Sitarguruen Ravi Shankar fik The Beatles til at eksperimentere med musikken
Radio & podcast
menu-close

Musikkens Rødder: Sitarguruen Ravi Shankar fik The Beatles til at eksperimentere med musikken

16. november 2018 | | En del af serien Musikkens Rødder

Kom med på sitarens lange rejse med Ravi Shankar, Beatles og mange flere.

Resonator er et musikmedie som sætter fokus på roots-genrerne og formidler dem på en ny og underholdende måde. Via podcasts, videoer, blogindlæg og anbefalinger er Resonator med til at fremhæve den massive påvirkning som de traditionelle root-genrer har på nutidens populærmusik og tendenser. Formålet med Resonator er at flere får øjnene op for root-genrernes skabende musikere og de musikalske rødder i musikken.

Afspil podcast

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

The Beatles – Within you, without you 
Når du tænker på The Beatles, er sitaren måske ikke det instrument, der ligger øverst i din bevidsthed. Men Beatles var i 60’erne et af de første bands til at bruge det indiske instrument i vestlig populærmusik. Med numre som ‘Within You, Without You’, ‘Norwegian Wood’ og ‘Love You To’ gjorde de fire Liverpool-drenge instrumentet, og dens særlige lyd, meget populær, og sitaren skulle senere vise sig at få en stor indflydelse på 60’ernes vestlige rockscene.
Sitaren er et guitarlignende instrument, der stammer fra 1600-tallet. Men modsat de seks strenge på den velkendte western-guitar, så har sitaren fire melodistrenge, 3 rytmestrenge og 11-13 resonansstrenge, der giver instrumentet en helt særlig klang.
Ravi Shankar – Bangalore Yaman Kalyan 
Den indiske sitarspiller, Ravi Shankar (1920-2012), har mere end nogen anden medvirket til, at sitaren blev populær blandt vestlige rockbands i 60’erne. I 1956 havde Ravi Shankar arbejdet i syv år på at komponere filmmusik til filmtrilogien ‘The Apu Trilogy’, som regnes for at være en af de største Bollywood-produktioner i filmhistorien.
Men Ravi Shankar havde en ambition om, at sitaren også skulle blive kendt i resten af verden. Derfor besluttede han sig for at turnere verden rundt for at udbrede kendskabet til sitaren og indisk musikkultur. Da George Harrison første gang hørte Ravi Shankars musik, blev han fast besluttet på, at Ravi Shankar skulle være hans sitar-guru, og sådan startede et livslangt samarbejde mellem Harrison og Shankar.
Off bloom – Falcon Eye
I 60’erne blev sitaren særlig populær, fordi den gav psykedelisk kant til rockmusikken. Ligeledes er de indiske instrumenter i dag blevet en del af mainstreammusikken, hvor producere bruger instrumenterne til at opnå en unik lyd, der kan give kant til popsange.
På den danske musikscene ser vi også fremadstormende producere, der benytter sig af indiske instrumenter for at skille sig ud sonisk.
Her kan du høre electro-popgruppe, Off Bloom, med nummeret ‘Falcon Eye’, hvor tanpuraen, som en drone, åbner sangen samt en sitar-klingende temafigur i broen. Det er moderne international pop med et twist af klassisk indisk musik.
I podcasten hører du desuden:
The Notorious B.I.G. – Kick in the door
Thomas Newman – Any other name
Resonator

Resonator er et musikmedie som sætter fokus på roots-genrerne og formidler dem på en ny og underholdende måde. Via podcasts, videoer, blogindlæg og anbefalinger er Resonator med til at fremhæve den massive påvirkning som de traditionelle root-genrer har på nutidens populærmusik og tendenser. Formålet med Resonator er at flere får øjnene op for root-genrernes skabende musikere og de musikalske rødder i musikken.