Hvornår skal man have lyst til sex?
Radio & podcast
menu-close

'Uafbrudt samleje' live på Podcast Festival: Hvornår skal man have lyst til sex?

27. juni 2019 | | En del af serien Uafbrudt Samleje

Værterne Sara Skaarup og Mathias Bundgaard taler om lysten til sex foran et publikum i Kulturtårnet på Knippelsbro

Sara Skaarup er journalist, forfatter og sexolog. Mathias Bundgaard er journalist og foredragsholder. Sammen taler de uafbrudt om samleje i denne nye podcast.

Afspil podcast

Fungerer det med bramfri bekendelser om sex og lyst foran et publikum? Det har Sara Skaarup og Mathias Bundgaard sat sig for at finde ud af. I denne liveepisode af ‘Uafbrudt samleje’ er omdrejningspunktet lyst. Hvad gør man, hvis man har ulyst? Og hvorfor jagter man egentlig orgasmen, når den er med til at slukke den lyst, man har bygget op?

Sara Skaarup og Mathias Bundgaard har desuden begge overraskelser med til hinanden, som bliver omdrejningspunkter for samtalen – og de kommer ud i de mange kroge, som lysten kan føre mennesker ud i.

Episoden er optaget foran et livepublikum i Kulturtårnet på Knippelsbro som en del af Podcast Festival 2019.

Om podcasten:
Podcast om sex uden filter. Mathias Bundgaard og Sara Skaarup er det umage værtspar, som drikker rødvin og snakker om lyst og lir. ‘Uafbrudt Samleje’ er en lytte-oplevelse, der går helt tæt på: At rødme er tilladt, mens der er bødekasse for at sige ’man’. Her er de personlige oplevelser og tanker i fokus, og hver anden gang dukker en gæst op i studiet og deler erfaringer.

Lyt til alle afsnit af ‘Uafbrudt Samleje’ her

Sara Skaarup & Mathias Bundgaard

Sara Skaarup er journalist, forfatter og sexolog. Mathias Bundgaard er journalist og foredragsholder. Sammen taler de uafbrudt om samleje i denne nye podcast.