Gasolins hemmelige våben: The Mogens Mogensen faktor
Radio & podcast
menu-close

Rockhistorier: Gasolins hemmelige våben: The Mogens Mogensen faktor

29. november 2017 | | En del af serien Rockhistorier

Journalist Henrik Queitsch og forfatter Klaus Lynggaard kender rockhistorien forfra og bagfra. Du får en overflod af røverhistorier fra et langt liv med rockmusikken som ledestjerne. Queitsch og Lynggaard dedikerer hvert program til en bestemt artist eller genre, der danner ramme for en fortælling. Forvent alt - fra rock’n’roll til disco.

Musikanmelder Henrik Queitsch og forfatter, digter m.m. Klaus Lynggaard er værter på podcasten 'Rockhistorier'.

Afspil podcast

Kvartetten Gasolin’ var i årene 1972-1978 DK’s nok mest populære rockensemble, for selvom dens medlemmer måske ikke ligefrem var verdens bedste musikere, besad de kollektivt evnen til at skrive fængende, sjove, begavede og mindeværdige sange, gjort af slidstærke melodier og tekster, der ubesværet beviste, at selv vort genstridige sprog kunne forenes med lige ud af landevejen rock’n’roll og inderlige ballader. Og så kunne de gestalte dem, så ikke et sæde var tørt – deres koncerter var en fest.
Teksterne var sprogligt nyskabende, fulde af vid, bid og en lokalkolorit, der stammede fra gruppens hjemmebane, miljøet omkring Sofiegården på Christianshavn. Her boede en vicevært ved navn Mogens Mogensen (kaldet Mucho), som var medforfatter til rigtig mange af gruppens sange. Denne Mogensen hægede om sit privatliv og der findes næsten ingen information om ham, og da han forlod kloden her i 1991, kun 61 år gammel, kan vi heller ikke spørge ham selv. Til gengæld kan vi præsentere cremen af de sange, han bidrog til. Og det er lige hvad vi gør. Gør plads til den femte Gasolin! Viva Mogens Mogensen!

 

Kendningsmelodi – Earl Bostic: Harlem Nocturne

(Alle sange er med Gasolin’, hvis ikke andet er anført)

  • 1.Tremastet beton (1971)
  • 2. Laphophora Williamsii (1971)
  • 3. Se din by fra tårnets top (1972)
  • 4. På en sommerdag (1972)
  • 5. Balladen om Provo-Knud (1972)
  • 6. Kim Larsen: Hvis din far giver dig lov (1973)
  • 7. Smukke Linda (1973)
  • 8. Alla-Tin-Gala (1974)
  • 9. Perron ”Gare du’Nord” (1974)
  • 10. Kap Farvel til Ümanarssuaq (Live-version, 1976)
  • 11. 1975 (1975)
  • 12. De fem årstider (1976)
  • 13. Pilli Villi (1976)
  • 14. Pas på svinget i Solrød (1976)
  • 15. Det bedste til mig og mine venner (1977)
  • 16. Get On the Train (1977)
  • 17. Gør det noget (1977)

Lyt til alle afsnit af Rockhistorier her

Henrik Queitsch & Klaus Lynggaard

Musikanmelder Henrik Queitsch og forfatter, digter m.m. Klaus Lynggaard er værter på podcasten 'Rockhistorier'.