"Er jeg meget fordomsfuld, hvis jeg siger, det overrasker mig, at du er vokset op i Hellerup?"
Radio & podcast
menu-close

Henrik Qvortrup til Natasha Al-Hariri: “Er jeg meget fordomsfuld, hvis jeg siger, det overrasker mig, at du er vokset op i Hellerup?”

24. maj 2019 | | En del af serien Bordkløveri

I podcastserien, 'Bordkløveri', mødes markante personligheder over en middag for at diskutere en række emner, de ikke kender på forhånd. Denne gang mødes Henrik Qvortrup og Natasha Al-Hariri og diskuterer både politik og børneopdragelse.

Afspil podcast

Bordkløveri er sponsoreret af DiningSix

Henrik Qvortrup, kommunikationsrådgiver og politisk kommentator og Natasha Al-Hariri, jurist og konsulent, er begge stemmer i den offentlige debat. De kender dog ikke hinanden særligt godt og får derfor lov at afprøve fordomme om hinanden. Hvor enige er de om, hvordan vi italesætter udfordringer og tendenser i samfundet? Det kan du høre i dette afsnit af ‘Bordkløveri’, hvor de blandt andet diskuterer det politiske klima og ulighed i det danske samfund. Hvordan tackler vi den hårde tone i dansk politik, og hvornår kalder man en spade for en spade?

Det bliver også mere nært i løbet af samtalen med emnet børneopdragelse. For hvor lang tid må ens børn bruge foran en skærm – og hvor hyklerisk kan man tillade sig at være overfor dem, når man selv lige skal svare på en mail, selvom man holder ‘skærmfri’? Bølgerne går højt og følelserne er stærke, men i ‘Bordkløveri’ er der plads til både at grine sammen og og være uenige på én gang.

Dette afsnit af ‘Bordkløveri’ er optaget på KöD Vesterbro

Om ‘Bordkløveri’:

Hvad sker der for samtalen, når vi taler på tværs af generationer, holdninger eller politisk ståsted? I ‘Bordkløveri’ mødes to markante personligheder over en middag og taler om en række emner, de ikke kender på forhånd. Når klokken lyder, skifter de spor. Selvom man ikke er enige om alt, kan man godt spise en god middag sammen. Dét vil DiningSix gerne danne rammerne for. Velkommen til!

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Bordkløveri’ i iTunes.

Foto: Rasmus Kahlen

Bordkløveri