Hvorfor bruger vi ikke cykelhjelm, når vi ved, det kan redde vores liv?
Radio & podcast
menu-close

Om vores irrationelle sundhedsvalg: Hvorfor bruger vi ikke cykelhjelm, når vi ved, det kan redde vores liv?

14. maj 2019 | | En del af serien Sundhedsjunglen

Hvorfor kan vi ikke finde ud af at gøre det videnskabeligt korrekte, når det gælder vores sundhed?

Ida Donkin er læge, Ph.d. og vært på podcasten 'Sundhedsjunglen' om usande sundhedshistorier, der har fået sundhedsdebatten til at køre af sporet.

Afspil podcast

‘Sundhedsjunglen’ er produceret i samarbejde med Læger Formidler

Færre end 40 procent af danskerne kører med cykelhjelm. Jeg gør heller ikke, selvom jeg godt ved, jeg burde. Jeg har som læge på nært hold oplevet, hvor galt det kan gå, når man som cyklist kommer ud for voldsomme trafikuheld uden hjelm. Vi ved alle sammen godt, at cykelhjelmen i sidste ende kan være forskellen på liv og død, men hvorfor er der så mange af os, der alligevel lader den ligge derhjemme? Hvorfor vælger vi så ofte den nemme og bekvemme vej, frem for den rationelle? Hvad sker der egentlig, når vi som individer skal tage beslutninger, der kan påvirke vores helbred?

Vi har i tidligere episoder talt om, at vi lader os styre af personhistorier og følelser frem for fakta, når vi tager beslutninger. I dette, sæsonens sidste afsnit af ‘Sundhedsjunglen’, skal vi tale om, hvorfor vi mennesker træffer irrationelle beslutninger – måske især når det gælder vores sundhed. Er mennesket slet ikke så rationelt, når det kommer til stykket?

Gæster:
Klemens Kappel: Professor i filosofi.

Bjørn Hallsson: Forsker i psykologi.

Om podcasten:

Er mælk sundt? Kan solcreme give hudkræft? Og er det bedre for mine børn at blive smittet med mæslinger på normal vis i stedet for at lade dem vaccinere?

Internettet er blevet en vildtvoksende skov af modsatrettet information, og det er svært at sortere i sandt og falsk – særligt på sundhedsområdet. Flere steder har mavefornemmelser, anekdoter og konspirationsteorier nemlig overtaget pladsen fra dokumenteret viden. Og tilliden til sundhedsautoriteterne er dalende.

Der søges i højere grad råd blandt venner, kendisser og behandlere fra den alternative verden. Nogle råd kan være gode, mens andre er direkte farlige. Men hvordan finder man ud af, hvilke råd man bør følge?

Sundhedsjunglen

Ida Donkin er din vært på denne podcastrække, der handler om misinformation og mistillid i sundhedsvæsenet. Med hjælp fra en række fageksperter undersøger hun forskellige myter og trends indenfor sundhed. Og så prøver Ida Donkin at opklare, hvor den stigende mistillid til sundhedsvæsenet efterlader patienterne. For når du fravælger det etablerede sundhedsvæsen, fravælger du også din retssikkerhed som patient. Og efterlades i en jungle af velmenende, men udokumenterede, behandlingsråd.

Lyt til alle afsnit af ‘Sundhedsjunglen’ i iTunes her.

Ida Donkin

Ida Donkin er læge, Ph.d. og vært på podcasten 'Sundhedsjunglen' om usande sundhedshistorier, der har fået sundhedsdebatten til at køre af sporet.