Dengang hundredvis af hjemløse skabte panik ved at marchere gennem landet
Radio & podcast
menu-close

Vild Historie: Dengang hundredvis af hjemløse skabte panik ved at marchere gennem landet

27. maj 2019 | | En del af serien Vild Historie

Historien om dengang mange tusinde hjemløse vandrede mod Christiansborg i protest mod armod og manglende muligheder.

Simon og Tommy er historienørder og værter på podcasten 'Vild Historie'.

Afspil podcast

Søndag 4. marts 1928 mødtes et par hundrede arbejdsløse og hjemløse i den lille jyske by, Kjellerup. De var desperate over de usle forhold på herbergerne, hvor de var tvunget til at sove. Desperate over manglen på arbejde, mad og tag over hovedet. Måske var de kun drømmere, men de havde sat sig for at gå hele vejen til København for at kræve retfærdighed. Mange syntes, det var en sympatisk idé, andre trak på smilebåndet ad drømmerne, men kendsgerningen er, at optoget voksede og voksede i antal på vej mod hovedstaden. Og selvom nervøse københavnske politikere officielt fik opløst marchen i Vejle under stor dramatik, indfandt der sig alligevel 15.000 mennesker foran Christiansborg 20. marts 1928. København var i nogle nervepirrende timer en regulær krudttønde. Angsten for uroligheder fik militæret på banen, som satte soldater med maskingeværer og skarpe skud på de københavnske tage.

‘Vild Historie’-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Michael Valeur i studiet. Han har skrevet en skønlitterær roman om den store – men i eftertiden glemte – hjemløsemarch.

Om podcasten:

Verden er fuld af vilde historier;  utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier.

I podcasten ‘Vild Historie’ folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd, dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden – og ja, så skal de være vilde.

Simon Ankjærgaard & Tommy Heisz

Simon og Tommy er historienørder og værter på podcasten 'Vild Historie'.