‘Rockhistorier’ med Claus Hempler: Varme anbefalinger fra en sand gentleman med hamrende god smag.

Foto: Martin Bubandt

‘Rockhistorier’ med Claus Hempler: Varme anbefalinger fra en sand gentleman med hamrende god smag.

Den gode Claus Hempler kunne i januar 2020 fejre sin 50-års fødselsdag i triumf, idet han med sit første dansksprogede album, Kuffert fuld af sten, udsendt i 2019, i den grad havde fået hul igennem hos både publikum og presse.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Begejstringen vil ingen ende tage, så han skal naturligvis en tur i ‘Rockhistorier’ og spille nogle af sine favoritter. Det går ikke stille af sig, for ikke blot er Hempler en sand gentleman, han har også hamrende god smag og ved tilmed en masse om den musik, han spillede. Så det var hyl.    

Ikke nok med det – ved samme lejlighed kunne han fejre 30 år som pladekunstner! For Hempler var blot 20 år gammel, da han i 1990 som frontfigur i gruppen Fielfraz pladedebuterede med lp’en ‘Shine’. De følgende 6-7 år var dette fynske garageboyband over yderligere to albums og masser af koncerter hele tiden nærved og næsten, men det store gennembrud udeblev. I 1999 gik han solo med croonerskiven Charm School for Popsingers, og siden er det blevet til yderligere to engelsksprogede udgivelser, før han med sin sikre sprogfornemmelse og sans for den gode melodi endelig brændte igennem i 2019. Bedre sent end aldrig, som man siger. 

Trackliste

  • Claus Hempler: Navnet er Hempler (2019)
  • Elvis Presley: Any Day Now (1969)
  • John Lennon: I Found Out (1970)
  • Muddy Waters: Mannish Boy (1966)
  • New Order: Age of Consent (1983)
  • Cocteau Twins: Blue Bell Knoll (1988)
  • Frank Sinatra: Only the Lonely (1958)
  • Simon & Garfunkel: The Dangling Conversation (1966)
  • Harmonia: Sehr kosmisch (1974)
  • Dionne Warwick: Do You Know the Way to San Jose? (1968)
  • Lou Reed/John Cale: Hello It’s Me (1990)
  • N.W.A: Straight Outta Compton (1988)
  • My Bloody Valentine: Only Shallow (1991)
  • The Doors: Not to Touch the Earth (1968)
  • Lana Del Rey: Ultraviolence (2014)
  • Tyler the Creator feat. Kali Uchis: See You Again (2017)
  • Scott Walker: Rhymes of Goodbye (1969)
  • Claus Hempler: Lang, lang dans (2019)

Støt ‘Rockhistorier‘:

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics