Heartbeats » Podcast » Papa, med Anders Breinholt og Jesper Stein

Bagom Bogen: Papa, med Anders Breinholt og Jesper Stein

30. august 2018 | Redaktionen

Papa, med Anders Breinholt og Jesper Stein
Afspil podcast

‘Bagom Bogen’ er sponsoreret af Mofibo

Anders Breinholt har inviteret Jesper Stein i studiet for at udfritte ham om hans seneste bog ‘Papa’. Hvordan skaber man sig et fuldendt krimiunivers med sådan en detaljegrad, som Jesper skaber i sine bøger med politimanden Axel Steen? Hvem skal spille Axel Steen, hvis han engang filmatiseres? Hvor mange hemmelige passager er der egentlig rundt om i København? Og hvorfor er Anders nævnt i Jespers seneste bog? Det, og meget mere, kan du få svar på i dette afsnit af ‘Bagom Bogen’.

Bagom Bogen tager dig med ind bag ordene på siden og ind i mødet mellem to passionerede mennesker. I hvert afsnit inviterer en kendt sin yndlingsforfatter i studiet for at tale om forfatterens seneste begåelse. Det handler om mødet mellem den passionerede læser og deres yndlingsforfatter, og om læsninger, om hvordan man gør, og hvordan man ikke gør. Om historien – og om alt andet end historien.

Om ‘Papa’:
På et hotel i Berlin møder den albanske mafiahåndlanger Bashkim en frygtindgydende dansk gangster. Narko og penge skifter hænder, og de aftaler en ny handel med store mængder våben – sælgeren er den russiske mafiaboss Papa og køberen colombianske FARC. Samtidig bliver 143 bankbokse tømt i en kælder ved Nørreport i København. Vicepolitikommissær Vicki Thomsen skal opklare sagen, og hun bliver fra første færd modarbejdet af sine midaldrende mandlige kolleger i Røveri. Ingen ved, hvad boksene præcist indeholdt, men det står hurtigt klart, at det har en forbindelse til russiske kriminelle. Vicki Thomsens tidligere kollega Axel Steen har skiftet job og er blevet ansat som undercoveragent i PET. Det bringer ham til Amsterdam, hvor han infiltrerer kriminelle miljøer. Han er den fødte agent, men en ny opgave udvikler sig til den farligste og mest omkostningsfulde aktion, han nogensinde har været involveret i. Papa er en rå krimi om at flygte fra sig selv og blive en anden, umulig kærlighed og om fædre og svigt, der får fatale konsekvenser.

Hvis du endnu ikke er kunde hos Mofibo, kan du få 2 måneders gratis abonnement med koden HEARTBEATS. Tilmeld dig her.

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Bagom Bogen’ på iTunes her.