendt som en af de meget få kvindelige musikere der spiller black metal.

Vi kan anbefale, at dykke ned i følgende tracks, for at få en god introduktion til Myrkurs dystre musikalske univers.

LYT TIL PODCAST GORILLAZ OG TILBLIVELSEN AF MOOMBATHON

Læg mærke til det indledende riff på nummeret ”Skøgen skulle dø”. Hvordan de middelalderlige toner fra guitar og violin kobler fortiden og nutiden i det tunge lydbillede. Koret i indledningen leder også tankerne hen på fortidens melodikonstruktioner.

Nummeret ”Vøvlens Spådom” er et digt fra den islandske tekstsamling Ældre Edda, som Myrkur har sat musik til. Digtet er en monolog, der fortæller om verdens skabelse, undergang og genskabelse. Fortælleren er en vølve (kvindelig kultleder) og tilhøreren er selveste Odin.

På singlen ”Två Kongungabarn” spiller Mykur på det traditionelle svenske musikinstrument nøgleharpen, der kan ses på kirkemalerier helt tilbage fra 1400-tallet. Det er første gang at den fremadstormende musiker spiller decideret folkemusik.

Se hvordan Mykur sætter gang i den hedenske fest på Wacken Festival Open Air i 2016.

Lyt til alle afsnit af Musikkens Rødder på iTunes her.