Mobning er ikke kun noget, der sker i folkeskolen, men også på internettet, arbejdspladser og på uddannelser. Fallulahs gæster i denne episode er Cecilie Falgren Rubini, der er blogger og influencer. Hun blev mobbet og chikaneret gennem sin folkeskoletid, hvilket har sat sine spor.
Der er også besøg af kvinderne bag podcasten ‘Fries Before Guys’, Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn. Josephine oplevede at blive frosset ude under sin uddannelse på Aalborg Universitet, mens Nanna ikke har været ude for lige så voldsomme oplevelser som de to andre. Til gengæld oplevede hun i 8. klasse at have en ældre kæreste og fandt ud af, hvor meget status betød i et fællesskab
Sammen med Fallulah taler alle tre gæster om deres oplevelser, hvordan vi ændrer mentalitet – og hvor ondt det kan gøre, når fremmede mener, de har ret til at skrive grimme ting på sociale medier.