Vild Historie: Dengang 'Bøffen' løb og cyklede om kap mod 'Bananen'
Radio & podcast
menu-close

Vild Historie: Dengang ‘Bøffen’ løb og cyklede om kap mod ‘Bananen’

29. april 2019 | | En del af serien Vild Historie

En historie om kost i krisetider og et cykelløb på tværs af vegetarisme og forskning.

Simon og Tommy er historienørder og værter på podcasten 'Vild Historie'.

Afspil podcast

I dag kan bølgerne gå højt i debatten mellem kødspisere og vegetarer. Det kunne den også for 100 år siden. I 1908 kæmpede ”Bøffen” i en stort anlagt duel mod ”Bananen”. I 1931 blev duellen genoptaget som et cykelløb, hvor lægen Mikkel Hindhede ville bevise, at vegetarer var lige så sunde og stærke som kødspisere. Han lod sin laboratoriekarl Frederik Madsen dyste mod en slagtermester i et cykelløb med 50.000 af begejstrede tilskuere. Laboratoriekarlen Madsen blev i øvrigt udsat for lidt af hvert. Gennem 20 år blev Madsen sat på forskellige diæter i videnskabens tjeneste. I to år levede han stort set kun af brød og margarine, og på et andet tidspunkt tog han et år på kun kartofler og margarine.

Vild Historie-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Dorthe Chakravary i studiet.

 

Om podcasten:

Verden er fuld af vilde historier;  utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier.

I podcasten ‘Vild Historie’ folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd; dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden – og ja, så skal de være vilde.

Simon Ankjærgaard & Tommy Heisz

Simon og Tommy er historienørder og værter på podcasten 'Vild Historie'.