Et Åbent Sind?

‘Et åbent sind?’: Har Morten Elsøe virkelig en drage i sin garage?

Eller vælg, hvor du vil lytte
Grafik: Josephine la Cour Freiesleben og Rita Kuhlmann

‘Et åbent sind?’: Har Morten Elsøe virkelig en drage i sin garage?

Eller vælg, hvor du vil lytte

I dette afsnit af ‘Et åbent sind?’ skal du høre, hvorfor russere i Rusland demonstrerer mod krigen i Ukraine med tomme skilte, hvorfor den frie journalistiske presse er vigtig, og så lidt om Morten Elsøes “drage i garagen”.

Kultur En del af serien:

Et åbent sind?

Vi lever i en tid med konspirationsteorier, fake news, skjult reklame, coronaskepsis og meget andet. En tid, hvor vi bliver bombarderet med informationer og misinformationer, der forsøger at påvirke og manipulere os. Hvordan skal vi navigere i det? Hvordan skelne myter fra fakta og viden fra pseudoviden? Det er ikke spor let, for vi mennesker er ikke så rationelle, som vi tror. Vejen frem er at have et åbent, men samtidig kritisk sind. Værterne Torben Sangild og Morten Elsøe fortæller om, hvordan vi alle sammen bliver påvirket og manipuleret, hvordan vi har fordomme og tager fejl. Og så prøver de i al ydmyghed at vejlede i, hvordan vi - og de selv – kan tænke bedre og mere kritisk.

Inden du får svar på, om det virkelig kan passe, at Morten Elsøe har en vaskeægte drage i sin garage derhjemme, så skal du finde svaret på en anden gåde. Nemlig: Hvis en baseball og et baseballbat tilsammen koster 1 dollar og 10 cent, og battet koster 1 dollar mere end bolden – hvor meget koster bolden så?

Hvordan (eller snarere hvor hurtigt) du svarer på dét spørgsmål kan nemlig sige en masse om, i høj hvor grad du måske er til falds for konspirationsteoretisk tænkning.

Det handler også om den russiske propagandamaskine i forbindelse med krigen i Ukraine, der ifølge Torben Sangild og Morten Elsøe ikke kun er en militær krig, men i høj grad også en informationskrig. De to værter dissekerer, hvorvidt den ukrainske regering rent faktisk er racistisk og nazistisk, om ukrainerne har begået folkedrab, og hvorvidt den russiske invasion i virkeligheden bare er en fredsbevarende aktion eller ej.

Der bliver også faktatjekket russiske faktatjekker-sites; for hvordan navigerer man på et faktatjek-site, hvis det hele er fake news? Kan man faktatjekke faktatjekkere?

Så runder vi det sidste C i FLICC-modellen, og det handler om konspirationsteorier – hvorfor er konspirationsteoretikere ofte tilhængere af selvmodsigende teorier? Hvorfor er de immune over evidens? Og kan det virkelig passe, at de bare er en flok forfulgte ofre for sandheden?

Hvis du lytter helt til slutningen af dagens episode af ‘et Åbent Sind?’ får du også svar på, om man kan lugte sygdommen Parkinson – og måske også hvad den lugter af.

Husk, at du kan skrive til Torben Sangild og Morten Elsøe med ris, ros og ideer på: sind@heartbeats.dk

Show notes:

Værter:
Torben Sangild & Morten Elsøe

Producer:
Adam Emil Schierbeck

Redaktør:
Emil Norsker

Footer graphics