Vi laver kasseeftersynet. Hvordan går det med kroppen? Fungerer den? Anders Lund Madsen har været tyk engang, men er det ikke mere. Han har nemlig så mange børn, at han er nødt til at holde sig sund og stærk, i hvert fald indtil de er voksne. Men han hader gymnastik og alle former for fysisk udfoldelse og fitnesscentre. Derfor går han nu cirka 20 kilometer om dagen for at holde sig nogenlunde slank. Også på båden til Færøerne, hvor folk troede, han var psykisk syg, fordi han gik i cirkler…
I dette afsnit af ‘Ditte Giese er blevet for tyk’ kommer sundhedsekspert Umahro Cadogan med tips til hverdagssundhed, og Anders Lund Madsen fortæller om, hvordan det er at blive 50 og modtage en forespørgsel om at skide på et stykke pap fra det offentlige.