Tør du potkäse?
Radio & podcast
menu-close

Osteproblemet: Tør du potkäse?

16. oktober 2018 | | En del af serien Osteproblemet

Dine værter i Osteproblemet laver et mindre ostevidunder live i studiet.

Minna Haddar og Andreas Saxild har et had/kærlighedforhold til ost og så er de værter på podcasten Osteproblemet

Afspil podcast

Gæst: Smagsforsker Morten Christensen

Minna og Andreas skærer ost i bittesmå stykker, putter dem i et syltetøjsglas og hælder snaps på. Potkäsen er en hårrejsende osteoplevelse – kan de gennemføre?

Lav din egen potkäse
Potkäse er en fantastisk måde at udnytte dine stakkels osterester på, og så er det en let måde at eksperimentere med selv at lave ost på.

Det skal du bruge:
Osterester (gerne forskellig og lidt stærk ost)
En sjat mælk eller fløde
Snaps, rom eller anden stærk spiritus
Et flot glas til servering

Hak eller riv osten fint og kom den på glasset. Hæld et lille skvæt mælk eller fløde på og rør rundt til du får en cremet masse. Hæld spiritus på og rør rundt igen til væden er optaget – et voilà, så er din potkäse klar til at komme i køleren, og efter en månedstid, har du en spiseklar potkäse.

Du kan også sagtens blive ved med at fodre din potkäse med ny osterester og alkohol. Potkäsen er i sandhed en ven for livet, som ligger og venter på dig i dine gamle osterester i køleskabet. Det er bare om at komme igang.

Om podcasten:
Siden december 2017 har Minna Haddar ikke kunnet tåle ost. Brie, Camembert, Roquefort no more. Siden har hun levet en ostesløs tilværelse. Men selvom kroppen siger nej, kan hun nyde ost by proxy. Hun skal bare finde et sundt legeme, der kan tåle ost. Og det legeme hedder Andreas Saxild. Andreas har indvilliget i at spise de oste Minna begærer og dele oplevelsen med hende. Der er bare et problem: Andreas hader ost.

Minna Haddar og Andreas Saxild

Minna Haddar og Andreas Saxild har et had/kærlighedforhold til ost og så er de værter på podcasten Osteproblemet